Jeg er faldet

pladask for noget, som jeg ALDRIG i min vildeste fantasi, havde troet jeg ville falde for.

svamp3_edited-1

Altid hadet, som ind i osv. osv., disse rædselsfulde, larmende bambusdimser, som hænger i haver rundt omkring i det danske land og siger: klingklungklingdingdongklingklung KONSTANT. Uden hensyntagen til hvordan ens sarte ører har det lige i dag eller i går eller i morgen. En evighedsmaskine med udbredelse af et total støjhelvede.

Derfor fik jeg et chok, da min kusine (vi har en kamp om, at finde på de skøreste jule/føsdagsgaver til hinanden) fortalte, at hun havde sendt nogle keramiksvampe, som skulle stå i min have og når så vinden legede med svampehatten, ville det afstedkomme den skønneste lyd. AAAAARRRRRRGGGGGG. Jeg hadede dem allerede, inden pakken ankom, indeholdende svampe i “desværre” hel stand.

svamp1_edited-1

Nu er de plantet og har i nogle måneder stået 4-5 meter fra huset, uden at give lyd fra sig. Derfor er de rykket nærmere, fortsat lydløse, og pynter helt vildt godt (hvis man vel og mærke kan li sådan noget – hmmmmm). Der skal en orkan til, før man kan høre en lillebittesmule: blingdingblingding. Helt tilforladelig og uskyldig.

Jeg har ikke spurgt min kusine, hvor hun har købt dem, men har fundet dem her (klik på billedet), hvis du skulle blive fristet til at give en gave til én, som ikke forventer noget lign. eller til dig selv.

Str_gade 5 b

Kan godt forstå

at der (desværre) bliver flere og flere tomme butiksvinduer. Der er da ikke noget så trist, som disse gågader, hvor næsten hveranden butik er lukket grundet den stigende internet handel.

Men hvorfor opstarter de forskellige butiksejere/kæder ikke “inspirationsbutikker” el. “prøvebutikker”, hvor man så bagefter i ro og mag derhjemme, kan søge efter den billigste pris på nettet, og få varen leveret lige til døren. Det er jo det, de (vi) fleste gør alligevel. Prøver sportstøj, sko, tester det ene og det andet, og så hjem og bestille.

F.eks. køber jeg ALTID Clarins dag og aften creme, når jeg er i lufthavnen. Det har jeg gjort i mange år. Det er ligesom blevet et symbol på, at nu er det afsted, der venter ferie, frihed og lækker creme (blink, blink, blink). Synes jeg er kommet op i en alder, hvor jeg vil have lov til at nyde lidt luxus og det blev så en dyr creme. Om det virker – hmmmmmm – jeg bliver altid gættet yngre end jeg er.

Denne gang kom der dog til at gå for lang tid i mellem flyrejserne, så cremen blev brugt op før tid. Derfor gik søgningen i gang på nettet. Here is the result og den samlede pris:clarins

Matas: 975 kr.

Cph airport tax free: 784 kr.

SigNatura: 614 kr.

Var jeg gået i Matas (eller bestilt på webshop), havde jeg skulle betale kr. 361 mere.

Hvis jeg havde ventet med at købe i lufthaven, skulle jeg betale kr. 170 mere.

SigNatura blev valgt, for her blev varene sendt lige til døren og uden at skulle betale ekstra for porto. Der blev bestilt om søndagen og varene stod der tirsdag.

Men dertil skal siges, at jeg har prøvet at bestille makeup varer i Frankrig, og varene er fortsat ikke kommet, trods det, at pakken kom til Danmark den 9. januar. Der er og har været meget korrespondance med PostDanmark og det franske firma og der sker ingenting. Nu håber jeg, at pengene kommer retur – en eller anden dag.

Hvem vil

være millionær? Det er der nok mange, som gerne vil eller ønsker at blive. Jeg har prøvet det – et kort sekund – og så var pengene brugt til hus, udgifter, rejser og meget, meget andet, og så er man lynhurtigt tilbage, hvor det hele startede. Men som regel er det på bekostning af noget andet, hvis man altså ikke lige er født med en sølvske i munden. Her var det arv på mandens side, og dermed mistet familie, som man elskede højere end cool cash.

Og her følger så en reklame: Hvis du har lyst til at se vores datter Malene i programmet: Hvem vil være millionær – er hun med mandag den 31. marts kl. 20. Glæder os totalt til at se programmet.

God fornøjelse, hvis du altså har tid og lyst.hvem

Lene

lene

Johansen, har jeg længe ønsket at møde, for at fortælle hende, hvor meget jeg holder af hende som journalist. Hun er fantastisk dygtig, smilende, vidende og kommer meget tæt på en med sit dragende blik. Jeg har “elsket” hende siden hun startede på TV-avisen 1993, og lige pludselig var hun væk, men tonede heldigvis frem igen på DR2, hvilken fryd. Hun er indbegrebet af en smuk kvinde, og er aktuel pt. med nogle dejlige portrætudsendelser om europædiske divaer – se dem.

Vores datter havde inviteret sine forældre, onkel og mormor til forpremiere på Nørrebro teater, “Kronprinsen og Danmark”, men inden skulle der nydes et teatermåltid på restaurant 20A i Ravnsborggade (kan VARMT anbefales – ligesom teaterstykket). Her kom Lene og satte sig, sammen med sin mand, lige ved siden af os. Jamen, jeg havde lyst til at overfalde hende med suplerlativer fra sekund et, men det gør man jo ikke.

Da vi skulle til at gå og fruen lige skulle ud for sig selv, var chancen der på tilbagevejen, for at hviske lidt roser i Lenes øre. Selvom jeg på forhånd, havde undskyldt min påtrængenhed og respekt for privatlivet, blev hun bare så glad, at hun vinkede og sagde 1000 tak, inden hun gik.

Tænk så har man det godt. Jeg fik det ud, som jeg havde tænkt på, at fortælle hende i rigtig mange år, og hun fik en beundrer tæt på, uden at det var for omklamrende (smil).

De vandt -

spamudbyderne. Mange, mange bandeord skulle der faktisk placeres her, men der må ikke bandes på min blog.

2116032-spam

D.d. har jeg slettet – totalt – min mailadresse tilhørende bloggen. Den har været med fra start og været et trygt og kært bekendtskab. Den har bragt mig mange sjove, dejlige, kærlige kommentarer, og knap så velkomne, som heldigvis har været i fåtal.

Nu er det slut, mailadressen er slettet overalt, og indtil jeg finder ud af, hvad jeg gør, må jeg forbi bloggen for at se om du har skrevet til mig. Men tænk, hvor meget tid jeg får, når jeg ikke hver eneste dag, skal slette og blokere 20-30 spammail. Dejligt.

Sølvfisk

fisk

Så sidder man der igen ude på toilettet og keder sig, meget, trods Dronningens vinken (se nedenstående indlæg) og udsigten til læhegn, men hovsa, der er sølvfisk, som piler rundt på gulvet. I morges var der 5 stk. og det er da hyggeligt med lidt selskab samt sidde og studere dem.

Sølvfisk har eksisteret, uden de væsentlige ændringer, i over 300 millioner år og har en lang række primitive træk. Jeg indrømmer blankt: NYDER og ELSKER dem.

De er da nogle imponerende, smukke, lyssky væsner, som lever i det skjulte, der hvor luftfugtigheden er høj, for eksempel i revner og sprækker og der, hvor andre dyr ikke kan komme til. Først når det er mørkt, kommer de frem for at spise vores brugte hudceller, ikke brugte toiletpapir og andet godt fra badeværelsegulvet.

At nogen opfatter dem som skadedyr, ja det forstår jeg ikke. Synes de er nogle af de smukkeste nyttedyr.

Dronning

elisabethElizabeth vinker til mig, hvergang jeg må og skal derud, hvor man har krav på at være alene. Dronningen er klimamæssigt total up-to-date, der er nemlig indbyggede solceller i Dronningens håndtaske. Hvis jeg ikke, ved at se ud gennem vinduet, kan se, hvor meget sol der er, ja så fortæller Dronningens vinken, om der er meget eller lidt sol til folket.

Enkelte gange har jeg har været helt nervøs for at Dronningens hånd skulle flyve af, og det når solen har skinnet på “os” i sådan en grad, som kun det kun er en Dronning værdig.

Nogle vil måske finde placeringen ukorrekt – på et toilet – men hvorfor? Her nyder jeg Dronningen til fulde, i de minutter jeg nu har hende helt for mig selv. Det er jo ikke som i gamle dage, hvor man ikke måtte hænge noget op på badeværelset, altså hamre et søm i væggen eller skue løs. Dengang var man rædselsslagen for fugt og des lige. I dag bugner det med planter, billeder og meget andet på folkets toiletter og badeværelser, åhhh hvilken fryd at skue. Man bliver glad og det må være Dronningens mission, ihvertfald her hos mig.

SPAM

For dælen jeg er træt, træt, træt, træt af at slette spammail:

spam3

Hvorfor (og gentager HVORFOR) skal det være nødvendigt at spame lige mig, eller dig eller alle? Det er totalt røveri af vores kostbare liv. Jeg synes ikke dem, som bare trykker på en knap og sender millionvis af spammail ud, kan være det bekendt.

Mailadressen er sat med den “hårdeste” spamkontrol. De mail, som jeg kan se kommer ofte, blokerer jeg særskilt, men de kommer alligevel. ALLE mail, som er uønskede, bliver markeret som sådan, og de kommer alligevel snigende gang på gang på gang. Da det pt. er mailadressen tilhørende denne blog, som bombarderes, er jeg så hamrende tæt på at slette mailadressen som ses i sidebaren.

Hvad har du gjort?

For jeg gider simpelthen ikke længere bruge mere tid på at blokere og slette og så er det lige før jeg bander, men gør det ikke.

spam

For personer, som udsender spam, kan det være en lukrativ forretning, hvilket formentligt er den primære årsag til, at de uønskede reklamer fortsat udsendes. Det koster således kun få kroner, at udsende millioner af e-mails, og hvis bare én person for hver udsendt million reklamer køber produktet, kan forretningen så at sige løbe rundt.

Det er ulovligt at udsende spammails, og der her været afviklet en række retsager på den baggrund.

Mange vil måske

mene, at det er ALT for tidligt, at være klar med julekortene. Jamen det er det ikke hos os. Her er der nemlig faste traditioner, når det angår julekortene, og det fortsætter indtil det danske postvæsen giver op.

Der gøres tilløb allerede i oktober, hvor jeg diskret lægger fotoalbummet frem til Jens, så han kan sidde og bladre og sige: nææææ, ihhhhh og åhhhhhh, det nåede vi sørme også i år. Hvorefter jeg lægger en blok (den samme hvert år) frem og siger: når nu minderne fra det forgangne år så frisk opdateret i dit smukke hovede, var det så ikke en rigtig god ide, at du så småt begyndte at digte?

Der bliver sagt nej, i år gider jeg ikke og nu må det være din tur. Det samme siden 1998, hvor han startede med at skrive et juledigt. Et år gjorde jeg det, og der kom vilde protester fra venner og familie, kun Jens juledigt over det forgange år, er tilladt. Det er så lykkedes igen i år og efter mange omskrivninger, bliver samtlige kladder gemt i en mappe, med det et eksemplar af det færdige resultat.

Julekort 2013

Hvis man læser tilbage gennem de sidste 15 års julekort, kan man via meget få linjer, få et fint overblik over de forgangne år.

Hvis man begynder at regne på, hvad et enkelt kort koster – det skal man lade være med – så bliver der brugt en del timer, hvor Jens digter og jeg finder billeder og det firma, som nu får æren af at producere julekortet. Dertil kommer prisen for fremkaldelse, julemærker og porto. Til slut skal der skrives adresser på kuverterne, særskilte hilsner indeni og sættes mærker udenpå, og til allerallersidst, finde en postkasse el. posthus. Jamen så når juleekortet faktisk op i en ok gave prismæssigt, at glæde sin familie og venner med.

Og ved I hvad? Jeg elsker det.

Inger

Inger er et pigenavn, der i det 14. århundrede blev afledt af Ingegerd, som er et nordisk navn dannet af gudenavnet Ing og "gerd", der betyder "gærde".

Jeg har altid været ked af mit navn, altid. Mor har fortalt, at det er ikke fordi min moster hedder Inger, at jeg skulle hedde Inger, men fordi mors veninde, dengang, hed Inger og hun var så sød, at hun blev min gudmor. Hun rejste kort efter min dåb til Australien, og ingen har har hørt fra hende siden. Jeg skulle så bære hendes navn hele mit liv. Her ses jeg med min mor.

mor og mig

Pt. går jeg hjemme grundet operation i øret, og må derfor ikke være på min arbejdsplads, aht. mig selv: infektionsfare, så kan man jo ligeså godt få tiden til at gå med noget fornuftigt, som at søge på ens navn.

Hotel "Inger" er beliggende syd for Skagen i det idylliske Hulsig, ikke langt fra Råbjerg Mile. Hotellet er kendt for sit gode køkken med bl. a. mange fiskespecialiteter. Hotellet har åbent hele året, dog ikke i november måned.

Det er da til at blive helt stolt af. Et hotel i Skagen, som hedder Inger, jamen altså og så med fiskespecialiteter, tænk, min yndlingsspise.

Betydningen af Inger er "bevogtet af Ing; Ing skønhed". (Ing er et nordisk gudenavn). Inger har navnedag 26. februar .
I januar 2013 var der 23668 med navnet Inger som første fornavn i Danmark. Et fald på 790 i forhold til 2012. Det er 3.3% færre med navnet Inger. Inger er således et meget almindeligt navn.

Nu nærmer vi os noget, der vil noget: skønhed – det er da dejligt. Jeg lider jo af en alvorlig sygdom: tinnitus i øjnene. Kan ikke klare, hvis mit syn bliver forstyrret af grimhed, rod osv. osv. Der må og skal være harmoni og regelrette linjer. Men noget af det bedste, var da at læse bogen: Det syvende barn, af Erik Valeur, eller det var ikke det bedste, den er godt nok langtrukken og på 700 sider, men meget velskrevet, her står:

tekst

“Den smukke” Inger er faldende i popularitet siden 1985.

I dag bliver jeg

gamlere og for første gang synes jeg ikke det gør ondt. Jeg er tilfreds. Livet er godt. Jeg er gift med manden, som kan, vil, tør og orker at holde mig ud. Til næste år har vi kendt hinanden i 30 år. Jamen for dælen altså. OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billedet er fra i sidste uge, hvor vi var atter var i elskede Rom. Restauranten Al 31 ligger meget tæt på den spanske trappe, og det er vores andet besøg der. Ejeren står i døren og han er, sammen med sin stab, et fantastisk team. Der laves rigtig god, ærlig mad, som smager himmerisk – prøv det.

Hvis du aldrig har været i Rom (synes jeg har skrevet om det før), så gør det. Giv dig selv den oplevelse, du vil ikke fortryde et sekund. Man behøver ikke lægge planer om at se det og det og det, for hver en gade er et skue for sig, og man frydes over det hele. Flybilletter tur/retur for 2 – under 2.000. B&B fandt vi lige ud til Tiberen og tæt på Popolo pladsen for under 3.000 (6 overnatninger inkl. morgenmad), det er bare for billigt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg vil gå videre i livet og glæde mig til hver dag, dog ikke til i næste uge, hvor der står en operation på programmet. Trommehinden i de ene øre står for udskiftning og DET glæder jeg mig ikke til. Men mon ikke I trofaste læsere HØRER nærmere om det (blink, blink, blink).

Støt gennem 7 år

støt brysterne i 6 år

og her kommer nr. 7.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tak skæbne – nu kan det ses. Fruen bliver altså ældre, men lad det nu ligge, bare der bliver støttet, så går det nok alt sammen.

Kollegaer

Hmmmmmmmm, mon ikke der er skrevet ENORMT meget om det at have kollegaer og at være kollega? Jeg tror det og kan jeg tilføje noget nyt – NÆPPE.

Men jeg greb mig selv i at tænke, her forleden morgen, at jeg faktisk glædede mig til at komme på arbejde. Der måtte lige sættes en total efterrationalisering i gang, for hvad var det lige for en sjælden tanke, der kom snigende? Jeg tror da aldrig nogensinde, at jeg har glædet mig til at komme på arbejde. Jeg har glædet mig til at holde weekend, ferie og ønsket en lille forkølelse i ny og næ. Men glædet mig til at tage på arbejde – ALDRIG. Det var noget, der skulle overståes, noget man kunne se en bonus i, ved at der den sidste dag i måneden, indgik et “fremmødegodtgørelsesbeløb” på bankkontoen.

Men kan man glæde sig til at holde fri, hvis man ikke har noget at holde fri fra? Næppe.

Vi tvinges til at være sammen med nogle mennesker i rigtig mange timer i løbet af en uge. Mange flere timer end vi er sammen med venner, dem vi elsker og er i familie med.

Men kollegaer, dem har du bare af at indordne dig under, eller de efter dig og dine sære luner. Det lykkedes ofte og andre gange går det grueligt galt, og så er jeg den der er smuttet. Jeg gider/orker ikke lange personalesamtaler, hvorfor dit og hvorfor dat. Det er ikke mig. Det er heller ikke mig, at se kollegaerne i fritiden. Den er hellig. Jeg vil have den for mig selv sammen med dem som jeg selv har valgt. Det der med at “skal vi ikke snart ud og spise” og “kommer I ikke hjem til mig på fredag” eller “skal vi ikke snart i biografen” – GU vil jeg ej. Jeg vil ikke. Har nok af mine kollegaer i de timer jeg er på arbejde. Fritiden er min. Basta.kollega

Men de kollegaer, som jeg har nu, er dagens vitaminpille. Jeg har kun valgt de 2 af dem ved ansættelsessamtaler. De andre 2 må jeg leve med (blink, blink, blink). Men forf….. – må ikke bande for min mor – hvor er det bare et godt team. Vi griner, trøster, støtter, bakker op, rådgiver, hjælper hinanden. Og det er godt.

Det må være grunden til, at jeg for første gang i mit lange liv, glæder mig til at komme på arbejde, eller én af dem.

Det er ondt

jeg ved det godt, men billedet har bare grebet mig totalt, ligget og ventet og ventet på det rette øjeblik, til at fortælle jer trofaste læsere, at der er nogle, der ikke har det så godt som os.

marie by Brent Stirton

Fotograf Brent Stirton har grebet mig totalt. Hans billeder går lige ind og bliver liggende til eftertanke.

Om kvinden på billedet står der: Maria, a drug addict and sex worker, in between clients in a room she rents in Kryvyi Rig, Ukraine. Maria injects drugs on a daily basis and sees many men every week but claims she remains HIV negative. She says she need the money to support herself, her drug habit and her nine-year-old daughter.

Hendes øjne – jamen altså.

Klik på Maria og se andre af Brent Stirtons billeder.

When I stand

in front of a celebrity:

.

Og så passer det jo ikke helt, at jeg ville se sådan ud, bare fordi. Har lige været til den mest fantastiske sølvbryllupsfest, med et hav af kunstneriske og musikalske mennesker. Det var en fryd. Den mest gråhårede herre på billedet, er ofte i tv, hvor han udtaler sig om ungdomskultur og tendenser i hverdagen, forholdet til undervisningssystemet og arbejdsmarkedet, valgforskning, vælgeradfærd, demokrati og politik. Jo, jo.

Jeg kunne huske, at jeg var til et af hans foredrag for ca. 30 år siden i Ålborg, så jeg gik hen til ham og sagde pænt tak for sidst, Jens.

Det blev han da helt rørt over, at jeg kunne huske ham så mange år tilbage. Jeg kunne så bare ikke huske, at han faktisk hedder Johannes og det er hans bror (som står ved siden af), der hedder Jens. Ak ja, den hjerne, den hjerne.

Tidligere indlæg »