kan du evt. bruge på at lære at sige ja til alting. Altså kun hvis du ikke har andet fornuftigt at tage dig til og trænger til at se Jim Carrey udfolde sig.

Så er man godt nok langt ude – og det var jeg så åbentbart i går. Må ærligt indrømme, at jeg ikke bryder mig om Jim Carrey som skuespiller, men i den her film virker han sørme nogle gange helt "normal". 

"For at gøre sit liv mere spændende beslutter Carl Allen en dag, at han i hele det kommende år vil sige ja til alle de ting, som han under normale omstændigheder ville sige nej til."

Måske skulle jeg smide filmen på disken, hos NEJ-sigeren, når jeg i dag afhenter mine cowboybukser, som har fået påsyet den manglende bæltestrop.

kunst i Havnen i går. Uhhhhh, det var dejligt, at komme lidt ind til byen. Selvom det var en meget grå dag, så er København en smuk by at køre igennem. Og man ser det hele, for der køres i total sneglefart. Alt for mange biler i byen, trods det at kl. bare var 11 om formiddagen.

Det var ikke sådan lige at finde auktionshuset, det var nemlig flyttet fra Amerika-kajen til Sundkrogsgade, hvor alle de lækre varer nu har til huse i Kim Utzons meget markante bygning.

Må indrømme, at det ikke lige er min stil, synes det minder alt for meget om et atomkraftværk, men den skulle altså være ægyptisk-inspireret – hmmmmm. Billedet er lånt fra: nordhavnen.dk.

Prøv lige at se den høje keramik-krukke, som står der bagude, burde den ikke stå i min stue?

Fik det meget smukke maleri af et romersk hus med hjem, og nu hænger det, som om det altid har hængt lige der. Stor tilfredshed.

Videre til brormand, som har fået tjenestebolig på travbanen i Charlottenlund. Den skulle ses og der blev købt lidt lækkerier med til frokost (porretærten er i ovnen), da han var blevet syg – som så mange andre – der higer efter sol og forår.

Dejlig dag.

Hvem vil ha mig?

Er god til at være ude i det fri, fange mus, lege, holde mund. Ved ikke, hvor gammel jeg er – men nok omkring de 2½. Min gamle familie kommer ikke og henter mig, og her (hvor jeg har været i snart 4 måneder) er der en gammel hankat, som vil ha det hele for sig selv.

Kom og hent mig, eller måske kan jeg sendes i en papkasse.

bare her det fortsætter med at være koldt og alt for meget sne.

Den første uge af marts viste mandeltræerne i Avignon sig fra deres smukkeste side. Vores gode venner sendte billeder, bl.a. hvor de sidder udenfor deres hus og spiser frokost, så vi rigtig kunne glæde os, men så

væltede det ned igen.

Vil bare lige fortælle vejrguderne, at det altså er i næste uge vi skal ned og opleve lidt forår, sidde på de der stole og spise frokost, så gider I lige tage jer sammen?

Vil også lige fortælle, at det "orange hus" kom i hus, dog var der én som drillede til sidst, måske var det ejeren, som gerne ville have lidt flere penge hjem?

at min blog er blevet udnævnt som sidste uges højdespringer.

Det er ikke en særlig passende titel eller noget, som jeg bryder mig særligt meget om, for jeg lider i den grad af højdeskræk.

Bare jeg ser nogen i fjernsynet, som står og kikker ud over en skrænt, eller er oppe i et højhus, så sitrer benene helt vildt. Man går glip af en del oplevelser på den bekostning, men har hørt der skulle være koldt på toppen.

Kravler stille og roligt ned igen, og håber inderligt, at en anden overtager pladsen i næste uge. Men tusind tak skal I alle have for den høje oplevelse

budt på et maleri og som om at der er vægplads nok – nix – må vist snart se os om efter et større hus. Men vi er så glade for Kristian Begtorp og det ville passe smukt til det andet, som også er købt hos Bruun Rasmussen.

Det blev hentet i Århus og passede fint med at jeg var på de kanter alligevel, men hvis dette bliver vores, aktionen udløber kl. 21:19 i aften, så skal det heldigvis hentes i Havnen. Jubiii, så er der muligheder for at besøge den ene og den anden, handle lidt hist og pist, det ville ikke være dårligt.

Men hvorfor pludselig al den orange ind i vores hjem. Her er jo kun sort og hvidt – næsten. Fandt ud af, hvor meget varme denne farve giver til et rum, det er simpelthen vidunderligt.

gik det ikke. Har simpelthen ikke erfaring nok, til at kunne skrive 13 forskellige specialer inkl. operationsbeskrivelser. Derfor sluttede starten på et vikarjob (dejligt sted, søde mennesker) allerede efter 4-5 timer.

Ét eller andet sted vidste jeg jo det godt. Et vikarbureau kan næsten heller ikke tillade sig, at sende mig ud, der "kun" har erfaring fra en lægepraksis, til et hospital, hvor man skal kunne ALT, og tilmed sidder helt alene. Ingen der kan forstyrres, hvis hjælp er tiltrængt.

Så stort øv, forkølelsen er her fortsat og der kæmpes videre, må ud i alle 4 verdenshjørner og finde et job. Bare ikke nemt i disse tider, hvor der bliver afskediget rigtig mange steder. Tak for alle jeres søde tilkendegivelser, held og lykker og pøj, pøj’er. Rigtig dejligt.

og der må gerne danses.

Og så er det i dag et cetera har 30 års kærestedag, stort tillykke og nyd det.

Fagprøven er på vej til censor (en ledende lægesekretær fra et eller andet hospital), vejleder og "dem-der-bestemmer" på Roskilde Handelsskole.

Så er det bare at vente på en dato, hvor fagprøven skal "forsvares", det bliver forhåbentlig en af de første uger lige efter Påske.  Her skal jeg i 8 – 10 min. fortælle om noget, der IKKE står i den skriftlige aflevering – men som kan supplere og gerne højne den.

Det har godt nok været en lærerig proces, at SKULLE arbejde mange timer, hver eneste dag på opgaven. Men det har været en stor hjælp med selvdiciplin, starte på samme tidspunkt hver morgen, gå tur, spise, og fortsætte til cirka kl. 15.

Har fået fantastisk hjælp – både fra veninder, blogtøser, lægesekretærer (som arbejder hjemme), ledelser på forskellige hospitaler og mit vikarbureau. Nu er det spændende, om vi består.

at man kan stadig kan modtage kærlige, ømme blikke fra sin mand

Eller tolkes der forkert?

God søndag til alle og herfra ønskes kun en snarlig bedring.

fra kl. 06:35. Min opgang er desværre ikke af samme karat, er der nogen derude, som har en superkur mod slem forkølelse? Skal jo li’som starte i morgen, og vil rigtig meget gerne. Har ikke haft en sygedag siden april 07, hvorfor så lige nu?

24 timer er bogens knap 600 sider læst.

Bogen handler om en pille-afhængig psykiater, der har fået et dårligt ry som hypnotisør og dermed lovet aldrig mere at udøve hypnose. Et grusomt massedrab får ham dog på banen igen, og meget mod sin vilje, lader han sig overtale til at få oplysninger ud af det eneste overlevende vidne til massedrabene.

Det bliver startskuddet til endnu flere drab og lemlæstelser, som strøs ud med rund hånd. Hans egen søn, som er bløder, bliver undervejs kidnappet, jo, jo der er virkelig gang i den. Men, hvis man ikke er til alt for meget blod, så lad den være, men spændende er den.

og mere korrekt bogen "Årets ring", købte Jens 5-6 eksemplarer af, da han havde læst anbefalingen i en eller anden avis.  Det er nok snart 2 år siden, og jeg må med skam i mælet indrømme, at jeg overhovedet ikke har set i den, indtil i går. Jeg er solgt.

Jens købte de mange bøger, for han ville gerne dele den med andre, og mente det ville være en god gave. Der er 1 bog tilbage, udover vores egen.

Det er nogle helt fantastiske akvareller som Jens Gregersen har præsteret med tilhørende tekst, løfter bogen sig op i en meget høj klasse. En virkelig smuk kunstbog i stor kvalitet.

Da jeg i går ser ud gennem badeværelsesvinduet, spankulerer disse 2 små agerhøns stille rundt og forsøger at finde føde. Senere på dagen, 2 viber i skøn dansende flyveleg på smuk blå himmel – kan jo næsten ikke passe bedre til bogen og foråret er på vej – det er så dejligt.

i fuld fart over Dronning Alexandrines broen, blev desværre ikke så god som ønsket. Ville så gerne været stoppet på toppen for at få et billede af de skyer, men det var tiden ikke til.

Skulle haste til et møde, som var meget hurtigt arrangeret, nåede det hele, trods at jeg havde tilbragt hele formiddagen i sengen pga. “nåååå, hvor er det synd for mig”. Men krigsmaling, push-up, nye cowboybukser (trods manglende trop), gjorde at det hele blev strammet lidt op.

Udsigten fra en patientseng ser sådan ud, og min kommende udsigt vender den anden vej, men pyt, foreløbig er det kun 1 måske 2 gange om ugen, og der skal skrives og ikke nydes udsigt. Tager nok allerede derover igen på mandag, for at blive lært stille og roligt op (kan jo ingenting) og journalbunkerne er store og i alarmerende fare for at vælte på gulvet, og det er jeg slet ikke uddannet til at klare det endnu. Jo, kan måske godt finde ud af, at samle dem op.

Tak for alle held og lykkerne i nedenstående indlæg, de hjalp helt tilfældigt.

så det sådan ud på køkkenbordet og helt tilfældigt ringede mobilen, om jeg ville tage kontakt til et privat hospital lige i nærheden, som tilfældigvis mangler en lægesekretærvikar.

Og helt tilfældigt, havde lægen meget travlt med at operere, da jeg ringede, så han ringer tilbage, men der vanker nok et møde i morgen eller på fredag.

Og helt tilfældigt er det elektronisk sabbat i morgen, så vi må alle vente med tålmod.

Og min hals gør ondt, hovedet er tungt, næsen løber – helt tilfældigt.