kommer ind som en Skoda, kan man ikke forvente at køre herfra som en Mercedes”

Dette blev sagt af en overlæge på min nye arbejdsplads og jeg var solgt på stedet. Bedre og mere sandt kan det ikke siges.

Efter et par dage, måtte jeg lige høre overlægen, om de vise ord, var hans egen opfindelse. Aldrig har jeg set en mand rødme så meget og genert indrømme, at det var det vist.

Tilstod overfor ham, at citatet var skrevet på min facebook væg med efterfølgende mange: Synes godt om.

Så kan vi lære det – ka vi.

du er kommet godt ind i det nye år.

Her er der kun ét nytårsforsæt og det er: Ikke at have noget nytårsforsæt.

Det nye år starter godt på det arbejdsmæssige plan. Fik endnu engang forlænget vikariatet, som ellers skulle være stoppet den 15. december, frem til den 15. januar. Herefter i gang med et nyt vikariat, et nyt sted, som foreløbig har udløbsdatoen den 1. februar 2013. Så på det ansøgningsmæssige plan, kan der slappes af. Tiltrængt.

Nyder dog fortsat at springe fra det ene vikariat til det andet. Siden jeg blev uddannet som lægesekretær i april 2010, har jeg haft 5 vikariater, og alle har været en nydelse og en skøn læreproces, både på det arbejdsmæssige plan, men så sandelig også det, at møde en masse pragtfulde mennesker.

Sådan ser vi ud pt. Fortsat stor kærlighed, flere kilo og rynker, men så er det skønt at være blind lige på det område, trods bling-bling briller.

Fotograf: datteren

ønske alle trofaste og dem, som jeg ikke kender,

en rigtig

glædelig jul,

et bragende,

godt og

lykkebringende

NYT år.

Julen holdes hjemme og vi bliver beriget med vores børn og min mors besøg. Ingen har hastværk, så de bliver heldigvis og overnatter, så der kan hygges totalt igennem – i flere dage.

Sender en hilsen til jer, som ikke har nogen at fejre jul el. nytår sammen med. Håber og ønsker for jer, at I får nogle hyggelige timer.

Der er gået 16 måneder siden bloggen “lukkede”. Det har har været svært at holde sig totalt væk, men det viser jo bare, hvilken skøn, givende verden og folket bag, bloggeriet er.

er på plads, og det er små 14 dage FØR vi plejer. Når der holdes jul her, bruger jeg altid ca. 2-3 timer på at pynte træet, og det er en nydelse. Derfor ærger det mig, hver gang, at juletræet ryger ud 1.ste Nytårsdag, som det altid har gjort. Alt for kort tid til at beskue. Meget af pynten er tilbage fra vores allerførste jul, som en lille ny familie, og sidenhen er der kommet meget til fra besøgte steder i verden.

Derfor er der i år lavet om på traditionen. Træet står nu og stråler med al sin glans, og det er en fryd. Julekortene er sendt, gaverne er pakket ind, næsten alt er købt til juleaften, inkl. 1.ste juledag. Der er nemlig dømt overnattende gæster og vi glæder os helt vildt.

Nogen bliver dårlige over, at jeg (næsten) altid er i god tid med alt op til jul. Men i bund og grund, har det nok noget at gøre med lyst, overskud og go gammeldaws planlægning, tror jeg.

Ønsker alle jer trofaste en Glædelig jul og et bragende lykkeligt NYT år.

så må der åbnes

for 1.ste, eneste og sidste gang. I år skulle det være, og det under meget stort pres. Vi har aldrig brugt penge på 24 gaver til hvert af vores børn – aldrig. Det er blevet til adventsgaver og måske en juleskrabekalender. Har ikke fundet det sjovt, med disse gaver, som oftest bliver indkøbt i sidste øjeblik og med stor ligegyldighed, i hvertfald for mit vedkommende.

Nu får vi så se, om det er blevet bedre med årene. Datteren pressede hårdt på, og måtte bare eje den store pakkekalender fra Matas. Da vi stod i butikken, synes manden min, at jeg også skulle have en pose:

Og når nu jeg og ungerne fik, så skulle manden da også have:

25 stk. skrab – som han elsker overalt på jorden. Der var ikke gevinst på 1.ste skab. Spændende om regnskabet går op.

Det 1.ste jeg tænkte på kl. 05:15, var jubbiiiiiiiii, der må åbnes. Så først at der var en sms fra datteren, som bare glædede sig så meget til at åbne, og efter åbningen skrev: det bliver den bedste december – ever.

Sønnen, som fik en pose fyldt med julepakker fra delikatessebutik, har været så glad for indholdet i dagens pakke, at jeg har mistanke om, han overhovedet kan overholde 24-timers venten.

Jamen altså – nu er det snart jul, og glæden er, at glæde andre.

Det er IK godt.

Endelig efter 8 hverdages venten, skulle der sættes et dyrt PILGRIM-stel med bling-bling på næseryggen.

Det er IK godt.

Det var ikke “bossen”, som havde målt, vejet og bestilt de kommende hinkesten, som er dømt til at bryde mit fjæs, der var tilstede i butikken, men en nervøs ældre afløser, som i den grad ikke var klar til at kapere en kunde af min kaliber kl. 5 min. i lukketid.

Det er IK godt.

Grunden til forsøget med briller, er at der pt. er dømt alt for meget hovedpine. Måske er grunden ALT for meget pc-arbejde. Derfor skulle der i brillerne, være den evne, at jeg kunne arbejde, arbejde, arbejde – med briller på, uden at tage briller af og på, som nu, og passer til det jeg laver.

Det er IK godt.

Det sejler og er der nogen, som ikke kan tåle søgang, så er det mig. Kan godt se langt med stellet på næsen, men ikke pc-skærm og læse bog, trods det, at der skulle være x 3 styrker med bredt læsefelt. Mon ik det er en ommer?

Men stellet med bling-bling er da meget pænt, synes jeg. I får billedet i den lidt uskarpe version – ret skal være ret.

mange, mange, mange briller, ligger og flyder overalt i hus, bil, lommer, tasker – og så var det bare ikke nok. Har jo haft en voldsom omgang hovedpine, efterfulgt af et flimmerskotom. Dette aldrig oplevet før og ganske ubehageligt, da man med det samme, tror man har en hjerneblødning – mindst. Har dannet gruppen: flimmerskotomerne på facebook, hvis du har efaringer med dette fænomen og lyst at dele.

Tænkte at det måske var Nettos de bedste billige briller, som har fungeret i over 10 år med stigende styrke, som trængte til at komme på pension, og måske kunne være årsagen til den totalt invaliderende hovedpine. På arbejdet fik jeg diagnosen: “Du laver alt for meget, holder for lidt pauser, så måske det er stress”. Hmmmmmmm.

Derfor blev Synoptik besøgt og dermed blev opsparingen formindsket med kr. 8.547.

Nu er det bare, at vente på stellet kommer på næsen, og håbe på at det er løsningen. Det skal sidde på næsen fra morgen til aften, og nu med 3 forskellige styrker i glassene. Heldigvis var både mand og datter med til udvælgelse af stel, så det blev firkantet, lilla og med bling, bling.

det når man som mor har forsøgt at opdrage/lære sine børn at:

udskifte karkluden hver dag, holde toilettet rent, børste tænder x 2 dagligt – mindst – samt besøge tandlægen jævnligt, sige tak, være mod andre som man ønsker andre skal være mod en selv, godt at have en uddannelse at falde tilbage på, spise sund og nærende mad, møde til tiden (ikke komme for sent), tatoveringer ødelægger huden, rygning er ikke godt for nogen/noget, ikke stifte gæld – betal til tiden, huske mærkedage, at . . . . . . . . . . . . ?

hovedpine i alt for mange dage nu. Hader det som ind i osv., og det er bare så sjældent, at jeg har hovedpine, eller i det hele taget fejler noget. Da en læge på mit arbejde, sagde at nu blev hun bekymret, tænkte jeg: så det nok på tide, at jeg også bliver det.

Det er en jagende, stikkende smerte, som kan peges ud – lige DER i toppen af kraniet sidder den. Øjet i den side, hvor smerten hærger, hænger. Det tyder da ikke godt. Forlod min arbejdsplads ved middagstid, for at tage hjem og ringe til egen læge. Hun er på ferie. Hmmmmmmmm. Orker man at tage til en anden? Efter en nat, hvor det bare er blevet værre, ringede jeg til en fremmed læge. Du kommer kl. 12:45 og selvom der sidder 25 og venter, skal du nok komme ind som den første. Fint.

Det gjorde jeg så ikke, men som nr. 3 og der sad ikke 25, men mindst 50 i venteværelset. Lægen tog sig god tid, spurgte, undersøgte og var utrolig grundig – han hed Jens. Nå ja, måske der er noget med de Jenser, for han ville da gerne ha, at jeg kom og arbejdede for ham. Hmmmmmm.

Nu sidder jeg så her med en diagnose og en æske med 100 piller. Trigeminusneuralgi og Oxcarbazepin.

Det har jeg det dælme ikke godt med. Overvejer faktisk at vente til min egen læge er retur, for at få en second opinion. For hvis det er det, som Jens siger, så er det videre til neurolog og evt. MR-skanning. Jamen for f…… altså, jeg er ikke syg. SGU. Trods smerter.

er tallet, som jeg fra i dag, skal leve med i et helt år. Synes godt nok det er for højt i forhold til, hvordan jeg føler det. Så er det vel bare at glemme og ikke nævne tallet, når nogen spørger.

Fik i slutningen af september måned, en førføsdagsgave, som virkelig har stået på ønskelisten meget, meget længe. En lille sort golf – nåååå nej – det var ikke det (eller jo, den gav jeg mig selv), men manden min, havde bestilt en mand med tilhørende gravemaskine, som fjernede 5-6 kæmpebunker jord/affald. For 6 år siden, hvor huset blev købt, kom en nabo og spurgte om vi var interesserede i en masse muldjord, som kunne bruges til udjævning af havearealet. Vi sagde pænt ja-tak og et par dage efter, kørte den ene lastbil efter den anden ind på grunden og læssede af. Det var bare ikke god muldjord, men jord med betonaffald.

Denne nabo, som ikke er ham med skoven (plantet lige op til vores have) og læhegn, ville ikke betale for at få det afhentet igen. Ham taler vi så heller ikke med længere. Nu bekoster vi selv, at få fjernet bunkerne og kører betonaffald på genbrugsplads. Gid at man kunne gennemskue sine naboer, inden man køber sit drømmehus, eller ville det blive for kedeligt?

Mor blev 75 i januar 2010, og vi gav hende et gavekort på en tur til de steder i København, som hun gerne ville se. Problemet var bare, at hun selv skulle sætte datoen for dette arrangement. For det kan nemlig aldrig lade sig gøre, når man har en aktiv mor, som har en driftig forretning med udlejning af islandske heste til rideture i skoven og som nærmer sig de 77. Derfor fik hun beskeden, at den 1. oktober kl. 12, skulle hun i Operaen (en af de bygninger, hun gerne ville opleve) og se den meget anmelderroste Tosca. Det kunne hun ikke – kan ikke lade sig gøre – alt for travlt. Men det kom hun, sammen med barnebarn Malene, som heller ikke havde været i bygningen el. set en opera.

Det blev en fantastisk dag, måske fordi “sommeren” viste sig lige på den dag, og min gode ven kom og hentede os, sammen med vores kærester, da Tosca var færdig.

Vi sejlede rundt i kanalerne og endte med at nyde livet i kanalen ved Ovenvande over Gaden, med skøn mad og champagne.

Vi ville afslutte den skønne dag, med at benytte et gavekort til Restaurant Altopalato i Hellerup. Gavekortet købte vi i 2001 og gav til nogle venner, som havde hjulpet os med en ejendomshandel. De fik det aldrig brugt og gav os det tilbage. Tjeneren ringede til ejeren, som bestemt sagde nej, der var gået for lang tid. Hvis der kun var gået 1 måske 2 år, havde det været OK. Men der står altså ingen udløbsdato på og vores gavekortnr. 5, stod allerførst i deres gavekortsbog som ikke anvendt.

Ingen nåde – 1.000 kr. spildt – meget stort desværre.

Ellers går det godt, arbejder fortsat som lægesekretær, nyder livet og savner ikke bloggeriet – overhovedet. Men synes bare ikke, at jeg vil lukke “den” fuldstændigt, det ville være for svært.

Har i over 4 mdr. skåret KRAFTIGT ned på det daglige rødvinsforbrug. Dvs. intet rødvin på hverdage, lidt fredag aften, lidt mere lørdag og lidt søndag. Drikker ikke andre former for alkoholiske drikke – aaarrrrggghhhhh – måske en enkelt gin og tonic i ny og næ. Nu skal sandheden på bordet.

Har for lidt over 1 mdr. siden, fyldt stuen med div. motionsudstyr, som bliver brugt dagligt og hvad er det lige der sker?

Vægten går op, op, op, op, op, op. Det er dælme deprimerende og ikke særligt “fortsæt nu bare den sunde vej”. Så en fin anbefaling på facebook til Patienthåndbogen, rigtig flot opslagsværk, og kom til at taste min højde og vægt ind og fik dermed den fantastiske oplysning via et BMI-tal, at jeg nu kan kalde mig overvægtig. Aldrig prøvet før.

Vil det sige, at det mest fornuftige er, at vende retur til de gode (dårlige) vaner og blive normalvægtig igen?

eller måske bedre kendt som chokoladeblomst. Så den for 1.ste gang sidste år hos en veninde og var bare solgt på stedet. Men den var selvfølgelig udsolgt alle steder, men det var nu også sent i august måned. Derfor var det bare lykken da jeg i maj i år, uden for den lokale superbest, ser en lille sort plastikbøtte stå helt alene med små forkølede blomster.

Den blev hurtigt forkælet med sund muld, stor krukke og vand. Siden har den beriget med den ene omgang nye smukke blomster efter den anden i en mængde, så man er helt bjergtaget.

Den dufter af chokolade – deraf navnet – og måske også pga. farven. På en hjemmeside står der: Har du først haft denne plante i dine krukker en gang, vil du blive afhængig.

Jeg giver dem ret. Heldigvis kan den overvintre i krukken, dermed er det bare at glæde sig til 100-vis af smukke blomster igen til næste år.

bør alle, som elsker bogstaver/ord, have hængende indenfor rækkevidde.

rugbrødsopskrift.

Måske du kører helt efter din egen opskrift, men hvis du er nybegynder ud i det at bage rugbrød, så gør du det her:

Find dig en surdej el. lav din egen fra bunden, se f.eks. her: http://opskrifter.wordpress.com/2010/07/31/surdej-til-rugbrød/. Min surdej blev sat på trappen med følgende opskrift:

Dag 1: surdej kommes i 1½ l lunkent vand og røres med 2 spsk. salt, 750 g hvedemel og 750 g rugmel. Hæver tildækket i 12-24 timer.

Dag 2: dejen tilsættes 1 øl (jeg bruger Carls Lager), 2 spsk. mørk sirup, 400 g knækkede rugkerner, 200 g hørfrø, 75 g græskarkerner el. hvad du har lyst til.

Tag surdej fra til næste bagning, som drysses med salt og opbevares i lukket beholder/glas i køleskab, hvor det kan holde sig rigtig længe.

Dejen hældes i 2-3 rugbrødsforme og efterhæver i 3-6 timer. Bages ved 200 g i 1½ time, pensles med olie og står yderligere 15 min. i eftervarmen. Rugbrødene tages ud af formen og afkøler på en rist.

Du bliver totalt afhængig, så tænk dig om en ekstra gang, inden du går i gang.

Velbekomme.

mig her og fibernet mig der. Skulle man eller skulle man ikke. Eller kunne man overhovedet få det HELT herude på landet. Efter at have ønsket det hos det El-selskab, som tilbød det – altså jo flere interreserede, så kan det være, at vi kommer og lægger det på din vej – i over 5 år, tog jeg kontakt til selskabet og sagde: NU er det nu.

Det var de ikke helt enige i, men kunne godt se, at der var 1 familie mere på vejen, som ønskede det. Efter et ½ års venten, kom så den store dag, hvor fibernettet skulle IND i huset.

Wow, hvor kunne det bare ikke gå hurtigt nok med at komme hjem fra arbejdet og komme PÅ.

Men ak og ve – det skulle ikke ske. Efter en meget lang hedetur og opkald til udbyder, var beskeden, at routeren nok var for gammel og ikke kunne klare den store belastning. Jamen for h…… da, hvorfor står det ikke bare ét eneste sted, at man skal have en ny router klar?

Ny router bestilt og nu, nu, nu er jeg PÅÅÅÅÅÅÅÅ. Det er bare så fantastisk. Nu kan div. tdc-boxe og gammel router, blive kørt til el-genbrug. Efter 36 år, som fast kunde hos tdc, er en epoke slut og det er en rigtig dejlig fornemmelse.