Bondefangeri

er lige, hvad jeg har været udsat for af luxplus.dk. Åhhhhhh, hvor bliver man bitter, når det lykkedes et firma, med ufine metoder (ikke nemt at genneskue for alm. mennesker), at tjene penge på, at få en fanget i nettet.

ØV.

Jeg fik, hvad jeg havde betalt for af varer, men efterfølgende så jeg på min bank, at luxplus havde trukket kr. 79. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Måske havde jeg bestilt noget mere, som ikke var med i første omgang og som ville komme efterfølgende, men der kom ikke noget i postkassen og ingen meddelse om, at der ville komme en pakke. Hmmmmmmm.

Læste så på luxpuls hjemmeside, at man får 1.ste måned gratis af medlemskabet og efterfølgende bliver trukket kr. 79 HVER MÅNED, for at være medlem. Det giver kr. 948 om året for at være medlem af luxplus, hvis man altså ikke lige finder ud af det og afmelder sit medlemskab.

Godt nok dårlig markedsføring eller er det dygtig, for luxplus.dk må tjene “mange” penge på den konto.

Så pas på, hvor du bestiller og læs grundigt det, som står med småt, så du ikke havner i den samme fælde, som jeg gjorde.

aften

HAK

stod der i bunden af den grønne vase/lampe, og så ved man jo, hvad man har med at gøre: Herman A. Kähler.

lampe1   lampe2

Lampen fandt vi på Viemose Mølle loppemarked, hvor vi selv havde en stand. Vi har ikke været på loppemarkeder i evigheder, men efter besøg af indbrudstyven Brian, synes vi ligeså godt, at vi kunne rydde op – grundigt – efter ham. Det blev til en fyldt trailer.

lopper

De 2 hvide lamper, 16 højstilkede glas, 5 genbrugsflasker og en grøn kalenderflaske til snaps blev solgt til 180 kr. Standen kostede 100 kr. og vi købte ting på de andre stande for 345 kr.

AK ja – men vi fik en HAK (samt andre gode ting) og efter timers skraben grøn maling af, så er det et ganske godt resultat at skue. Skal bare lige have købt en ny lampeskærm.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Verden er blevet

fattigere på ord, varme, glæde, omsorg fra et ubeskriveligt smukt menneske.

Jeg kendte kun Irene gennem ord, men hvilke ord. Hun kunne bare give så meget via det skrevne ord, at man følte man kendte hende. Det gjorde jeg ikke, og jeg vidste ikke hun har lidt af den værste møgsygdom i ca. halvandet år. Men hun vidste når jeg havde det skidt og sendte omsorgsfulde ord, som smøg sig omkring mig, som en varm og tryg dyne.

Gid jeg havde kunnet gøre det samme til Irene, men jeg sender så mange tanker og kram til hendes vidunderlige familie.

I dag har jeg plantet et hav af noget så dansk som Margueritter, som jeg håber kommer til at fylde samtlige 3.500 m2 jord, til ære for vidunderlige Irene.

smukke Irene

Æret være dit minde

religion

Angst, Helgen og Håb

angst

Min datter har været 4 uger i Bulgarien, sammen med sin kæreste, som stammer derfra. Hun har haft en pragtfuld tur og oplevet helt vildt meget i et, for mig, ukendt land. En gave til mor måtte hun have med hjem, og i en lille kunstbutik fandt hun et litografi “Ouille”, som skulle betyde av. Det er bare så sigende og smukt. Symboliserer min totale nedeperiode så meget.

helgen

Der var en gave mere, som var fra datterens kærestes mor, der havde hørt om min oplevelse med indbrud og indbrudstyv. Hun køber et lille ikon, får det velsignet og beder vores datter om at overrække det med ordene: St. Mina beskytter kvinder og deres hjem, og det skal hænge mod Øst for at få den rette effekt. Nu hænger ikonet mod Øst og jeg har gemt min æstetiske sans totalt væk, for det her betyder OMSORG af den helt store karat. Der er så mange mennesker, som jeg kun kender perifert, der har skrevet og gjort utroligt meget for mig i den her svære periode, at jeg føler mig meget, meget lille og ydmyg.

dykkere

Og nu til håbet. For der er håb. Både mht. at komme videre og ovenpå igen, men også for datteren og hendes skønne kæreste, som har valgt at flytte sammen. Det er stort, og jeg er bare så glad og lykkelig.

250-300

spamkommentarer i døgnet på sådan en lille ubetydelig blog som min.

Jeg slettede e-mailen med efternavnet sisterbonde.dk, da det væltede ind med spammail dagligt, og der blev brugt meget tid på at slette dem. Nu overvejer jeg at slette bloggen, grundet denne voldsomme mængde af spamkommentarer.

Godt nok fanger A.kis.met stort set samtlige spamkommentarer, men der er ca. 5%, som ligger sig lunt og godt og blander sig med jer andre.

Er der nogen derude, som har erfaring med, hvad man gør? Synes jo det er lidt ærgerligt at skulle slette, bare fordi forbrydere får deres vilje.

Igen og igen

men denne gang kom jeg hjem, mens indbrudstyven var der,

Collage

og jeg fik taget et billede af ham.

Nu tænker du nok, hvorfor lægger hun et billede ud af en indbrudstyv? Hvorfor holdt hun fast i ham i 5-10 min. og bad ham om at blive. Hvorfor?

Fordi mit fulde navn og adresse er hængt ud i medierne, uden at jeg er blevet spurgt om det var OK. Og da jeg efterfølgende spurgte journalisten, om han ville have et billede af indbrudstyven, blev han fuldstændig chokeret og sagde nej, nej, nej – det må man ikke. Indbrudstyven er beskyttet i over et år.

Jeg holdt fast i indbrudstyven i ca. 5-10 min., som sagde han hed Jens, fordi jeg var så bange for, at blive efterladt alene. Trylede ham om at blive, var så bange og bad ham om at hjælpe til med at rydde op. Tilbød endda at lave kaffe til ham, men det han havde ikke tid til. Han havde travlt. Magtede mig ikke.

Han har efterladt en masse rod og et nedbrudt menneske.

Men han er fanget, sidder inde og hygger sig. Får serveret mad og stoffer. Tiltrængt pause til han igen er ude i slutningen af juli måned, og kan fortsætte sin færd med ødelagte hjem og nedbrudte mennesker i kølvandet.

Indbrudstyven hedder Brian og han havde gemt sin scooter i det forbandede læhegn, som omkrandser os. Jeg er vred.

Billeder i

lange baner og til flere tusinde kroner, står på rad og række.

mapper

Nu er det 30 år siden, jeg startede med at lave album, med et lille billede “på ryggen”, som markerer, eller får en til at tænke: nå ja det var det år.

Uvist af hvilken grund bliver jeg ved med at få fremkaldt papirbilleder, og jeg tror ikke på, at mange andre gør det samme i dag.  Jeg har bare et håb om, at mine børn og forhåbentlig kommende børnebørn, en dag vil være glade for, at kunne se på et papirbillede, når alle bachup – det være sig cd’er, usb-nøgler, flickr, google og meget, meget andet, hvor man kan gemme sine digitale billeder, er gået nedenom og hjem.

Men tænk, hvis man lige pludselig ikke kan få fremkaldt længere Trist smiley

Det skønneste

sommerhus ligger på Fyn. Nemlig.

komment

Det var godt nok en sjov oplevelse, at være med i den udsendelse. Ved ikke, hvor længe linket forbliver aktivt på DR1, men hvis du ikke har set udsendelsen “Danmarks skønneste sommerhus”, hvor Jens og jeg (sammen med en stor del af familien) er med som moviestars, kan du klikke på billedet. Det ville have været skønt, hvis vi havde vundet, så vi kunne bruge pengene på at ændre lidt på Christians Graus ord: slitage. Men sådan skulle det desværre ikke gå.

Et par måneder før udsendelsen skulle sendes, blev vi kontaktet af DR1, om vi ville være med til, at ugebladet Hjemmet lavede en artikel om os, som optakt til selve udsendelsen. Det ville vi da gerne. Så en skøn dag i slutningen af april, ankom journalist og fotograf fra Hjemmet og tog nogle vidunderlige billeder, som jeg desværre ikke må lægge ud her, men her kan du se, hvordan resultatet blev.

hjemmet

Ove

ove

Eller en mand der hed Ove. Min far. Jeg købte bogen til min mor da den var totalt nyudkommet, uden at vide, hvad den omhandlede, men bare titlen måtte bestemt indikere at mænd, der hedder Ove simpelthen må have noget tilfælles. Det har de.

Fra litteratursiden.dk:

Uanset hvilken type bøger, man plejer at læse, eller om man måske ikke læser særligt meget, så bør man unde sig at give denne bog en chance. Det er slet og ret én af de virkelig store læseoplevelser. Historien er vidunderlig, og man sidder skiftevis og klukler og morer sig over de komiske situationer og beskrivelser, og så er man lige nødt til at knibe en lille tåre. Bogen spiller på hele følelsesregisteret, og udover at man bliver særdeles godt underholdt, så giver indholdet også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse.

Historien er bygget op, så man skiftevis følger Ove i nutiden og skiftevis i tilbageblik får oprullet hele Oves livshistorie. Sprogligt er bogen meget direkte og let at gå til, men alligevel formår forfatteren at tegne et knivskarpt billede af sine personer, især af Ove naturligvis. På trods af bogens lettilgængelighed og humorens form formår forfatteren oven i købet at få beskrevet adskillige skævheder og tendenser i dagens samfund og folks måde at leve på. Det er ganske enkelt fabelagtig god læsning.

Ved godt at det er letkøbt, at tage noget fra nogen og så lave en indlæg på den/deres bekostning, men ovenstående er så godt skrevet og lige mig. Dog vil jeg pointere, at for mit vedkommende drejede det sig ikke om en lille tåre, men et vandfald. Giv dig selv den oplevelse at møde Ove. Og som der står bag på bogen: hvis Ove var et parti, fik han min stemme.

javascript:var d=document,w=window,e=w.getSelection,k=d.getSelection,x=d.selection,s=(e?e():(k)?k():(x?x.createRange().text:0)),f=’http://www.sisterbonde.dk/wp-admin/press-this.php’,l=d.location,e=encodeURIComponent,u=f+’?u=’+e(l.href)+’&t=’+e(d.title)+’&s=’+e(s)+’&v=4′;a=function(){if(!w.open(u,’t’,’toolbar=0,resizable=1,scrollbars=1,status=1,width=720,height=570′))l.href=u;};if (/Firefox/.test(navigator.userAgent)) setTimeout(a, 0); else a();void(0)

Jussi Jussi Jussi

her og der og alle vegne.

Jussi og jeg begyndte at skrive sammen i starten af 2008, efter at jeg havde anbefalet en af hans bøger på bloggen. Fik svar og skrev retur til Jussi, at det godt nok var rørende, det som han havde skrevet til mig om “læseren” kontra “forfatteren”, og at en tåre var trillet. Hurtigt svar:

Så er vi to, der fik fugtige øjne i dag, og det var rigtig dejligt. Tak. Men det er jo den dér forunderlige kobling mellem forfatter og læser, som er så enestående og som kan føre til så meget. Det påvirker begge veje. Sejlskib og vind. Spørg mig ikke, hvem der er hvad. Men hvor er det lækkert at flyde sammen. Du må skrive, hvad du vil, Inger. I’m all behind. Endnu engang tak for din support. Det er hyggeligt at se ind i din verden – gode hilsener til Jens.

Det blev meget hurtigt til en – ikke daglig men sådan et par gange om måneden – korrespondance, som om, at vi havde kendt hinanden i 1000 år, mindst.  Og så hamrede succesen på døren med fuld kraft, altså for Jussi.

Det gjorde at jeg lod ham være. Ville ikke “forstyrre” med alm. dagligdags korrespondance. Manden var jo hele tiden på, og havde knap nok tid til at skrive bøger. Det var en katatrofe. Jamen altså, jeg var bekymret for ham. Men Jussi fandt sig ikke i at jeg lod ham være. Vi skulle blive ved med at skrive sammen, han ville høre om vores børns ve og vel, om Jens og Jussis glæde ved firkantede æg fra Anders And, om mit arbejde. Jo, jo – vi var helt i knæ.

Efterhånden blev vores korrespondance set/skrevet igennem hans søde sekretær, som skrev lidt om, hvordan Jussi havde det, og svarede pænt på mine mail og bad hilse, osv. osv.  Så stoppede jeg, og jeg har hele tiden sagt/skrevet, at jeg aldrig ville møde ham, for det var jeg fuldt og fast overbevist om, ville ødelægge den kemi, der har været imellem os.

godaw1

Men så skulle jeg til Barcelona den sidste uge i april, hvor Jussi bor en stor del af året. Havde set at på Sant Jordi day, som er dagen hvor kvinderne får roser af mændene og mændene får bøger af kvinderne, skulle Jussi signere bøger. Årrrrrggggg, så pyt, så kunne jeg da godt lige komme derhen, sådan helt tilfældigt og bare se ham sådan lidt på afstand.

Jussi får øje på mig, og så blev der godt nok krammet og, og, og, og – det var dejligt.

mig og jussi1

Jens og jeg var i Barcelona med min bror og hans exsamleverske, og Jussi brugte tid på, at fortælle, hvad vi skulle og måtte se, når vi nu var i Barcelona. Han havde et stramt program, så det var det, og det var så godt. Jeg sætter punktum her.

jussi1

Jeg har også stor lyst til at sætte punktum for bloggen. Bliver den overhovedet læst længere? Får omkring 140-150 spammail dagligt, og det er ikke for deres skyld, at bloggen holdes i gang. Giv en melding – please.

Jeg er faldet

pladask for noget, som jeg ALDRIG i min vildeste fantasi, havde troet jeg ville falde for.

svamp3_edited-1

Altid hadet, som ind i osv. osv., disse rædselsfulde, larmende bambusdimser, som hænger i haver rundt omkring i det danske land og siger: klingklungklingdingdongklingklung KONSTANT. Uden hensyntagen til hvordan ens sarte ører har det lige i dag eller i går eller i morgen. En evighedsmaskine med udbredelse af et total støjhelvede.

Derfor fik jeg et chok, da min kusine (vi har en kamp om, at finde på de skøreste jule/føsdagsgaver til hinanden) fortalte, at hun havde sendt nogle keramiksvampe, som skulle stå i min have og når så vinden legede med svampehatten, ville det afstedkomme den skønneste lyd. AAAAARRRRRRGGGGGG. Jeg hadede dem allerede, inden pakken ankom, indeholdende svampe i “desværre” hel stand.

svamp1_edited-1

Nu er de plantet og har i nogle måneder stået 4-5 meter fra huset, uden at give lyd fra sig. Derfor er de rykket nærmere, fortsat lydløse, og pynter helt vildt godt (hvis man vel og mærke kan li sådan noget – hmmmmm). Der skal en orkan til, før man kan høre en lillebittesmule: blingdingblingding. Helt tilforladelig og uskyldig.

Jeg har ikke spurgt min kusine, hvor hun har købt dem, men har fundet dem her (klik på billedet), hvis du skulle blive fristet til at give en gave til én, som ikke forventer noget lign. eller til dig selv.

Str_gade 5 b

Kan godt forstå

at der (desværre) bliver flere og flere tomme butiksvinduer. Der er da ikke noget så trist, som disse gågader, hvor næsten hveranden butik er lukket grundet den stigende internet handel.

Men hvorfor opstarter de forskellige butiksejere/kæder ikke “inspirationsbutikker” el. “prøvebutikker”, hvor man så bagefter i ro og mag derhjemme, kan søge efter den billigste pris på nettet, og få varen leveret lige til døren. Det er jo det, de (vi) fleste gør alligevel. Prøver sportstøj, sko, tester det ene og det andet, og så hjem og bestille.

F.eks. køber jeg ALTID Clarins dag og aften creme, når jeg er i lufthavnen. Det har jeg gjort i mange år. Det er ligesom blevet et symbol på, at nu er det afsted, der venter ferie, frihed og lækker creme (blink, blink, blink). Synes jeg er kommet op i en alder, hvor jeg vil have lov til at nyde lidt luxus og det blev så en dyr creme. Om det virker – hmmmmmm – jeg bliver altid gættet yngre end jeg er.

Denne gang kom der dog til at gå for lang tid i mellem flyrejserne, så cremen blev brugt op før tid. Derfor gik søgningen i gang på nettet. Here is the result og den samlede pris:clarins

Matas: 975 kr.

Cph airport tax free: 784 kr.

SigNatura: 614 kr.

Var jeg gået i Matas (eller bestilt på webshop), havde jeg skulle betale kr. 361 mere.

Hvis jeg havde ventet med at købe i lufthaven, skulle jeg betale kr. 170 mere.

SigNatura blev valgt, for her blev varene sendt lige til døren og uden at skulle betale ekstra for porto. Der blev bestilt om søndagen og varene stod der tirsdag.

Men dertil skal siges, at jeg har prøvet at bestille makeup varer i Frankrig, og varene er fortsat ikke kommet, trods det, at pakken kom til Danmark den 9. januar. Der er og har været meget korrespondance med PostDanmark og det franske firma og der sker ingenting. Nu håber jeg, at pengene kommer retur – en eller anden dag.

Hvem vil

være millionær? Det er der nok mange, som gerne vil eller ønsker at blive. Jeg har prøvet det – et kort sekund – og så var pengene brugt til hus, udgifter, rejser og meget, meget andet, og så er man lynhurtigt tilbage, hvor det hele startede. Men som regel er det på bekostning af noget andet, hvis man altså ikke lige er født med en sølvske i munden. Her var det arv på mandens side, og dermed mistet familie, som man elskede højere end cool cash.

Og her følger så en reklame: Hvis du har lyst til at se vores datter Malene i programmet: Hvem vil være millionær – er hun med mandag den 31. marts kl. 20. Glæder os totalt til at se programmet.

God fornøjelse, hvis du altså har tid og lyst.hvem

Lene

lene

Johansen, har jeg længe ønsket at møde, for at fortælle hende, hvor meget jeg holder af hende som journalist. Hun er fantastisk dygtig, smilende, vidende og kommer meget tæt på en med sit dragende blik. Jeg har “elsket” hende siden hun startede på TV-avisen 1993, og lige pludselig var hun væk, men tonede heldigvis frem igen på DR2, hvilken fryd. Hun er indbegrebet af en smuk kvinde, og er aktuel pt. med nogle dejlige portrætudsendelser om europædiske divaer – se dem.

Vores datter havde inviteret sine forældre, onkel og mormor til forpremiere på Nørrebro teater, “Kronprinsen og Danmark”, men inden skulle der nydes et teatermåltid på restaurant 20A i Ravnsborggade (kan VARMT anbefales – ligesom teaterstykket). Her kom Lene og satte sig, sammen med sin mand, lige ved siden af os. Jamen, jeg havde lyst til at overfalde hende med suplerlativer fra sekund et, men det gør man jo ikke.

Da vi skulle til at gå og fruen lige skulle ud for sig selv, var chancen der på tilbagevejen, for at hviske lidt roser i Lenes øre. Selvom jeg på forhånd, havde undskyldt min påtrængenhed og respekt for privatlivet, blev hun bare så glad, at hun vinkede og sagde 1000 tak, inden hun gik.

Tænk så har man det godt. Jeg fik det ud, som jeg havde tænkt på, at fortælle hende i rigtig mange år, og hun fik en beundrer tæt på, uden at det var for omklamrende (smil).

Tidligere indlæg »