Ritta

hedder denne figur, eller det har min mor og mostre navngivet hende, og her er historien bag:

I maj måned samlede jeg min lille veninde gruppe: Delfinerne.
Vi “plejer” at være nogle dage i sommerhuset i maj måned, næsten hvert år, det kunne desværre ikke lade sig gøre i år, så det blev til en enkelt dag på “Franske dage i Præstø”.
Jeg parkerede bilen ved biblioteket og vi gik rundt om Frederiksminde og kirken og sigtede mod alle boderne med franske lækkerier.
På vej ind fortalte jeg om de huse, som vi passerede, at de på den anden side, havde lange, smalle haver, hvor der for enden er placeret et lille “lysthus”, og hvor der bare er den dejligste udsigt ud over Præstø havn. Men de små huse kunne vi se, når vi gik tilbage via den lille sti langs havnen.
Vi går stille og roligt og så kan det nok være, at jeg står stille, for i et vindue (privat hjem) står denne smukke kvinde på hovedet. Fuldstændigt som om hun lige er hoppet u
d fra en klit ved Vesterhavet og havnet i et hul.

Jeg var solgt. Vi stod alle og stirrede ind af vinduet. Hvis der havde været nogen på den anden side, må de ha tænkt sit.
Vi går rundt i nogle timer, spiser dejlig frokost på torvet. Jens kommer cyklende, finder os og serverer østers. Alt var mums.
Vi kommer ikke via den lille sti tilbage til bilen, men samme vej ud som ind. Atter står 5 kvinder og ser på Ritta.
Jeg bliver nødt til at købe hende og er parat til at gå ind i huset og tilbyde et beløb. Så kommer fruen i huse
t ud. Hun må have studeret os indefra og tænkt sit.

Jeg spørger om hun vil sælge figuren. Det vil hun under ingen omstændigheder, da det er en af hendes studerende, som har lavet den til hende, men vil I ikke med ind?

Neeeeeeejjjjjj, skriger vi alle i kor. Af ren høflighed. Og så kan det nok være at vi fik set en have fra den anden side. Alt var som taget ud af et boligblad. Fantastisk skue. Hendes mand kommer ud på et tidspunkt og vi undskylder at vi sådan trænger os på. Fruen siger til sin mand om han har noget imod at hun sælger figuren? Jeg holder vejret, for hun havde jo sagt at hun ikke ville sælge. Manden siger, at han bare laver nogle flere.
Vi er flade af grin.

Nå, hvad vil du gi? Siger fruen. Nu går vi 5 veninder i samråd og der hviskes. Jeg havde tænkt mig at tilbyde 1000. Min veninde Mette siger, at det er for meget. Tilbyd 500. Det gør jeg så.
Figuren er min og fruen henter den. Da hun kommer med den, siger hun at den er gået lidt i stykker, så jeg kan få den for 300.
Nu står Ritta her, fruen ved, hvor jeg arbejder, hvis hun en dag fortyder sit salg.

Begtorp

var jeg bare totalt vild med, men nu er den dejlige mand død. Jeg lærte ham at kende via Skovhuset i Værløse. Utroligt sødt og venligt menneske som vi havde den glæde af, at få besøg af i vores hjem sammen med hustruen Åse.

Især Kristians malerier fra Rom står mig meget, meget nær.

Mit soveværelse er indrettet med de smukke farver, som ses i Kristians billeder fra Rom. Hvis du kender nogen, der kender nogen, som har et billede af Kristian Begtorp, som de gerne vil sælge, så er jeg køberen.

Indbrud, indgreb og angreb

Min blog har haft indbrud af hackere. Det viste sig at være ret voldsomt. Ikke nok med at vi har haft 3 indbrud i huset, så skal man nu også finde sig i indbrud på ens blog. Jaaaaaamen, hvorfor og, hvad får de dog ud af at udnytte lille sisterbonde.dk, som kun kommer der et par gange om året – efterhånden. Det kostede kr. 2.480 for at få bloggen renset.

Der er også sket angreb på mig. Mit hjerte sagde fra en tidlig morgen, og jeg fandt mig selv liggende på køkkengulvet med hovedet vendt ud mod haven og tænkte: hvorfor ligger jeg her? Vurdering af blodpølens størrelse, tænker jeg at jeg har ligget der 10-15 min. Godt at ikke min mand fandt mig, så havde vi ligget der begge to. Pyt.

Indgreb er der foretaget på begge mine ben. Åreknuder er fjernet og det er godt nok noget af det bedste. Jeg kan igen sove uden kramper, uro og smerter i benene om natten. Lykke er.

Dette var bare lidt nyt fra Sister 🙂 Fortsat skøn sommer til dig.

Rom i julen

Vi tog en hurtig beslutning om at gense Rom igen, igen, igen, igen. Tror det var 10 eller 11. gang jeg var der, og det bliver ikke sidste. Men det bliver sidste gang i dagene mellem jul og nytår. Der var ALT for mange mennesker. Vi havde ellers læst at der ikke ville være køer nogen steder, men det var der. Vi så så de museer, som ikke har den store publikums interesse og det var godt. Der var luft og højt til loftet i mange af de bygninger vi var inde i.

Vi skulle hjem meget tidligt mandag morgen den 01.01.0218, og her kunne vi gå gemmen gaderne og nyde et fuldstændigt stille Rom, efter et nytårs fyrværkeri, som var så voldsomt, at bragene satte gang i tyverialarmerne på bilerne. Jamen for et inferno af larm.

Godt nytår til dig, som fortsat kigger ind og sætter dig lidt på min havebænk.

Ny udsigt

og den er fantastisk, selv når der er dis som på dette billede. Normalt kan man se vandet og, hvis du ser rigtig godt efter kan vandhorisonten skimtes. Der sejler også en båd.

Har for en gang skyld 😉 fået nyt arbejde. Tror det er nummer 43 eller noget der ligner. Selvom jeg havde fast arbejde i Region Sjælland, og havde håbet at det skulle være min sidste arbejdsplads inden pensionen, så skulle det ikke være sådan.

Atter i gang med at søge job og der blev sendt bredt ud. Sendte bl.a en uopfordret ansøgning til en arbejdsplads, som kun ligger 16 km. fra mit hjem. Der er jeg nu og det går godt. Kun 25 timers arbejdsuge og en ugentlig fridag – lykke er – jeg er på nedtrapning til pensionen om 5-6 år, hvis der lovmæssigt ikke atter ændres på det.

Bogen om

Jussi er læst i sommerferien og den kan varmt anbefales, hvis man altså som jeg holder af Jussi og hans bøger. Bogen er skrevet af Jonas Langvad Nilsson som i mere end 5 år har fulgt Jussi og skrevet en bog, som næsten – og kun næsten – er lige så medrivende som Jussis bøger.

Efter at have mødt Jussi i Barcelona foråret 2014 stoppede jeg vores mail korrespondance, som ellers havde stået på siden maj 2009. Efterhånden som Jussi blev mere og mere populær,  overtog hans supersekretær Elisabeth korrespondancen. Det var hyggeligt men ikke helt det samme.

Men efter at have læst biografien, fik jeg faktisk sådan, at hvis jeg havde vidst alt det om manden, så havde jeg ALDRIG turdet skrive det, som jeg nu engang har skrevet til ham. DET havde jeg mod på at skrive til ham.

Jeg fik lyst til at samle vores mail korrespondance, så den ikke på et eller andet tidspunkt vil gå tabt. Det er nu gjort.

10 år på bloggen

og så er den næsten glemt, men er her stadig og hviler godt i sig selv. Nu bliver den mest brugt til at hjælpe min hukommelse, så helt glemt er den ikke.Ønsker jer alle en dejlig sommer.

Forår og lys

Jeg elsker sommertiden. Det er i de måneder jeg føler jeg lever. 7 måneder med forskydning af lyset, så det udnyttes til fulde. Lykke er. Der er virkelig mange, som hader når urene stilles en time frem, som ikke kan få deres indre ur med i omstillingen. Det kan jeg – har ingen problemer med det overhovedet – glæder mig vildt til lyset. Det eneste jeg bare aldrig har forstået, var da man i sin tid forlængede perioden til at have oktober med. Det giver ingen mening. Man kunne lige så godt have sommertid hele året rundt og så undgå 5 måneders vintertid.

Og så var det bare for at sige, at jeg er her fortsat. Håber at I alle har det godt derude og ønsker jer et vidunderligt lyst forår og sommer.

60 år

blev jeg i selskab med dem, som jeg holder af, og alle mine ønsker blev opfyldt. Kan det blive bedre? Vi havde inviteret vores børn og deres kærester, min bror og vores venner med til Sicilien, hvor vi havde lejet et hus med plads til 12 personer. Huset lå et godt stykke oppe af Etna, så udsigten over Taormina og Riposto var formidabel.

60

Jeg havde ønsket mig en italiensk frokost med alt godt fra havet, inkl. min yndlingsret spagheti Vongole samt til dessert Tiamisu, serveret på en rødternet dug og med en big mamma, ala italiensk bondekone, som kok. Det blev til to dejlige kokke i stedet, som bare serverede den ene lækre ret efter den anden.

Vejet var i humørsyge – tænk – så vi valgte at spise indendørs, selvom jeg havde ønsket et langbord udendørs, se hvorfor:

terrassen

Selvom jeg nu betragtes som gammel, så blev overgangen ikke så forfærdelig som frygtet. Trods alt.

Atter på keramik marked

på Vor Frue Plads i København, og denne gang med Svigerinde og Veninde. Det er godt nok over en måned siden, men billederne taler for sig selv, og jeg kan kun opfordre alle til at nyde dette marked til næste år. Det er en fryd at gå blandt (og købe) disse lækre håndarbejder og få en uforplingtende samtale med kunstneren bag.

veninder

maibritt

vibeke

Jeg måtte eje en af Vibeke Krogs smukke vaser og det blev til den her:

vase

På badehotel

ballen badehotel

Jeg har i rigtig, rigtig mange år, ønsket at besøge mange af Danmarks øer. Samsø, Læså, Fanø, Rømø, Anholt, Bornholm (igen) osv. osv. Vi fik begge mulighed for en ekstra fridag på en fredag, så vi kørte mod Kalundborg og tog færgen over til Samsø, hvor vi havde booket ind til et weekendophold. Dette inkluderede 2 overnatninger, aftensmad fredag, morgenbuffet lørdag, aftensmad lørdag og morgenbuffet søndag.

ballen badehotel 2

Jaaaaaamen for dælen det var fantastisk. Maden var bare så superdejlig, personalet venligt og imødekommende, stedet pragtfuldt. Lørdag tog vi så rundt på HELE Samsø, var i stort alle byer fra top til bund og øst til vest. På Ballen Badehotel blev anbefalet at spise frokost på “1771”, og den anbefaling giver vi meget gerne videre. Total fin oplevelse.

1771

Du kan klikke på billedet af Ballen Badehotel og “de 4 billeder”, og du vil komme til de respektive hjemmesider.

En landmand på Samsø synes at grøftekanten op til hans mark, skulle se sådan ud: grøftekant

9 år på bloggen

on and off. Mest off de sidste mange år. Men pyt, jeg er her og det er du også.osx9

Du min elskede igennem 32 år og lidt til. Vi har lige planlagt en 120 års fødselsdagsfest/internat. 60 år til os hver. Vi indhentede tilbud på et arrangement med deltagelse af ca. 60 gæster med spisning og overnatning fra 4 forskellige steder i nærheden. Valget er truffet og nu glæder vi os til at “gøre gengæld”. Tænk det sagde min mand. Men gør man fortsat det i dag? Gør gengæld, holder fest for dem, som man har været til fest hos? Vi har aldrig holdt store fester – eller jo, der var lige en konfirmation og en nonfirmation – men ellers ikke.

Nu holder vi en fest af lyst. Vi glæder os til vores fælles fødselsdagsfest, selvom det først er til næste år. Men, hvor er det bare dejligt at have noget at glæde sig til, noget at se frem til.

Feriehund

Jeg har fået en feriehund. Dejligt nu, hvor jeg atter er arbejdsfri, og dermed kan blive trukket ud af døren og få lidt lys og luft.

jack

Hvor er det dog bare utroligt, hvordan sådan en gammel dreng på 10 år, meget hurtigt falder til og passer på mig – hele tiden.

20160522_182734

Til jer, som følger mig fortsat her, ja så bliver der længere og længere og meget længere mellem nye indlæg. Men det er jo fordi, jeg har meget svært ved at lukke og slukke helt. Bloggen har jo haft en fantastisk mission og jeg har så meget glæde af “de gamle tøser” fra den gang, fortsat. Ønsker jer alle en god sommer og lige pludseligt, er der nok lidt nyt igen.

En pizza

har fundet sin plads her i huset og helt uden tomater. Her kommer trin for trin med lidt kommentarer:pizza1Køb eller lav selv din pizzabund og skær 2 squash i tynde skiver.pizza2Kom mozzarella på og drys godt med salt og peber. pizza3Rist en pose pinjekerner – pas på med for høj varme – og drys dem på. pizza4Rist lidt kylling eller kom italiensk parmaskinke i strimler på. Det sidste er bedst. Det er det første der er på billedet. pizza5Kom reven parmasan og frisk hakket rosmarin på. pizza6Stil pizzaen i en opvarmet ovn på 200 grader i ca. 23-25 minutter og nyd resultatet.

Til slut skal I lige se min rosmarin: rosmarin

Cario

i hele 5 dage. Jens ville, jeg ville ikke. Jens har villet i 32 år, jeg har ikke villet i samme antal. Men han ville have mig med og ikke et af vores børn eller en ven. Jamen, hvad gør man så ikke? Det blev, som jeg vidste det ville blive. Hotellets standard var totalt i bund, trods det at vi havde valgt et 4-stjernes. Carios befolkning har givet op. Det er et totalt opgivende folk, og man forstår dem. Der er intet og det der er ligner en losseplads. Nye bygninger (som ser ud til aldrig at blive færdige) bliver bygget ovenpå lossepladser. Der er affald over alt. Der er intet organiseret renovation, men der går flok rundt og samler skrald op med hænderne, og håber på lidt penge fra forbipasserende. Vi var de eneste turister, så vi blev snydt og bedraget konstant. Det gjorde ikke så meget, håber bare af nogle af pengene går til mad og lidt ekstra til en eller anden familie.

I tre dage hyrede vi en taxachauffør til at køre os sikkert rundt og til at kunne holde folk lidt på afstand. Pengene var givet godt ud og chaufføren havde en fest. Han kørte os også i lufthaven, meget tidligt, selvom det var hans fridag. På billedet ses vores chauffør, siddende på bagsmækken og venter pænt på herskabet skal indfinde sig.

cario7  Endelig fik Jens set sine pyramider. På billedet ses de 4 i Giza. Vi kørte også sydpå og så rigtig mange.cario1

cario3  Jens med chauffør og guide.

cario4  Sydpå var vi også de eneste turister. Fordelen var, at der ikke var køer nogen steder og at vagterne lavede te til os ude i ørkenen.

cario5  Jens den lykkelige.

cario8   Ham her snød os mest, men vi fik en god tur.

cario9  Fra ca. 30-35 km syd for Cairo.

cario2 

Skønt at se Bornholm, så var vi trygge igen og glade for at være kommet hjem i hel tilstand.bornholm

Tidligere indlæg »