Naboskabet
Bonde | torsdag d. 5. marts 2015 kl. 10:49
kan der ikke bare flyttes rundt på, her må man selv flytte, og guderne skal vide (og jer der har læst med blogstart), at her har/og står naboskabet ikke i vater.
Det gør det fortsat ikke. Men vi flytter ikke, vi har givet op. Det har jeg lært på et kursus om “konflikthåndtering”, at det er OK at give op. Sige pyt, se på ALT det positive, som jo i sin tid var grunden til at vi flyttede herned.
Vores søde gen, gen, gennaboer opgav hinanden for nogle år siden, og deres dejlige hus gik på tvangsauktion. Jeg har været så ked af, at de er væk, deres børn og ikke mindst min gåkompagnon hunden Samson, som jeg ikke ved, hvad der er sket med. Men pyt.
Her til formiddag bankede det kraftigt på døren, og en meget stor mand stod med et par papirer i hånden og spurgte om jeg vidste hvem det var, mens han pegede på adressefeltet. Det vidste jeg godt, for det var mig. Jeg har i et par dage savnet en pakke med nogle lamper bestilt på nettet.
“Ja, konen åbnede s.. pakken, for hun troede det var til mig, men jeg har ikke bestilt nogen lamper. Så det må du s.. undskylde. Du kan hente kassen hos os”.
Det var så vores nye gen, gen, gennabo, som sprang ind i sin bil og sagde: “jeg er her om 2 min. med pakken”, da han fandt ud af, at jeg var syg. Der stod nemlig ikke noget vejnr. i adressefeltet, så han havde tænkt sig, at besøge alle til han havde fundet den rette ejermand. Det tyder da meget godt.
Tænker det tyder rigtig godt… og så ignorer den der gør livet surt 🙂
Nemlig Mette – orker, kan og vil ikke længere. Han er det ikke værd. Vores energi må og skal bruges på meget andet, inkl. at beskære hegn 😉
Det lyder til at blive en god oplevelse, en af dem der kan fjerne tankerne fra de dårlige oplevelser du/i har oplevet mht. naboskab.
Det der gen gen gen må være noget helt specielt, måske Samson kommer igen på en anden måde <3
Samson er uerstattelig, så den tror jeg desværre ikke på Karin 🙂
Og tak for ord – dejligt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.