Her er noget
Bonde | lørdag d. 24. januar 2009 kl. 11:11
interessant at læse, på en grå dag: Hvilken vin er du?
Ja altså, det er måske mere spændende for nogen end for andre, at få kendskab til, hvorfor det lige er den flaske eller box, som lander i indkøbsvognen.
Fortæller ærligt, at jeg altid har en box stående, og nogle gode flasker på lager – just in case 😉
Goddag Sister, jeg har først fundet dig igen i dag og ønsker dig en god weekend.
Goddag Sifka, jamen stort tillykke 😀 og gode ønsker retur samt godt møde.
Jeg drikker kun rødvin, fordi det er sundt. Jeg har ikke forstand på vine, men husbond går dog lidt op i det. Jeg kan bedst lide rødvine, som smager af champignoner eller jord. Jeg bryder mig bestemt ikke om kraftig vin.
Det er overraskende, at kvinders favorit er hvidvin. Jeg syntes, at de altid helst drikker rødvin.
Hvor godt Lone – det var også lige det der undrede mig – totalt. Kender ingen – overhovedet – altså af kvinder, som hellere vil have hvidvin end rødvin.
Hvis det skal være lyst, skal det være champagne.
De vine, som ligger på lager, er kraftige vine – Amarone og Barollo, men vi foretrækker helt klart alm. daglig vin 😉
I mine unge dage kunne jeg bedst lide hvidvin, men i mange år har jeg foretrukket rødvin og gerne en ret kraftig. En god hvidvin med ferskentoner kan jeg dog godt nyde en sjælden gang. Papvin køber jeg ikke. Jeg synes at det at hælde vinen op fra en pæn flaske og gerne med en flot etiket udgør noget af hyggen ved at drikke vin og jeg er ikke vild med vin på karaffel. Det gør det sværere at nøjes med et enkelt glas.
Hold da op Evi, du får jo os papvinselskende personer, lagt ned. Men du har da ret, at det ser pænere ud med flasker på bordet, men kunne nu heller aldrig drømme om, at sætte en papvinboks på bordet. Karaffler synes jeg er helt ok, vi har nogle meget smukke gamle fra Jens barndomshjem. De kommer dog sjældent i brug, da de er så beværlige at rengøre.
Vi koeber det godt nok paa flaske, men er helt klart “papvinselskere”, hvis man skal gaa efter beskrivelsen. Her i landet er hvidvin en klar favorit hos kvinder – bortset fra mig, der bare elsker roedvin. 🙂
Tina – flasker til “dagligbrug” eller til gæster?
Tak for dine ord 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2022 All Rights Reserved.