Det er en glæde
Bonde | søndag d. 1. februar 2009 kl. 07:33
at glæde andre, og nogengange er det, med for os, totalt ligegyldige ting, som var/er på vej til skraldespanden. Jens og italienersønnen har siddet og set en tyk mappe igennem (lige før der er behov for en kraftig elastik rundt om) med gamle klistermærker i.
Hvor vi har denne "samler-mappe" fra, vides ikke. Der var engang, hvor Jens have stand på loppemarkeder rundt omkring, hver weekend sommeren igennem. Ofte blev der byttet, når der ikke var penge til en vare. Det er nok sådan denne mappe, er havnet her.
Men de brugte timer på at sidde og studere design, farver, grafik, minder som f.eks. "Atomkraft nej tak" osv. osv. Midt i bunken dukker dette lille ark op med ESSO-mærker, og hvem er det lige, som samler på alt med ESSO?
Yeeeeesssss – Martin (Valo-manden). Arket blev sendt hjem til ham, og se her:
Ofte er det ikke meget, der skal til for at gøre andre glade, og det er skønt.
Hvis der er nogen, der kender nogen, der osv. osv – så sender jeg gerne hele stakken. Næsten synd, at smide disse gamle klistermærker ud, måske der sidder en ivrig samler derude.
Ih, hvor ser han dejlig glad ud….
Og jeg vil gå imod min sædvanlige jyske beskedenhed, og høre om “Atomkraft, nej tak”-mærkerne – og evt. lignende venstreorienterede mærker er væk?
For så kunne jeg godt være interesseret….
Ejjjjjjjj velkommen tilbage Mona – intet er væk – du er jo den første, send din adresse på mail, og du modtager hele stakken 😀
Der gik noget tid før jeg opdagede at du var flyttet, men du ligger i min reader nu, så jeg kan følge med igen. 🙂
Og adresse bliver sendt….og så vil jeg glæde mig. 🙂
Jamen er det ikke vidunderligt, som vi kan glæde hinanden 😀 Knus til dig.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.