Kan I huske
Bonde | onsdag d. 4. marts 2009 kl. 12:17
for et lille års tid siden, skrev jeg om en lille familie, som mistede ALT ved en brand? Hvis ikke – så kan der læses retur, ved at klikke på brand.
Men endelig, og det efter næsten et år, er der kommet gang i byggeriet. Talte med ejeren af huset, næsten lige efter det var sket, og hun havde (eller alle 4) det forfærdeligt.
Det er svært at trøste i sådanne svære stunder.
Kan man overhovedet (og skal man kunne), sætte sig ind i, hvor rædselsfuldt det må være, når hele ens fundament går op i røg?
Kan huske hun nævnte bryllupsbillederne, som noget at det første, der var slemt at de var væk. Men ikke nok med at man mister, der skal kæmpes, og kæmpes med forsikringsselskab og kommunen. Ikke retfærdigt.
Det bliver da bare så skønt for dem, at komme tilbage, derfor skal der danses – titlen passer perfekt:
Det er en trist historie. Det er sådan en historie, der igen får mig til at overveje, at lave backup af mine billeder på nettet. Det burde man jo have! Så skulle de i hvert fald være sikret!
Meget trist Jens – men jeg ved der er nogen, som har ventet på fortsættelsen, så derfor.
Dejligt, at du er tilbage 😀
Jeg ved ikke, hvad jeg først ville gribe i favnen, hvis mit hus begyndte at brænde… for det er jo forfærdeligt at miste alting! Man må vel bare huske på, at man trods alt er heldig at kunne bese det udefra – men det tager nok lang tid at komme sig over. Dejligt, at de får et nyt hus nu!
Nille – det tror jeg slet ikke man når at tænke, bare man redder sig selv og sine nærmeste. Ting er ting og det meste kan erstattes.
Det er SÅ dejligt for dem – glæder mig til de flytter retur og ser liv i det nye hjem.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.