Der er nu
Inger Bonde | onsdag d. 29. april 2009 kl. 10:58
gået 2 år, med ét stk. hjemmeboende barn. Når man er så gamle, som os, og har så store børn, er dette ikke “normalt”. Men hvad er efterhånden normalt?
Det var vel heller ikke meningen, at det skulle være sådan, og at der skulle gå så lang tid, men italienersønnen, siger han bare har taget revanche.
Han flyttede hjemmefra som 16-årig, godt nok på efterskole, men for mange er det skridtet på vej væk fra forældrene. Flyttede derefter på kollegie i Roskilde (som 17-årig) og startede på teknisk skole.
Det var ikke lige det rigtige, videre på gymnasiet, også i Roskilde, 2 år med HF. Derefter på Filmhøjskolen i Esbjerg i et år, og så stoppede legen.
Svært, at komme videre i den branche, som man allerhelst vil være i, men håbet er fortsat lysegrønt.
I går var Jens i København, sammen med sønnen, og se på en ledig lejlighed. Godt nok tidsbegrænset lejemål på 1½ år, da ejendommen skal rives ned.
Sønnen har taget nøglerne med hjem, men om han flytter, tjaaaa, måske er han snart ikke længere min italienersøn! ! ! ! !
He he – mine italienerboern skulle ogsaa gerne flyve fra reden i aar. Poej poej!
Svar
Og min italienersøn når at blive 30 år før han kan få en bolig – slå den!
Svar
Tina – hvor gamle er dine – og pøj, pøj retur
Svar
Marianne – du kan jo blive svært overrasket
Svar
Sister,
Da jeg havde min italienske kæreste i Milano boede han ganske vist alene – men han var jo også 32 år! Men HVER aften kørte han 50 km hjem til Mamma for at spise – og han ejede ikke en gulvspand… for Mamma kom kørende 50 km for at gøre rent i hans lejlighed
Det gav mig kuldegysninger ved tanken om, hvad jeg kunne ende i
Svar
Nille – hvad er det med de knægte? Du bekræfter jo, at de virkelig findes – derude – italienersønnerne.
Vores datter er jo helt rasmus modsat, og kommer hjem højst 2 gange om året, og jeg kan lige våge, at nærme mig, for at gøre rent
Tak for dit minde
Svar
Trackback URI | Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Til de andre
Opdag nogle nye blogs
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor dette navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956, gift med Jens på 27.ende år, som jeg har Stefan på 27 og Malene på 23 sammen med.
Bor i et vidunderligt område af Danmark, med udsigt over Bøgestrømmen, så længe det varer . . . . se evt. denne hjemmeside. Klik på logoet.
Du er velkommen til at skrive til mig på: ibs@sisterbonde.dk, hvis der er noget som støder, er uretfærdigt, forkert, skælde ud osv. osv.
Gør det venligst ikke i en kommentar, på forhånd mange tak. Du må også gerne skrive til mig, hvis du ikke er til kommentarer ;o)
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og alle billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Jens rygestop
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2013 All Rights Reserved.