Det var
Sister Bonde | fredag d. 10. juli 2009 kl. 14:30
godt nok noget af et støvet hus, at komme hjem til. Nu havde vi lige gjort rent i sommerhuset, og så kommer man hjem og kan fortsætte.
Vi vidste, at forsikrings-manden skulle ud og se på det utætte tag, lave hul for at se, hvor galt det stod til og han skulle have adgang til huset. Det fik han.
Vi havde også hørt, at der ville blive leveret 5 stk. nye vinduer og 1 stk. ny terrassedør, som kunne stå godt beskyttet i carporten.
Hvad vi ikke vidste var, at de vinduer og døre også ville blive sat i. Dvs. at der har været et hav af håndværkere, et totalt åbent hus – spørg lige om det var/er sund terapi for mine flossede nerver mht. indbrud.
Dertil skal det siges, at her ser nydeligt ud. Alt fra div. vindueskarme, var sat pænt til side, støvsugerposen var proppet, så de har virkelig gjort, hvad de kunne for rydde pænt op. Dog er en plade væltet ned i vores nye skabsfryser, hvor der er kommet en kæmpebule i døren – øv.
Forsikringsmanden så også på de gamle vinduer, og der var totalt meget råd og svamp i, så i dag har vi fået den melding, at der gives et tilskud til de nyindsatte vinduer. Nogen gange kan man godt nok blive glædeligt overrasket – lige på det svære område.
Som det ses på billedet, var det virkelig tiltrængt med en udskiftning. Man læser og hører, at man så vidt det er muligt, er det bedst at bibeholde de gamle vinduer, når man ejer et gammelt hus, de holder meget bedre end nye. Det er også sandt, men i det her tilfælde, er vinduerne udskiftet i 80′erne (vores hus er fra 1920), og de var desværre sat helt forkert i, derfor den store skade.
Rigtig god arbejdelyst, jeg håber, at det er vel overstået nu.
Og godt, at I kunne få en glædelig overraskelse, det er jo desværre ikke så tit, man får det.
Nej, jeg tror ikke, det har været godt for dine i forvejen flosseede nerver ovenpå indbruddet, men til al held ser det ud til, at det er gået godt denne gang.
Svar
Laaang vej endnu Tine – der er støv OVERALT. Men så får man da vendt og drejet alting – igen
Dejligt med hjælp fra forsikringen. De er ikke helt billige sådan nogle vinduer og en enkelt dobbeltterrassedør.
Det er gået rigtig godt, men ubehageligt ikke, at vide der render folk rundt i ens hjem, dog i en god mening.
Svar
Det er godt at I har fået skiftet vinduer og terassedøre ud. Det gamle ser sørme ikke for gode ud.
Sidste år gjorde vi noget tilsvarende i vores nuværende hus. God arbejdslyst!
Svar
Det må være dejligt at komme hjem og opdage, at arbejdet er gjort

Da vi fik renoveret vores ejendom, blev vi også anbefalet at bibeholde de gamle vinduer fra 1907, idet træværket stadig var sundt. De blev alle slebet ned og malet på ny.
I ferien skal vi selv forsøge at opsætte nye vinduesrammer i sommerhuset – dem som sidder som pynt omkring vinduerne. Selve vinduerne er i tip-top stand.
Tillykke med det hele
Rigtig god weekend!
PS: Har I set noget til Bøvsen?
Svar
Lone – du om nogen ville se det positive i det. Jeg ser bare fremmede, som bevæger sig rundt i ens hjem, uden man ved det.
Tak for dit dejlige syn, som også åbner mit for at vende oplevelsen. Jens havde det på samme måde som dig, han synes det var pragtfuldt. Så er man da fri for, at have håndværkere rendende – sagde han.
Held og lykke med jeres vindueprojekt
Nix – ikke set noget til Bøvs – men han skal nok dukke op. Han “plejer” jo at være meget fornærmet, når vi forsvinder. Men den pige, som der har givet ham mad og drikke – har set ham. Så der er håb.
God weekend til jer også og tak.
Svar
Billedmager – og nu overvejer vi at skifte de sidste 3 i stueetagen, så det ser ens ud, men de fejler nemlig ikke noget, så måske er det dumt.
Jeg fortsætter med rengøringen og tak.
Svar
Men det er jo bare støv – for sikke nogle smukke vinduer og når det nu var tiltrængt. Jeg har ikke fået skiftet vinduer men her er mindst lige så meget støv… Så jeg ved godt hvad lørdagen skal bruges til…..:-)
Svar
Det er nemlig lige, hvad det er Marianne – bare støv
Det er en dejlig ny dør, og når så der bliver lavet en terrasse (stor) lige udenfor – bliver det totalt perfekt.
God rengøringsfornøjelse.
Svar
Trackback URI | Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Til de andre
Opdag nogle nye blogs
Administration
Månedsindlæg
Emner
Om mig
Hvorfor dette navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956, gift med Jens på 24.ende år, som jeg har Stefan på 24 og Malene på 20 sammen med.
Bor i et vidunderligt område af Danmark, med udsigt over Bøgestrømmen, så længe det varer . . . . se evt. denne hjemmeside. Klik på logoet.

Du er velkommen til at skrive til mig på: ibs@sisterbonde.dk, hvis der er noget som støder, er uretfærdigt, forkert, skælde ud osv. osv.
Gør det venligst ikke i en kommentar, på forhånd mange tak. Du må også gerne skrive til mig, hvis du ikke er til kommentarer ;o)
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og alle billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Jens rygestop
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2010 All Rights Reserved.