bliver jeg ALDRIG, så er det slået fast med syvtommersøm. Hvorfor jeg så entrer en sejlbåd lørdag middag i Hornbæk, for at sætte kursen mod Sverige, vil for altid stå hen i det uvisse.

Vi har alle i mere eller mindre udtalt grad prøvet at være søsyge og årsagen er, at vi udsættes for bevægelser, som hjernen ikke er vant til. Det skulle være noget, som man vokser fra – hmmmmm – hvornår mon? For dælen, hvor var jeg syg. De 3 andre ombord, var særdeles tæt på at ringe efter SOS-helikopteren, så jeg kunne komme hurtig på land. Det nægtede jeg mellem de forfærdelige . . . . osv. osv. Der gik 6-7 timer, efter at jeg var læsset af på kajen, at jeg kom nogenlunde til mig selv og øv, hvor ærgerligt, at man bare ikke mestrer dette, for smukt er der – derude på havet.

Næste dag gik kursen mod noget mere jordnært – Dansk Derby 2010 – og til dig, som ikke har været i Lunden, giv dig selv den oplevelse, bare én gang i livet, at sidde blandt alle de andre, som har spillet for en 20’er (og måske mere) og mærk stemningen.

Man bliver bidt af det og det er ik løwn. Vi havde vores venner med (deres første besøg), og det lød som om, at de er at finde der fremover, hver eneste weekend. Det håber jeg ikke, for det kan blive ALT for dyrt. Vi fik staldtips af brormand (ude til venstre), og gang på gang gik staldtips-"vinderen" i galop, og det duer ikke, når vi befinder os på travbanen.

Videre til Hellerup for at bruge et ubrugt gavekort – langt om længe – til en super lækker italiensk restaurant, som havde lukket om søndagen, så det blev pizza-baren lige ved siden af. Her kunne vi sidde og nyde 3.500 motorcyklister, som skulle ud og tage afsked med Bakken.

Sikke en weekend og imorgen er det sidste arbejdsdag på en afdeling, som jeg er meget ked af, at skulle rejse fra, men starter på nyt på onsdag. Det kører derudaf – heldigvis sejler det ikke.