Der var engang
Bonde | onsdag d. 29. august 2012 kl. 15:47
hvor en klassetime i matematik så sådan ud. Det er mig, som læreren forsøger at få til at forstå, hvorfor der er grund til at lære matematik. 20 år senere tog jeg atter faget. Det lykkedes fortsat ikke at forstå, hvorfor man skal undervises i matematik, men det endte med, at jeg betragtede det lidt ligesom en krydsogtværs, og så gik det som en leg.
Havde engang en chef i undervisningsministeriet, som skrev matematikbøger og var ekspert i sandsynlighedsregning. Han brugte mange penge, hver uge, på tips og lotto – hmmmmmm. Men der er jo én som skal vinde.
Kom lidt væk fra det jeg egentlig ville fortælle, og det er, at datteren var en af de heldige som vandt en plads, og kan se frem til – forhåbentlig – mange gode/spændende år på Universitetet. Hun har ikke valgt matematik, men derimod den humanistiske bacheloruddannelse. Det bliver bare så spændende at følge, og hvor ville jeg gerne have haft muligheden for sådan en linje – dengang – men det er blevet til så meget andet.
Mogens Boisen, en gudsbenådet oversætter af bøger fra engelsk, tysk og fransk, påstod, at matematik var opfundet af en eller anden supervaryler for at kunne genere unge sagesløse mennesker.
En anden forklaring på, at matematik fylder så meget på børnenes skoleskema er, at det er nødvendigt at kunne, hvis man vil på gymnasiet.
Matematik på gymnasiet er nødvendigt at kunne, hvis du vil på seminariet.
Og matematik er nødvendigt at kunne på seminariet, for den dag, du skal undervise i folkeskolen, skal du kunne lære børnene matematik.
Men ellers er matematik for mig kun en anden måde at kommunikere på. Lige som sprog er det ikke videnskab; men en hjælp til at forstå videnskab og kommunikere resultaterne.
AagePK – det var lige præcis den anden forklaring jeg søgte 🙂 Den er nemlig sand.
Tak for ord.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Til de "gamle"
Opdag nogle nye blogs
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956, gift med Jens på 33 år, som jeg har Stefan på 32 og Malene på 28 sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.