Sku gammel
Bonde | torsdag d. 7. februar 2013 kl. 16:52
venskab rent – osv.
Det er opfinderen af facebooks skyld – nemlig – for hvis nu den internetside ikke var opfundet, ville vi så inderst inde have den helt store interesse i at finde hinanden igen, bare fordi vi gik i skole/ungdomsklub sammen en gang i 70’erne?
Min mand og hans studenterkammerater ser hinanden ca. hver 5 år, og de falder hver gang ned i en lomme af minder, og bliver som de var dengang. Det synes jeg er fint og sjovt, når man har gjort det til en tradition.
I ca. 1½ år har jeg været med i grupper på fæcen, hvor det var utroligt spændende, at finde dem, som man engang var sammen med. Lave lister, hvor det blev påført, hvem som nu var fundet og hvem som manglede at blive fundet. Planlægge, hvornår, hvordan og hvorledes for den store genforeningsfest. Lavet invitationsforslag så det lignede fuldstændigt, som dengang jeg gik i ungdomsklubben HUC i Helsinge.
Skrevet på fæcen, når en ny var fundet: Naaaaaajjjj og ihhhhhhh, hvordan går det, hvad laver du osv. osv. osv. Men pludselig fik jeg nok. Hvad skulle jeg bruge det til? Hvorfor skulle jeg mødes med totalt ukendte mennesker, bare fordi vi engang tilfældigt var bragt sammen? Ja, man jo sige, at det altid er spændende, at møde nye mennesker. Jo, jo, det er det da, men pt. har jeg ikke behovet. Møder rigtig mange mennesker i min hverdag, og har efterhånden nået en alder, hvor jeg er mættet og faktisk er tilfreds og rigtig glad for dem, som er tæt på.
Derfor blev der gjort forsigtig forårsrengøring i “vennekredsen” på fæcen og grupper blev slettet. Måske en drastisk beslutning og som min datter siger: jeg kender kun dig moar, som gør sådan noget. Hmmmmmm.
Sådan har jeg altid haft det. Jeg har overhovedet ingen lyst til at finde dem jeg var venner med for x antal år siden – jeg mødte min folkeskoleklasse, da vi havde 10 års jubilæum og det har jeg egentlig ikke lyst til at gentage. Jeg er egentlig ret uinteresseret i at skulle høre om børn, børnebørn osv. jeg blev fundet af en gammel kæreste på fb og vi sendte lige en mail og fortalte et par ting, men ellers har vi ikke haft kontakt – og hvad skulle vi egentlig have tilfælles nu? Måske kunne vi opdyrke et fællesskab, men hvorfor? Jeg har jo en mand og ingen grund til at få nogle gamle følelser til at blusse op – hvad jeg nu ikke tror, at de kan, men jeg har faktisk hørt om folk, som har fundet en gammel kæreste på fb og så er det hele pludselig blusset og og de har forladt kone og børn. Så jeg ville kunne finde på det samme som dig.
You’re my pal – Helle 🙂 Tak for gode ord, luner at man ikke er ene om den betragtning.
Det er jo så heldigt, at man kan gøre lige som det passer en. Også selvom nogen gør noget andet.
Jeg mødes hvert år med “pigerne” fra folkeskolen. 11 var vi. Og i morgen skal vi desværre begrave den ene. Vi møder 7 op, – så vi følges på en måde både i lyst og nød.
Eva – det er lige netop det – man gør som det passer en selv 🙂
Trist mht. i morgen 🙁
Jeg har det nu også som dig Inger…blev fundet af tidligere skoleveninde på fb…blev anmodet om venskab og fik sagt “ja” …der gik et par dage, hvor gamle minder vældede frem…og hun blev slettet. Jeg behøver vel ikke skrive, hvad de minder gjorde ved mit humør?
Til gengæld har jeg stor glæde af en lukket gruppe, hvor familien sender billeder til hinanden…og her mødes gamle som unge..det er dejligt.
Jamen Anne – hvor er det rart ikke at føle sig helt ene om den problematik. Tak.
Vi har også en lukket familiegruppe, som fungerer helt fantastisk, dertil er fæcen en super opfindelse.
Du kan hilse din datter og fortælle, at min datter var 24, da hun slettede sin profil for ca 3 år siden. Hun gav sin gamle far ret i, at det var en noget overfladisk, typisk amerikansk måde at holde gamle kontakter vedlige på, eller finde nye “venners venner”. Hun foretrækker nu at møde De Udvalgte personligt, både familie og venner.
Nogle skolevenskaber holder for evigt, jeg var til bryllup som vidne i Kirkenes i sommer hos en gammel klassekammerat, f.eks. Min datters gudfar er en ven fra ungdomsforeningen, årgang 67. Enkelte af de gamle ringer, når de har behov for det. Dejligt! Men der er jo masser af gode grunde til at man har sorteret i “venskaber”. Bl.a. kan man så dyrke de udvalgte noget bedre.
For øvrigt: en eller anden højt intelligent person har engang sagt, at efter de 20 får man evt nye kærester, men ikke nye venner, de bliver bare bekendte. Jeg synes, der er en hel del om snakken!
Så til lykke med, at du fik så meget indsigt, at du sluttede, medens legen var god: andre har fået fingrene gevaldigt i klemme.
Aage – fæcen er god til rigtig mange ting, så jeg giver ikke jer helt ret i det overfladiske.
Mht. venner har jeg fået utroligt mange (og for mig) vigtige og fine venner efter de 20.
Jeg er meget glad for min beslutning lige på det punkt, men glæder mig ikke til de evt. mail, som vil komme i kølvandet: hvorfor.
Men måske kommer der ingen 😉
I starten af marts skal jeg mødes med legekammerater, jeg havde helt tilbage fra jeg var 6 år og frem til konfirmationsalderen. Det er nabo børn… 4 piger og 2 drenge… og jeg glæder mig helt vildt.
Om det bliver for en enkelt aften eller om vi har noget at sige hinanden fremover ved jeg ikke. Og det er egentlig også ligegyldigt. Vi deler en fælles barndom og jeg synes bare det er sjovt, at skulle mødes så mange år senere.
Jeg har genoptaget mange mange gode kontakter til mennesker, som jeg af den ene eller den anden grund havde mistet forbindelsen til. En gammel kæreste er i dag en af mine bedste venner.
Hvor er det skønt, at man kan bruge FB nøjagtig, som man ønsker 🙂
Nemlig Mette – DET er dejligt, både det ene og det andet. Tak for ord 🙂
Vil give dig fuldkommen ret. Jeg får meget fornøjelse ud af FB, hvor jeg er med i flere interessegrupper, og hvor jeg kan holde mig ajour med venners og familiemedlemmers gøren og laden. Fedt!
Har dog også mange “venner”, som jeg ikke burde have, og som jeg aldrig nogensinde kommunikerer eller beskæftiger mig med derinde. Det kunne være sundt med en hovedrengøring.
Et andet aspekt af det med Facebook-vennerne er, at graden af social prestige i visse kredse åbenbart følger antallet af venner. Interessant aspekt.
Tak for ordene og aspektet 🙂 Jeg gør meget ofte hovedrent blandt “vennerne” – kan stort anbefales.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2020 All Rights Reserved.