Kyllingedeller

Et lille bidrag til en anderledes delle. Det er min HELT egen opskrift, så hvis du har set noget, der minder om, så er det sikkert rigtigt.

800 g. hakket kyllingekød, 2 æggehvider el. 1 æg, 3-4 spsk. havreklid, 2 revne gulerødder, 1 fint revet løg, 2-3 fint revne hvidløg, 10-12 fint hakkede cornichoner, 2 tsk. spidskommen, 2 tsk. kryddersalt, kværnet peber.

Alt røres sammen og farsen hviler en times tid. Derefter formes og steges på pande eller bages i ovnen.

Dellerne var i ovnen i 20-25 min. ved 210 g. varmluft. På det første billede er der dobbelt portion kød, ca. 1700 g.

God fornøjelse og velbekomme

Beskyttet: Sygemeldt og seniorpensionist

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Forandringer

– en autentisk beretning om positive ændringer trods kronisk sygdom og tab

Det hedder bogen som jeg gerne vil anbefale ALLE, som er indenfor sundhedsvæsnet, at læse. Men også alle andre. Bogen er skrevet af Marianne Carstensen, der lider af den kroniske sygdom lupus. “Lupus er en kronisk autoimmun sygdom, som betyder, at immunsystemet fejlagtigt angriber raske kropsceller og væv, uden at der eksisterer antigener. Resultatet er betændelse og skade på celler og væv.” Taget fra sundhed.dk

Jeg har læst rigtig mange bøger, og er derfor kritisk mht. om bogen fanger med det samme eller ej. Hvis jeg får læst ca. 100 sider og tankerne konstant flyver, så lukker jeg den bog, og giver den videre til en anden. Derfor skal en bog fænge for at fastholde min koncentration og det gør denne bog.

Bogen handler også om tab. Tabet af et barn. Dødfødt. Det er en barsk beretning, men samtidig også en meget kærlig beskrivelse til og om barnet.

På Mariannes hjemmeside: www.lupusbog.dk kan du læse mere om bogen samt købe den.

Bryllup II

Et kærlighedsbryllup skulle der til i Bulgarien, hvor Michael oprindeligt kommer fra. Alle, som havde været med til brylluppet i Tivoli, blev inviteret med. Michaels (og Malenes) bulgarske venner og familie skulle vise, hvordan et bulgarsk bryllup foregik.

Jens og jeg havde virkelig glædet os, for ingen af os havde været i et østland før, så forventningerne var store. Dog havde man det i mente, at Bulgarien er det fattigste land i Europa.

Hotel Art Complex Anel

Vi blev indlogeret i et 5 stjernet hotel tæt på byen Sozopol og det var vidunderligt. Dog var standarden ikke som på andre 5 stjernede hoteller, fik vi at vide, da vi ikke har boet på et før. Så vi var meget tilfredse.

Hotel Art Complex Anel

Vi var omkring 20 danskere, som var taget med. Det var godt nok hyggeligt. Dagen efter ankomst skulle kærlighedsbrylluppet stå. Det blev – til forskel fra brylluppet i Danmark – den hidtil varmeste dag i Sozopol i 2019. Ca. 35 gr. i skyggen, fuld sol og ikke en vind.

Brudeparret ankommer

Babyen er lånt af brudepigen, som står bag ved.

Dalyan “Chaika”

Fest og ceremoni blev holdt på restaurant Dalyan “Chaika”, som ligger lige ned til vandet. Der var åben for andre spisende gæster samt dem, som bare skulle ned og ha en dukkert. Det gav nogle gange nogle pøjse billeder af mænd i badebukser og fint påklædte gæster.

Ceremonien

Modsat det danske bryllup er det mødrene, som har den fremtrædende rolle i et bulgarsk bryllup. Det var en stor ære. Michaels mor sørgede for at alle de traditionelle bulgarske ceremonier blev foretaget, så brudeparret er overhældt med masser af kærlighed, lykke og held.

Om aftenen blev der danset bulgarske folkedanse. Det var en fryd. Selvom folk svedte, så dansede og dansede alle til den store guldmedalje.

Bryllup I

Den 08. juni 2019 blev en magisk dag.

Vores lille pige skulle giftes med sin Michael i Tivoli. Forberedelserne havde stået på i næsten et år, så alle var bare så spændte på om alt nu gik som det skulle. Det gjorde det. Mere tekst efter alle billederne.

Vejret var dog det eneste som vi ikke kunne få til at makke ret. Op til var der dømt sol, en stille brise og 20 grader. Det blev blæsende, koldt og overskyet. Men det betød ingenting, bare det ikke regnede. Det gjorde det så også men kun nogle få minutter.

Det var første gang i Tivolis historie, at der skulle holdes en kirkelig vielse. Provsten havde haft sine betænkeligheder mht. de besøgende i Tivoli og om alle gæsterne kunne høre prædiken samt selve vielsen. Efterfølgende har jeg skrevet til hende om den unikke oplevelse og fik dette svar tilbage: Det var en meget fin oplevelse for mig, også. I er vel nok nogle søde mennesker, din datter og svigersøn og hele resten af selskabet. Og sikke en dejlig stemning, som kulminerede med, at folk bare ikke kunne lade være med at klappe (også opmuntret af den forløsende musik). Det gav fin mening for mig at holde vielse på den måde. Johanne

Det siger alt. Nu skal der afholdes kærlighedsbryllup i Bulgarien, hvor Michael flyttede fra da han var 3 år, men fortsat har sine venner og familie der. Dem glæder vi os rigtig meget til at møde. Det bliver helt sikkert en kæmpe oplevelse/fest.

Velsignelse

Bare en lille historie fra de varme lande:
Sidst Jens og jeg var i Rom, boede vi i en lejlighed, som tilhørte en meget sød dame. Jeg spurgte, hvad hun lavede og fik svaret, at hun sendte velsignelser ud for Paven.

Jens opdagede, at der var problemer med en cisterne (som sad 3 meter oppe på væggen) i det ene af badeværelserne. Han fandt en stige og sendte billeder til ejeren, før og efter rensning. Fortalte, hvad han havde gjort for at få cisternen til at virke igen. Ejeren var ovenud lykkelig. Hun havde ellers været parat til at sende en vvs-mand og nu var hun parat til at overdænge os med lige, hvad vi ønskede os.

Vi skulle ikke have noget som helst, da vi var meget glade for at bo i hendes lejlighed, måske lige bortset fra, at det kunne da være sjovt med en velsignelse fra Paven.
Hun spurgte om vi var gift. Jeps: 34 år.
Via sms spurgte hun om vi ville have teksten på tysk, engelsk eller italiensk.
Og her ses resultatet:

Vandkantsdanmark

Jeg vil gerne anbefale en blog. Helle og Poul har i en moden alder, været så modige at flytte fra København til vandkantsdanmark, Kalvehave.

https://vandkanten.hellekroghhansen.dk/

Efter 15 år hernede, har Jens og jeg ikke fortrudt et sekund, dette mht. naturen, freden, de store vidder osv. osv. Trofaste læsere af min blog, som bliver svigtet mere og mere, ved vi har haft malurt i bægeret, men vi bliver og nyder i den grad vores tilværelse.

Purple Heart plante

Spørg lige om jeg har været uartig? Gu har jeg så. Var på Sicilien for 2 år siden, hvor jeg i en have så et træ – yes det var et træ – som jeg bare måtte have med hjem. Ikke træet men en aflægger. Aflæggeren var i vand både på Sicilien, i flyet og da vi kom hjem og den overlevede. Havde planten stående inde i en krukke, som blev til en større krukke og til sidst en monster stor krukke. For planten blev bare enorm stor. Der var det lige før at jeg begyndte at få dårlig samvittighed, for hvad var det dog for en aggressiv plante, som jeg havde bragt ind i landet?

Det er en purple heart eller på dansk purpurblad, som findes overalt. Det vidste jeg ikke. Og da foråret kom i 2018, stillede jeg krukken ud, for jeg havde læst mig til, at den ville blive mere og mere lilla, samt få små yndige pink blomster, af at stå ude. Men det var bare for tidligt. Frosten slog planten ihjel og resterne blev smidt ud på marken. Der ser den så ud nu som på det første billede. Nu var der grobund for aflæggere igen og planten er nu i mange krukker og i forskellige hjem. For rigtig mange ville have en aflægger, da jeg tog stiklinger med på arbejdet.

Nu har jeg ikke dårlig samvittighed længere og det er en god ting.

Dynevask

Vi ejer ikke en tørretumbler eller det gjorde vi – helt ny – men den blev kørt til genbrug. Dette for at være miljøbevidste 🙂 Men hvad gør man så, når ens dyne trænger til en omgang i vaskemaskinen? Man forsøger og håber på det går godt.

Lagde det første billede på facebook og spurgte om, jeg mon ville kunne holde varmen til vinter. Den mest seriøse svarede, at jeg ligeså godt kunne glemme alt om den dyne og købe en ny. Den næste synes jeg skulle køre akut til et vaskeri, hvor der var tørretumbler, allieret med 6 tennisbolde.

Den dag, hvor jeg havde vasket dynen, var der ca. 50 grader i solen, så i løbet af en time, var den tør. Jeg kærtegnede jævnligt dunene, vendte og drejede dynen og på billede 2 begynder det at blive bedre. På billede 3 viser Jens, at dynen stort er som ny.  Så det kan lade sig gøre, at vaske og tørre en edderdunsdyne i fri natur, ihvertfald når det er total sommer i Danmark.

Ritta

hedder denne figur, eller det har min mor og mostre navngivet hende, og her er historien bag:

I maj måned samlede jeg min lille veninde gruppe: Delfinerne.
Vi “plejer” at være nogle dage i sommerhuset i maj måned, næsten hvert år, det kunne desværre ikke lade sig gøre i år, så det blev til en enkelt dag på “Franske dage i Præstø”.
Jeg parkerede bilen ved biblioteket og vi gik rundt om Frederiksminde og kirken og sigtede mod alle boderne med franske lækkerier.
På vej ind fortalte jeg om de huse, som vi passerede, at de på den anden side, havde lange, smalle haver, hvor der for enden er placeret et lille “lysthus”, og hvor der bare er den dejligste udsigt ud over Præstø havn. Men de små huse kunne vi se, når vi gik tilbage via den lille sti langs havnen.
Vi går stille og roligt og så kan det nok være, at jeg står stille, for i et vindue (privat hjem) står denne smukke kvinde på hovedet. Fuldstændigt som om hun lige er hoppet u
d fra en klit ved Vesterhavet og havnet i et hul.

Jeg var solgt. Vi stod alle og stirrede ind af vinduet. Hvis der havde været nogen på den anden side, må de ha tænkt sit.
Vi går rundt i nogle timer, spiser dejlig frokost på torvet. Jens kommer cyklende, finder os og serverer østers. Alt var mums.
Vi kommer ikke via den lille sti tilbage til bilen, men samme vej ud som ind. Atter står 5 kvinder og ser på Ritta.
Jeg bliver nødt til at købe hende og er parat til at gå ind i huset og tilbyde et beløb. Så kommer fruen i huse
t ud. Hun må have studeret os indefra og tænkt sit.

Jeg spørger om hun vil sælge figuren. Det vil hun under ingen omstændigheder, da det er en af hendes studerende, som har lavet den til hende, men vil I ikke med ind?

Neeeeeeejjjjjj, skriger vi alle i kor. Af ren høflighed. Og så kan det nok være at vi fik set en have fra den anden side. Alt var som taget ud af et boligblad. Fantastisk skue. Hendes mand kommer ud på et tidspunkt og vi undskylder at vi sådan trænger os på. Fruen siger til sin mand om han har noget imod at hun sælger figuren? Jeg holder vejret, for hun havde jo sagt at hun ikke ville sælge. Manden siger, at han bare laver nogle flere.
Vi er flade af grin.

Nå, hvad vil du gi? Siger fruen. Nu går vi 5 veninder i samråd og der hviskes. Jeg havde tænkt mig at tilbyde 1000. Min veninde Mette siger, at det er for meget. Tilbyd 500. Det gør jeg så.
Figuren er min og fruen henter den. Da hun kommer med den, siger hun at den er gået lidt i stykker, så jeg kan få den for 300.
Nu står Ritta her, fruen ved, hvor jeg arbejder, hvis hun en dag fortyder sit salg.

Begtorp

var jeg bare totalt vild med, men nu er den dejlige mand død. Jeg lærte ham at kende via Skovhuset i Værløse. Utroligt sødt og venligt menneske som vi havde den glæde af, at få besøg af i vores hjem sammen med hustruen Åse.

Især Kristians malerier fra Rom står mig meget, meget nær.

Mit soveværelse er indrettet med de smukke farver, som ses i Kristians billeder fra Rom. Hvis du kender nogen, der kender nogen, som har et billede af Kristian Begtorp, som de gerne vil sælge, så er jeg køberen.

Indbrud, indgreb og angreb

Min blog har haft indbrud af hackere. Det viste sig at være ret voldsomt. Ikke nok med at vi har haft 3 indbrud i huset, så skal man nu også finde sig i indbrud på ens blog. Jaaaaaamen, hvorfor og, hvad får de dog ud af at udnytte lille sisterbonde.dk, som kun kommer der et par gange om året – efterhånden. Det kostede kr. 2.480 for at få bloggen renset.

Der er også sket angreb på mig. Mit hjerte sagde fra en tidlig morgen, og jeg fandt mig selv liggende på køkkengulvet med hovedet vendt ud mod haven og tænkte: hvorfor ligger jeg her? Vurdering af blodpølens størrelse, tænker jeg at jeg har ligget der 10-15 min. Godt at ikke min mand fandt mig, så havde vi ligget der begge to. Pyt.

Indgreb er der foretaget på begge mine ben. Åreknuder er fjernet og det er godt nok noget af det bedste. Jeg kan igen sove uden kramper, uro og smerter i benene om natten. Lykke er.

Dette var bare lidt nyt fra Sister 🙂 Fortsat skøn sommer til dig.

Rom i julen

Vi tog en hurtig beslutning om at gense Rom igen, igen, igen, igen. Tror det var 10 eller 11. gang jeg var der, og det bliver ikke sidste. Men det bliver sidste gang i dagene mellem jul og nytår. Der var ALT for mange mennesker. Vi havde ellers læst at der ikke ville være køer nogen steder, men det var der. Vi så så de museer, som ikke har den store publikums interesse og det var godt. Der var luft og højt til loftet i mange af de bygninger vi var inde i.

Vi skulle hjem meget tidligt mandag morgen den 01.01.0218, og her kunne vi gå gemmen gaderne og nyde et fuldstændigt stille Rom, efter et nytårs fyrværkeri, som var så voldsomt, at bragene satte gang i tyverialarmerne på bilerne. Jamen for et inferno af larm.

Godt nytår til dig, som fortsat kigger ind og sætter dig lidt på min havebænk.

Ny udsigt

og den er fantastisk, selv når der er dis som på dette billede. Normalt kan man se vandet og, hvis du ser rigtig godt efter kan vandhorisonten skimtes. Der sejler også en båd.

Har for en gang skyld 😉 fået nyt arbejde. Tror det er nummer 43 eller noget der ligner. Selvom jeg havde fast arbejde i Region Sjælland, og havde håbet at det skulle være min sidste arbejdsplads inden pensionen, så skulle det ikke være sådan.

Atter i gang med at søge job og der blev sendt bredt ud. Sendte bl.a en uopfordret ansøgning til en arbejdsplads, som kun ligger 16 km. fra mit hjem. Der er jeg nu og det går godt. Kun 25 timers arbejdsuge og en ugentlig fridag – lykke er – jeg er på nedtrapning til pensionen om 5-6 år, hvis der lovmæssigt ikke atter ændres på det.

Bogen om

Jussi er læst i sommerferien og den kan varmt anbefales, hvis man altså som jeg holder af Jussi og hans bøger. Bogen er skrevet af Jonas Langvad Nilsson som i mere end 5 år har fulgt Jussi og skrevet en bog, som næsten – og kun næsten – er lige så medrivende som Jussis bøger.

Efter at have mødt Jussi i Barcelona foråret 2014 stoppede jeg vores mail korrespondance, som ellers havde stået på siden maj 2009. Efterhånden som Jussi blev mere og mere populær,  overtog hans supersekretær Elisabeth korrespondancen. Det var hyggeligt men ikke helt det samme.

Men efter at have læst biografien, fik jeg faktisk sådan, at hvis jeg havde vidst alt det om manden, så havde jeg ALDRIG turdet skrive det, som jeg nu engang har skrevet til ham. DET havde jeg mod på at skrive til ham.

Jeg fik lyst til at samle vores mail korrespondance, så den ikke på et eller andet tidspunkt vil gå tabt. Det er nu gjort.

Tidligere indlæg »