De vandt –
Bonde | lørdag d. 1. februar 2014 kl. 12:01
spamudbyderne. Mange, mange bandeord skulle der faktisk placeres her, men der må ikke bandes på min blog.
D.d. har jeg slettet – totalt – min mailadresse tilhørende bloggen. Den har været med fra start og været et trygt og kært bekendtskab. Den har bragt mig mange sjove, dejlige, kærlige kommentarer, og knap så velkomne, som heldigvis har været i fåtal.
Nu er det slut, mailadressen er slettet overalt, og indtil jeg finder ud af, hvad jeg gør, må jeg forbi bloggen for at se om du har skrevet til mig. Men tænk, hvor meget tid jeg får, når jeg ikke hver eneste dag, skal slette og blokere 20-30 spammail. Dejligt.
Det lyder også til et voldsomt antal spammail, forstår din irritation.
Jeg vil nok også hellere slette mail adressen, fremfor at finde de store ukvemsord frem, jeg forsøger at undgå disse på bedste vis, vil dog ikke frasige mig retten til de smutter ud, dog ikke i det skrevne, her når jeg at tælle til 10 (tænke mig om).
Det er så hyggeligt når du lige kommer forbi her, ser frem til næste gang 🙂
Sådan ca. 100.000 pr. år. Hold da fast en lettelse at slette den mailadresse OVERALT. Nu må det være udbyder, som har et problem – surt.
Tak for rosen, og jeg lover ikke at komme forbi alt for ofte, men bare “en gang imellem” 🙂
Jeg har en mailadresse i tilknytning til mit webhotel, men den bruger jeg kun ganske sjældent på nettet.
Til det brug (nyhedsbreve, konkurrencer, blogkommentarer og lign.) har jeg en gmail – den kan nemlig altid slettes, hvis den pludselig oversvømmes af spam.
Jeg er nu ikke specielt plaget og synes gmail er ret ferm til selv at sortere skidt fra kanel.
Mette – jeg tror jeg laver en ny tilknyttet bloggen, og så passer jeg meget mere på – basta.
Jeg har også til det du har sat i parentes samt en til venner og familie, som så brokker sig over, at jeg hele tiden skifter mailadresse 🙂 Nemt? Nixenbixen.
Det er en meget stor lettelse, ikke at skulle slette spammail, hver eneste dag 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.