Johansen, har jeg længe ønsket at møde, for at fortælle hende, hvor meget jeg holder af hende som journalist. Hun er fantastisk dygtig, smilende, vidende og kommer meget tæt på en med sit dragende blik. Jeg har “elsket” hende siden hun startede på TV-avisen 1993, og lige pludselig var hun væk, men tonede heldigvis frem igen på DR2, hvilken fryd. Hun er indbegrebet af en smuk kvinde, og er aktuel pt. med nogle dejlige portrætudsendelser om europædiske divaer – se dem.
Vores datter havde inviteret sine forældre, onkel og mormor til forpremiere på Nørrebro teater, “Kronprinsen og Danmark”, men inden skulle der nydes et teatermåltid på restaurant 20A i Ravnsborggade (kan VARMT anbefales – ligesom teaterstykket). Her kom Lene og satte sig, sammen med sin mand, lige ved siden af os. Jamen, jeg havde lyst til at overfalde hende med suplerlativer fra sekund et, men det gør man jo ikke.
Da vi skulle til at gå og fruen lige skulle ud for sig selv, var chancen der på tilbagevejen, for at hviske lidt roser i Lenes øre. Selvom jeg på forhånd, havde undskyldt min påtrængenhed og respekt for privatlivet, blev hun bare så glad, at hun vinkede og sagde 1000 tak, inden hun gik.
Tænk så har man det godt. Jeg fik det ud, som jeg havde tænkt på, at fortælle hende i rigtig mange år, og hun fik en beundrer tæt på, uden at det var for omklamrende (smil).
Det er nok de færreste, der ikke vil blive glade for en positiv og hensynsfuld hilsen. Fedt, at du fik det sagt.
Jeg skal da vist lige kigge lidt på de udsendelser om divaer.
Tak Eva 🙂
Du er noget ganske særligt 🙂 God søndag til dig
Altså Lene – det er du også 😀 Knus til dig og skøn søndag
Så dejligt at øse ud af superlativer, og det så til en tv journalist, og hun så takkede for din henvendelse.
Nemlig ja Karin 🙂
Her på øen er vi jo vant til, at alle hilser pænt på hinanden: vi bor jo på samme ø. Den vane kommer man jo så til at tage med til fastlandet: hov, det ansigt kender du jo, pænt goddag! Eller et nik, hvis det er over afstand. Således også sidste efterår, da jeg sammen med konen kom fra kardiologisk, kontrolbesøg. Imod os kom et kendt ansigt, vore øjne mødtes, pænt goddag, og vi går hver til sit. “Hovsa!” sagde konen, “var det ikke Villy Søvndal, vi hilste på?” “Jow, og han var da velopdragen nok til at hilse igen!” Om aftenen på tv-avisen fik vi så forklaringen: han var også på kardiologisk, på sygebesøg hos konen.
Jeg tror ikke, der var andre i mylderet, der egentligt opdagede noget.
Men ellers, hvis jeg oplever, at en person, kendt eller ej, har præsteret et eller andet, der bør roses, eller dadles, og jeg virkeligt mener det seriøst, så kan jeg godt finde på at tage ud med en buket blomster, eller finde ud af vedkommendes mail, og så kontakte vedkommende. Det har jeg kun positive oplevelser med. Og der er både folketingsfolk, journalister og private imellem.
Kun folketingets formand, Mogens Lykketoft, gad ikke svare, da jeg mailede min kritik af hans manglende håndtering af Pia “Alle løgnes Moder” efter at hun fra folketingets talerstol tillod sig at beskylde en bekendt følgende på:Denne mor, der har sagt til sine børn, at uden børnepenge var de slet ikke blevet født!” Vedkommende havde jo ingen mulighed for at komme til orde, det var usselt!
Nu ville jeg jo ALDRIG hilse på Villy, Mogens el. Helle 😉
Tak for ord Aage, som altid givende og fagligt 🙂
Jamen, der var jo også den forudsætning, at såvel Villy som vi er velopdragne! 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.