Jussi Jussi Jussi
Bonde | tirsdag d. 29. april 2014 kl. 14:59
her og der og alle vegne.
Jussi og jeg begyndte at skrive sammen i starten af 2008, efter at jeg havde anbefalet en af hans bøger på bloggen. Fik svar og skrev retur til Jussi, at det godt nok var rørende, det som han havde skrevet til mig om “læseren” kontra “forfatteren”, og at en tåre var trillet. Hurtigt svar:
Så er vi to, der fik fugtige øjne i dag, og det var rigtig dejligt. Tak. Men det er jo den dér forunderlige kobling mellem forfatter og læser, som er så enestående og som kan føre til så meget. Det påvirker begge veje. Sejlskib og vind. Spørg mig ikke, hvem der er hvad. Men hvor er det lækkert at flyde sammen. Du må skrive, hvad du vil, Inger. I’m all behind. Endnu engang tak for din support. Det er hyggeligt at se ind i din verden – gode hilsener til Jens.
Det blev meget hurtigt til en – ikke daglig men sådan et par gange om måneden – korrespondance, som om, at vi havde kendt hinanden i 1000 år, mindst. Og så hamrede succesen på døren med fuld kraft, altså for Jussi.
Det gjorde at jeg lod ham være. Ville ikke “forstyrre” med alm. dagligdags korrespondance. Manden var jo hele tiden på, og havde knap nok tid til at skrive bøger. Det var en katatrofe. Jamen altså, jeg var bekymret for ham. Men Jussi fandt sig ikke i at jeg lod ham være. Vi skulle blive ved med at skrive sammen, han ville høre om vores børns ve og vel, om Jens og Jussis glæde ved firkantede æg fra Anders And, om mit arbejde. Jo, jo – vi var helt i knæ.
Efterhånden blev vores korrespondance set/skrevet igennem hans søde sekretær, som skrev lidt om, hvordan Jussi havde det, og svarede pænt på mine mail og bad hilse, osv. osv. Så stoppede jeg, og jeg har hele tiden sagt/skrevet, at jeg aldrig ville møde ham, for det var jeg fuldt og fast overbevist om, ville ødelægge den kemi, der har været imellem os.
Men så skulle jeg til Barcelona den sidste uge i april, hvor Jussi bor en stor del af året. Havde set at på Sant Jordi day, som er dagen hvor kvinderne får roser af mændene og mændene får bøger af kvinderne, skulle Jussi signere bøger. Årrrrrggggg, så pyt, så kunne jeg da godt lige komme derhen, sådan helt tilfældigt og bare se ham sådan lidt på afstand.
Jussi får øje på mig, og så blev der godt nok krammet og, og, og, og – det var dejligt.
Jens og jeg var i Barcelona med min bror og hans exsamleverske, og Jussi brugte tid på, at fortælle, hvad vi skulle og måtte se, når vi nu var i Barcelona. Han havde et stramt program, så det var det, og det var så godt. Jeg sætter punktum her.
Jeg har også stor lyst til at sætte punktum for bloggen. Bliver den overhovedet læst længere? Får omkring 140-150 spammail dagligt, og det er ikke for deres skyld, at bloggen holdes i gang. Giv en melding – please.
Jeg læser dig, og jeg synes det er herligt at du sådan har haft en korrespondance med Jussi Adler. God aften til dig 🙂
Nåååååå, hvor dejligt Lene. Jeg kommer jo desværre ikke så meget rundt, som før, men jeg tænker på dig 😀
Jeg læser altid, hvad du skriver, men får ikke så ofte kommenteret mere – heller ikke andre steder. Jeg vidste godt, at du havde kontakt med Jussi, men jeg kendte ikke hele historien. Tak for at dele. Sikke en glæde det må være, at I faldt i hak i levende live 🙂 Jussi virker nu også som en meget omsorgsfuld mand, når man ser ham i tv – selv om det selvfølgelig kun er et lille glimt af den ægte vare.
1000 tak Helle for at læse det helt rigtigt, det var/er nemlig sådan det.
Jeg læser da også med hver gang der bliver “udgive” nogle ord
Tak Jette 🙂
Som du kan se: jeg følger da rimeligt med på din side. Jeg har også lagt mærke til din faible for Jussi, som jeg ikke deler, men: det kommer jo ikke det fedt ved, nogle forskelle skal der da være. Selv om Barcelona hidtil blev regnet for familien Aages område, men skidt-pyt; vi har stadig Gijon og Madeira for os selv! 😉
Du AagePK hører med til spambunken 😉
Tak for ord og behold du bare det spanske for dig selv 😀
Sikke en dejlig historie om menneskelig relation. Jussi er jo også “bare” et menneske, og det er sejt, at han viser det.
Jeg deler din svaghed for hans bøger.
Jeg læser med:) Både hos Jussi og her!
Eva – vi er ALLE bare mennesker. Jeg har altid skrevet til dem, som jeg har nævnt på bloggen, altså de “kendte” (også udover Danmarks grænser), så de havde en chance for at sige fra – eller til. Det har jeg fået mange fine og sjove mail retur om. Men Jussi og jeg fortsatte og fortsatte bare 🙂
Jeg smutter dagligt forbi for det kunne jo være at der var nyt.
Knus Tine.
Godt så Tine – pænt af dig 🙂 Men dagligt kommer der ikke nyheder, så du kan godt lade der gå et par uger el. tre imellem 😉
Kære Inger,
Nu du spørger, må jeg hellere svare… Skriver ellers aldrig kommentarer, men her er det på sin plads !! Jeg læser med – og nyder dine indlæg og billeder. Flere gange er det også tekster og tanker som “bliver hos mig” !! Jeg kigger forbi i ny og næ for at se om der er nyt. Og det håber jeg, at der bliver ved med at være!!
Venligst
Rikke
1000 tak for ord og tid og respons Rikke – dejligt.
Jeg læser dit blog ! Hilsen fra Island
Gerður !
Jamen dog Gerður – velkommen og tak 🙂
Hej, har fulgt din blog i mange år, altid nydt dine beretninger. Dog aldrig skrevet herinde. Men nyder, når der er nyt fra din hånd
Tak Anni – og skriv gerne igen 😉
Jeg læser også glad og gerne med.
Susanne
1000 tak Susanne 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.