Det skønneste
Bonde | fredag d. 6. juni 2014 kl. 10:13
sommerhus ligger på Fyn. Nemlig.
Det var godt nok en sjov oplevelse, at være med i den udsendelse. Ved ikke, hvor længe linket forbliver aktivt på DR1, men hvis du ikke har set udsendelsen “Danmarks skønneste sommerhus”, hvor Jens og jeg (sammen med en stor del af familien) er med som moviestars, kan du klikke på billedet. Det ville have været skønt, hvis vi havde vundet, så vi kunne bruge pengene på at ændre lidt på Christians Graus ord: slitage. Men sådan skulle det desværre ikke gå.
Et par måneder før udsendelsen skulle sendes, blev vi kontaktet af DR1, om vi ville være med til, at ugebladet Hjemmet lavede en artikel om os, som optakt til selve udsendelsen. Det ville vi da gerne. Så en skøn dag i slutningen af april, ankom journalist og fotograf fra Hjemmet og tog nogle vidunderlige billeder, som jeg desværre ikke må lægge ud her, men her kan du se, hvordan resultatet blev.