En pinsedag
Bonde | søndag d. 11. maj 2008 kl. 20:14
i det skønne Nordsjælland, er da lige noget man kan klare, på sådan en fantastisk dag. Først til Amager, for at hente Malene. Der skulle lige pumpes cykel og fejes på altanen, andet fik vi ikke lov til. Minder fra dengang, hvor sønnen boede hjemmefra: han elskede når mor kom forbi og gjorde totalt rent i hans lejlighed og fyldte køleskabet. Det skal jeg/vi under ingen omstændigheder her – og det er da lidt skønt.Efter pragtfuld frokost, hvor min veninde (og næsten Mr. Bean) dukkede op, afsted ned af de mange trapper, for at se, hvor skønt danskerne tog i mod sådan en solskins Pinsedag. “I maj måned kommer der millionvis af hornfisk ind til de danske kyster, og masser af mennesker tager på hornfisketur for at fange nogle af dem”. Vi tog bare ned på stranden, og her stod en ung fyr og hev 1 stk. hornfisk i land pr. minut. Vi købte 4 stk. af ham for kr. 50, og opskriften til grillede hornfisk er fundet – det bliver i morgen.Hjem til kaffe og is og glemt jordbærkage i køleskabet. Den må brormand hygge sig med – helt alene. Malene blev kørt retur til hendes elskede Amager, tror bestemt hun har nydt en tur på landet og fået fyldt godt på i maven. Dejligt at være hjemme igen, efter en vidunderlig varm dag.
Ps: ja, det er min bror i kjolen – skønt når det er varmt – det kan man kun medgive ;o)
Sikke en dejlig dag I har haft – skønt at læse om 🙂
Tak et cetera – det var lige hvad det var.
Sådan en herrekjole, hedder den ikke en kjortel?
Og så får du med samt 10 vilde heste ALDRIG mig til at sige at kjole er dejligt. Mine koneinderlår klistrer for meget til at det nogensinde bliver rigtig godt det … 😉
Skøn dag I har haft og stemningsfyldte billeder.
Hornfisk er hofspise her i sæsonen. De er nemme at fange og de er så lækre at spise, da man kan se de dumme fiskeben, uhmmmm…
Det er da ikke en kjole – men en djellaba eller en boubou 😉 Helt normal herrebeklædning i visse områder af verden – jeg kan sagtens forstå bror!!!
Irene – det gør den helt sikkert – og der findes lange underbukser (lyserøde) til damer, så er du ude over det problem ;o)
Jeannette Mariae – det var lige, hvad det var. Hofspise, hold da op, vi forsøger i dag på grillen.
Nille – du har helt ret, tror den er fra Afrika el. Thailand. Jeg er nok bare for gammeldaws, kan bedre li bukser til mænd ;o)
Sikke en skøn dag og Hornfisk har jeg endnu aldrig smagt… Hvis du mangler et sted at svinge kosten så har jeg en rækkehytte 🙂 Og jeg forstår Malene så godt. Ude godt men hjemme på Amager bedst 🙂
Ejjjj Marianne – du har da lige skrevet, at du har gjort rent. Hmmmm, så må det blive næste gang ;o)
Glæder mig meget til hornfisken – spædende – godt nok lang tid siden, jeg har smagt det.
Er det ikke bare dejligt, at hun er blevet så glad for at være derinde. Og 1 g er snart slut. Det går bare så stærkt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.