Vi bøjer nakken,
Bonde | lørdag d. 18. april 2015 kl. 11:31
ser ned i vores små lommecomputerne, om vi nu har fået det HELT rigtige billede og hurtigt ud med det på Intagram og Facebook til alle vennerne samt familien, som ikke kunne være med på Amalienborg slotsplads.
Men jeg var der (se min nakke) sammen med Jens, ikke min bedre halvdel, men min rigtig gode blogven Jens, som havde tilrettelagt dagen i mindste detaljer, læs bare starten:
“Vi mødes på trappen til Det kongelig teater kl. 11,00 – så går vi ned til Amalienborg. Og vi skal ind fra havnesiden. Det gør jeg altid – her er der nemlig færrest mennesker. Det er supersmart. Vi er desværre de sidste der bliver lukket ind på slotspladsen – til gengæld får vi den korteste løbetur! Så skal vi bare være så hurtige, så vi smutter foran alle dem der kommer fra Bredgade! Og det lykkes kun hvis vi er hurtige, for de får nemlig et forspring. Jeg tror det tager cirka 15 minutter at gå til Amalienborg – hvis vi er heldige kan vi gøre det på 10 minutter – så ventetiden bliver cirka en lille time 😀 “
Så kan I jo næsten regne ud, at resten af ruten var fuldstændig planlagt og jeg kunne føle mig helt tryg. Selv maden havde Jens med, som bestod af vegansk pulvermad, dermed kunne sulten stilles uden at vi skulle ind og købe et eller andet sted. Nej, det var der ikke tid til. Genialt, det smagte supergodt og maven blev mæt.
Det blev nogle rigtig gode timer i Dronningens København, men da vi kom til springvandet med guldæblerne, må jeg indrømme at der havde mit royalistgen fået så hatten passede. Træt og kold, knus til Jens (læs hans superindlæg fra dagen på jensdrejer.com), hurtigt ned af sydmotorvejen og hjem for at sætte sig foran tv’et og se mere fra Dronningens 75 års fødselsdag.
Jens vi ses om 2 år til Guldbrylluppet den 10. juni 2017. Simpelthen.
Dette billede er jeg stolt af. Taget med alm. Samsung mobil.
Det er et skønt indlæg – jeg fik ovenikøbet et godt grin; selv en superroyalist kan få så hatten passer, hahaha…..
Jeg synes dog, at vi skal give vejret skylden, for det var jo bidende koldt. Eller det var det måske ikke … men det FØLTES bidende koldt og det er selvfølgelig fordi man står og venter og venter. Først står man og venter næsten en time på slotspladsen og bagefter står man og venter på optoget. Hvis man så også skal stå og vente en time på rådhuspladsen ….
Men det var alligevel en rigtig dejlig dag. Jeg går stadig og tænker på alt det vi oplevede! 🙂
Dejligt at læse Jens 🙂 og ditto.
Skønt med planlægning. Så bliver dagen så meget bedre.
Og sikke et flot foto af balkonerne. Wow.
1.000 tak Eva 🙂
Jens er fantastisk til planlægning – og du skulle unde dig at læse hans blogindlæg – god fornøjelse og søndag.
Hvor er det dejligt når der er en der planlægger sådan en tur, for det kaos der kan være, når så mange mennesker møder op, for at fejre, her Dronningen.
Du kan være stolt af billederne, tumbs up 🙂
Nemlig Karin – skønt med planlægning.
Og mange tak 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.