er en opera af Verdi, og så behøves der ikke skrives så meget mere, for alt står beskrevet rundt omkring, bl.a. her: http://www.out-and-about.dk/visnyhed.asp?id=6017#.VXWW4tKvHRY

Det særlige ved denne operaforestilling var, at jeg for et lille års tid siden, tabte et væddemål til min lillebror. Den der tabte måtte bestemme, hvad vinderen skulle. Min bror, som er tømrer, har aldrig set en opera og aldrig været i Operaen. Derfor blev præmien en tur i Operaen, da der er så meget smukt forarbejdet træ at skue.

Brormand tager billeder

Min bror er ikke udstyret med den størte tålmodighed, der skal helst ske noget – HELE tiden. Så hvis en ventetid bliver for lang, vil du altid se min bror påmonteret div. elektronik såsom Ipad, minipc, mobiltelefon osv. osv. Tiden skal ikke gå til spilde.

Jeg indrømmer blankt, at jeg havde frygtet, hvordan han ville klare 3 timer og 40 minutter indespærret i Operaen. Kunne lige forestille mig, hvordan han klappede på “de forkerte tidspunkter”, råbte et eller andet ud i hele salen, f.eks. “se nu at komme videre”. Men det gjorde han ikke.

Det var kun i pauserne han kommenterede det puplikum, som jo er en del oppe i årene, indtil jeg gjorde ham opmærksom på, at han selv nærmer sig den grå guldalder.

I pauserne blev der taget mange billeder af det smukke operahus. Under denne forestilling var der fuldt hus, og det er dejligt når der skal klappes til sidst. Klapningsseancen elsker jeg helt vildt. Fingerne skal helst snurre i flere timer efter endt klapning – så var det godt. Denne gang blev klapningen dog ødelagt en lille bitte smule, da et ældre ægtepar på rækken foran os, absolut skulle ud lige da klapningen startede.

Brormand klarede hele forestillingen i stiv arm, og til dig, som ikke har været i Operaen, giv dig selv den glæde og oplevelse. Det er fantastisk.