Vi var inviteret til vores datters venindes bryllup, altså til overværelse af vielsen samt reception bagefter. Brylluppet blev holdt på en torsdag og vielsen kl. 11:00, derfor takkede nej-tak. Det skulle vi aldrig have gjort, eller teværtifal ikke mig.
På selve bryllupsdagen er jeg på arbejde, og ringer til datteren og beder hende sende et billede af hende og kæresten. Jeg ville bare så gerne se, hvor flotte de var i deres fine dress!!!! Datteren siger, at det kan hun da ikke, for lige nu er hun hos frisøren, hvor bruden får sat hår. Og jeg får den information at hun skal være brudepige og kæresten allerede står i kirken, for han skal være “the best man”.
Klokken var 09:45 og jeg var tæt på at skrige, at jeg kører med det samme. Det sagde mine arbejdskollegaer også, at jeg bare skulle gøre. Men det var totalt umuligt at nå ind til hovedstaden og være der til tiden, men for dælen, hvor ville jeg gerne have set dem i kirken inkl. brudeparret.
Men nu har jeg nydt billeder af det smukke brudepar samt brudepige og best man, som også var dagens/aftenens toastmastere (det vidste jeg heller ikke). Derudover tog datteren de officielle bryllupsbilleder. Ja, ja, ja jeg ved det godt. Det her er totalt pral fra en meget, meget stolt mor og måske bliver det snart min tur til at overvære et bryllup, for datteren greb brudebukketten.
Bare en lille hverdagshistorie, så I trofaste ved, at jeg fortsat er her.
Fornuft eller følelse, – ja det har da givet ikke været et sjovt valg, du måtte foretage der.
Sikke smukke unge mennesker.
Nemlig Eva – det var hårdt 🙂
Og tak for kommentar
Ærligt du ikke var med de unge mennesker ser smukke ud
Meget ærgerligt Jonna og tak 🙂
Det var det øv du takkede nej – og det var på bagrund af en lidt anden viden end de du sidder inde med i dag.
Det er altid legalt at prale, selv om jeg bor meget tæt på stedet hvor Jante blev nedskrevet, vælger jeg at ignorere Jante, for vort kæreste guld, kan der tales stolpe op og stolpe ned, og det med masser af pral, glæde, begejstring.
Gode billeder fra en dejlig dag.
Tak Karin for gode ord og roser 🙂
Man må da aldrig sige nej til en lejlighed til at fejre kærligheden 🙂
Lover jeg ikke at gøre fremover Mette 🙂 Men der var jo et arbejde, der skulle passes 😉
Skoenne billeder……det er det vi paa godt yiddish kalder “kvelling”, det betyder at vaere stolt af sine boern og dele stoltheden med andre. Det er saa skoent!
Og jeg laeser stadig med og kigger ind tit:(
Dejligt at læse Kat 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.