Bliver større og større
Bonde | søndag d. 15. november 2015 kl. 14:24
dag for dag, dag for dag. Og bliver gladere og gladere for at være i Rom. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange de smukke gader er vandret tynde, og at jeg hver eneste gang har fornemmelsen af, her har jeg ikke gået før. Det lige indtil billederne fra turen skal bearbejdes og sættes i system, så synes man, at man har set det samme motiv.
Begge billeder er fra oktober, det ene 2013 og det andet fra 2015. Dog ses der tydeligt en forskel på bagpartiet, som i 2013 var udsat for en kraftig kur og som nu næsten har taget det hele retur.
Men pyt.
Andet bliver bedre og bedre, eller det kan der måske være delte meninger om, men se lige:
Det øverste billede er malet af min mors fætter Mogens Hellum, som er et stort navn nord for Limfjorden. Han kan ikke få et billede tørlagt, før det er solgt. Jeg købte billedet af nostalgiske grunde, men var meget ked af den skæve horisont. En af mine kæpheste, når der tages billeder. En horisont må og skal være lige – basta.
Billedet hang og ventede det rette tidspunkt, så det kunne komme retur til Nordjylland og få en lige horisont påført. Min gode ven Poul Esting, tog det med til sit malerværksted i Stubbekøbing, og jeg så ikke billedet i over et halvt år, hvorefter det kom retur med lidt mere end en næsten lige horisont.
Jeg elsker det og billedet er nu kommet retur til Sæby, hvor det hænger i min mors nyindkøbte Strandgadehus i Sæby.
Det var lidt om størrelser, forandringer og pyt.
Det er en helt forrygende make-over det billede har fået. Jeg er vil med det.
Rom har jeg endnu til gode. Det er en af den få europæiske hovedstæder jeg ikke har besøgt og hvis bagen bliver større tror jeg, at jeg bliver hjemme 🙂
Jeg er også bare så glad for billedet, men Mogens har endnu ikke set det, så venter på hans reaktion 🙂
Bagen bliver større og større herhjemme, så af sted med dig og poden til Rom, du vil elske det.
Det var en god ide med denne makeover, nu er en skæv horisont ikke i centrum.
Mon du har købt dig en lejlighed dernede i Rom. Så kunne turen jo tages flere gange om året og lige når det passer dig 🙂 – Eller måske bare en Offshore, der passer med din kalender 🙂
Jeg har kun været der 1 gang, dog vil jeg indrømme det er alt for lidt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.