Nu er der lukket
Bonde | mandag d. 21. december 2015 kl. 14:38
Update den 11.01.2016: og det er der så ikke helt alligevel. Der kom lige en superreparatør ind over, så der er igen åben for kommentarer 🙂
for kommentarer over hele linjen, meget, meget stort desværre. Men sisterbonde.dk er blevet hacket og i løbet af 2 dage modtog jeg omkring 300.000 spammail. Den dumme hacker, havde fjernet alle plugins inkl. spamfilteret Akismet.
Den eneste løsning er at starte fuldstændig forfra, og det har jeg ikke mod på – lige nu – så derfor er der desværre lukket. At lukke sisterbonde.dk helt ned var også oppe at vende, men da jeg har stor glæde af at bruge bloggen som “husker”, ville det være totalt ærgerligt.
Tak for alle jeres kommentarer og tak til de evigt trofaste læsere.
Og dog… Godt nytår 😉
Du er en mester Mikkel 🙂
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.