Det skete igen
Bonde | mandag d. 11. januar 2016 kl. 17:10
og denne gang var det 3. gang. Indbrud efter indbrud efter indbrud. Psyken bliver nedbrudt, hjemmet bliver nedbrudt og overgrebene fortsætter i en lind strøm. Vi har snart gjort alt, men nu må vi tænke endnu mere ud af boxen og blive endnu mere kreative, for DET ER IKKE TIL AT HOLDE UD. Tømreren fra forsikringsselskabet har lige inspiceret det foretrukne vindue, som hver gang bliver ødelagt og brudt op. Han foreslår jernstænger på tværs. Det bliver da et fængsel og skal det være sådan?
Sidste gang fik vi installeret alarm med følere i stort set alle rum samt på vinduerne. Det er indbrudstyven åbenbart blevet vred over, for den havde “han” trukket ud af væggen og smidt på gulvet. Alarmrelæet holder nu ikke op med at larme af at blive ødelagt, men fortsætter i en evighed inkl. den udendørs alarm, som adviserer naboerne.
Men alarmen har haft sin effekt. Der var ikke ødelagt så meget som sidst og der var “kun” stjålet nogle pads og en mobil. Kun og kun for det var min julegave og det er TIDEN, som bagefter skal bruges på Politi, forsikring, håndværkere og psyken som atter får et knæk.
Jeg havde ellers haft en dejlig fridag. Satte alarmen på 08:11 og kørte til et værksted tæt herpå, hvor jeg skulle sætte min egen bil og hente datterens bil og køre den til København.
Indbruddet sker kl. 08:53.
Hvis simkortet, som hører med til en alarm, havde virket, var jeg kørt retur og ringet til nabo og Politi. Men det virkede ikke. Jeg kørte derfor først til Hillerød og fik formiddagskaffe med mor. Kørte videre til datterens arbejde – teateret Republique – hvor jeg så Symfoniorkesteret bakke skuespiller Jens Jørn Spottag i den nye forestilling: Stravinskijs Ildfuglen
Vi gik på cafe og fik en dejlig frokost. Fra teateret spadserede jeg til Østerport Station, købte billet til Roskilde (enkeltbillet kr. 96), hvor jeg tog bussen ud til mandens arbejde. Herfra til bilværkstedet, hvor jeg tog min bil hjem og IGEN kom først til et hus med alle døre åbne.
Godt nok utroligt, hvad man kan nå på 8 timer, når man ikke er på arbejde.
Og så er der atter åben for kommentarer. En fantastisk fyr har fixet det hele. Thats what friends are for
Øv – for pokker, hvor er det bare synd for jer.
Uden indbruddet havde det jo ellers været en dejlig fridag.
Susanne
🙁
Så nu håber, at det var sidste gang. Altså en gang må være mere end nok og tre ganger er tre gange for meget.
Det ender jo med, at I bliver så kede af at bo der, så I mere eller mindre bliver tvunget til at flytte.
Hvorfor virkede det simkort, der hørte til alarmen ikke og er det en, der har holdt øje med jeres hus, siden det sker så tæt på, du er kørt hjemmefra ?
Stort varm knus her fra Roskilde Tine.
For pokker altsaa!! Jeg bliver simpelthen saa sur og ked af det paa dine vegne. Hvorfor er der nogen der bare ikke kan kende forskel paa mit og dit.
Knus til jer alle.
Det er altså bare så surt. Man har jo slet ikke lyst til at bo i et fængsel.
Det er utroligt, at alarmen ikke forhindrer, at nogen forsøger indbrud.
Men sikke da en dejlig dag du havde, indtil du kom hjem.
Øv Øv Øv….
Håber jeg fik sat en stopper efter andet indbrud. Jeg kan mærke hvordan du havde det i går, mit sidste indbrud var også en mandag. Bliver helt svedt.
Hvorfor lige dig/jer.
Mine tanker er hos dig/jer i denne tid. Masser af varme og kærlige tanker.
Kære alle
Jeg kan desværre ikke svare hver enkelt længere, eller det finder jeg måske ud af en dag at kunne igen, derfor får I en fælles besked.
Tak for jeres omsorg og kommentarer, det varmer helt ind, hvor der fortsat er meget koldt.
Indbruddet var ikke en mandag men en torsdag.
Det er svært at svare på, om der bliver holdt øje med os, men det kan tænkes.
Ved ikke, hvorfor simkortet ikke virkede, men nu bliver der sat et nyt i fra en anden udbyder.
Det var nemlig en dejlig dag, så måske var det lidt godt at telefonen ikke ringede, at nu var der indbrud igen, igen, igen 🙂
Tut til jer
Først: rart at se, at din side er oppe igen! Den har været savnet!
Men ikke rart at måtte læse, at du har haft ubudne gæster! Det er godt nok mer end træls, det er nedbrydende, og jeg kan desværre kun tilbyde min sympati.
Men hvad ville du egentligt gøre, hvis simkortet havde virket? Det ville jo nok ikke være så betryggende at møde personen. Kan man ringe til nogen udbyder, der så sender en hundepatrulje?
Hvad med et evt overvågningskamera, og så et skilt lige før vinduer/døre: Smil, du er på tv? Mon ikke der findes nogle systemer? Allerede for mange år siden fik nogle venner rigget et kamera til i stalden, når deres hoppe skulle fole: i mellemtiden er de da blevet meget mere smarte, ledningsfri med adgang via nettet osv.
ps: prøv at se på specialkamera.dk
Kære AagePK
Tak for det 🙂
Sidst der var indbrud holdt jeg fast i indbrudstyven i 10 min. og bad ham blive og passe på mig, jeg var så bange for at få hjertestop. Havde lige været indlagt.
Men han havde ikke tid.
Så det med at køre tilbage, hvis det havde virket, havde ikke rørt mig – overhovedet.
Vi overvejer overvågning. Jeg er bare så ked af at det bliver et fængsel vi bor i, men hvis det er det der skal til for at få ro, så er det det der skal til.
Tak for ord og sympati.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.