Jeg har fået en feriehund. Dejligt nu, hvor jeg atter er arbejdsfri, og dermed kan blive trukket ud af døren og få lidt lys og luft.
Hvor er det dog bare utroligt, hvordan sådan en gammel dreng på 10 år, meget hurtigt falder til og passer på mig – hele tiden.
Til jer, som følger mig fortsat her, ja så bliver der længere og længere og meget længere mellem nye indlæg. Men det er jo fordi, jeg har meget svært ved at lukke og slukke helt. Bloggen har jo haft en fantastisk mission og jeg har så meget glæde af “de gamle tøser” fra den gang, fortsat. Ønsker jer alle en god sommer og lige pludseligt, er der nok lidt nyt igen.
Also bißt du auch auf den Hund gekommen, ach ja! 😉
Men du kan godt opgive: mig får du aldrig over på fæc-buk. 😉
En af de gamle tøser, tø-hø!!!
OPGIVE AagePK – har jeg overhovedet forsøgt?
Du går dine egne veje og jeg mine 🙂 Åhhhhh du gamle dreng
Dejligt med et lille livstegn i ny og næ.
Og hvor længe forsætter du med at have hund ?
Jeg kommer nok aldrig på Face-Book, jeg kan lige som ikke se, hvad den kan give mig, jeg ikke kan få på anden vis.
Hm … jeg er vel bare ved at blive gammel eller også så er det fordi, jeg ikke vil være lige som alle andre.
Min blog, der jo mere og mere bliver et fotoalbum, er meget nemmere, for jeg kan godt holde pause derfra, uden folk bemærker det, men jeg kunne jo se i ti uger min storebror boede hos os, at var han væk fra Face-Book i bare en times tid, så var alle højt op at køre, for hvor var han dog blevet af ? Og hvad foretog han sig, som de ikke måtte vide noget om ?
Den form for kontrol vil jeg ikke ind under.
Det er så hyggeligt med en hund, men man er bundet – så vi har vist bestemt, at efter Emma, så skal vi ikke have hund igen, eller jeg har bestemt 😉
Du ønskes også en dejlig sommer, men vi høres jo ved på FB og andre steder.
Jeg tjekker min reader næsten hver dag og læser de nye indlæg på div. blogs, men der er godt nok ikke mange tilbage af “de gamle”. Jeg ved ikke, om jeg sletter min blog på et tidspunkt, jeg bruger den jo stort set ikke, jeg læser fx aldrig de gamle indlæg, som jeg ved andre gør.
Tine – facebook er en gave, når man gerne vil have tæt kontakt uden at være tæt på.
Tak for ord
Helle – efter at jeg har haft en total fed supporter ind over “min side”, kan jeg desværre ikke svare direkte på kommentarerne, men pyt, han fik da fjernet alle de forbandede spammail/kommentarer.
Der er nemlig ikke mange af de gamle retur og, hvor er jeg misundelig på jeres møder i Nordjylland. Måske man kan få lov til at komme med som “gammel” gæst en gang 🙂
Tut og selv god sommer og vi “høres ved” her og der.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.