9 år på bloggen
Bonde | mandag d. 13. juni 2016 kl. 13:06
on and off. Mest off de sidste mange år. Men pyt, jeg er her og det er du også.
Du min elskede igennem 32 år og lidt til. Vi har lige planlagt en 120 års fødselsdagsfest/internat. 60 år til os hver. Vi indhentede tilbud på et arrangement med deltagelse af ca. 60 gæster med spisning og overnatning fra 4 forskellige steder i nærheden. Valget er truffet og nu glæder vi os til at “gøre gengæld”. Tænk det sagde min mand. Men gør man fortsat det i dag? Gør gengæld, holder fest for dem, som man har været til fest hos? Vi har aldrig holdt store fester – eller jo, der var lige en konfirmation og en nonfirmation – men ellers ikke.
Nu holder vi en fest af lyst. Vi glæder os til vores fælles fødselsdagsfest, selvom det først er til næste år. Men, hvor er det bare dejligt at have noget at glæde sig til, noget at se frem til.
Det bliver spændende med stor fest. Håber du finder tid fra til at fortælle om festen, både med ord og med billeder.
Tillykke med jubilæet 🙂
Jeg kunne aldrig drømme om “at gøre gengæld”, jeg inviterer dem, jeg har lyst til at få besøg af og feste med. Jeg forventer, at andre gør det samme, jeg ville hade, at være et sted, hvor de kun havde inviteret, fordi de var nødt til det.
Det lyder dejligt med overnatning og spisning. Det har vi gjort med Lasses søskende i mange år – men nu er de ved at være så gamle, at det er gået lidt i sig selv igen. Ingen overkommer de store sammenkomster.
Karin – det bliver så spændende, og hvis jeg husker det, så skal du få 🙂
Helle – og lige over, er vi ikke lige gamle i blogverdenen?
Nej vi er ikke til gengæld, eller jeg er ikke, men nu bliver der fest og selvom det først er til næste år, er der allerede 14 tilmeldte – jubiiiiiii.
Vi har lavet vores invitation som et kursus/internat med program osv. – så det overkommer gæsterne (blink, blink, blink) 🙂
Jeg har det præcis som Helle K. og har det med fra min opvækst med forældre, som så stort på den slags 🙂
God fest til næste år 🙂
Mette – sådan har jeg det også 🙂
Og taaaaaaak nu er der over 20 tilmeldte – jubiiiiii
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.