hedder denne figur, eller det har min mor og mostre navngivet hende, og her er historien bag:

I maj måned samlede jeg min lille veninde gruppe: Delfinerne.
Vi “plejer” at være nogle dage i sommerhuset i maj måned, næsten hvert år, det kunne desværre ikke lade sig gøre i år, så det blev til en enkelt dag på “Franske dage i Præstø”.
Jeg parkerede bilen ved biblioteket og vi gik rundt om Frederiksminde og kirken og sigtede mod alle boderne med franske lækkerier.
På vej ind fortalte jeg om de huse, som vi passerede, at de på den anden side, havde lange, smalle haver, hvor der for enden er placeret et lille “lysthus”, og hvor der bare er den dejligste udsigt ud over Præstø havn. Men de små huse kunne vi se, når vi gik tilbage via den lille sti langs havnen.
Vi går stille og roligt og så kan det nok være, at jeg står stille, for i et vindue (privat hjem) står denne smukke kvinde på hovedet. Fuldstændigt som om hun lige er hoppet ud fra en klit ved Vesterhavet og havnet i et hul.

Jeg var solgt. Vi stod alle og stirrede ind af vinduet. Hvis der havde været nogen på den anden side, må de ha tænkt sit.
Vi går rundt i nogle timer, spiser dejlig frokost på torvet. Jens kommer cyklende, finder os og serverer østers. Alt var mums.
Vi kommer ikke via den lille sti tilbage til bilen, men samme vej ud som ind. Atter står 5 kvinder og ser på Ritta.
Jeg bliver nødt til at købe hende og er parat til at gå ind i huset og tilbyde et beløb. Så kommer fruen i huset ud. Hun må have studeret os indefra og tænkt sit.

Jeg spørger om hun vil sælge figuren. Det vil hun under ingen omstændigheder, da det er en af hendes studerende, som har lavet den til hende, men vil I ikke med ind?

Neeeeeeejjjjjj, skriger vi alle i kor. Af ren høflighed. Og så kan det nok være at vi fik set en have fra den anden side. Alt var som taget ud af et boligblad. Fantastisk skue. Hendes mand kommer ud på et tidspunkt og vi undskylder at vi sådan trænger os på. Fruen siger til sin mand om han har noget imod at hun sælger figuren? Jeg holder vejret, for hun havde jo sagt at hun ikke ville sælge. Manden siger, at han bare laver nogle flere.
Vi er flade af grin.

Nå, hvad vil du gi? Siger fruen. Nu går vi 5 veninder i samråd og der hviskes. Jeg havde tænkt mig at tilbyde 1000. Min veninde Mette siger, at det er for meget. Tilbyd 500. Det gør jeg så.
Figuren er min og fruen henter den. Da hun kommer med den, siger hun at den er gået lidt i stykker, så jeg kan få den for 300.
Nu står Ritta her, fruen ved, hvor jeg arbejder, hvis hun en dag fortyder sit salg.