En uge på Uge Folkehøjskole
Bonde | torsdag d. 25. februar 2021 kl. 11:05
Det var i 1982 og jeg har aldrig glemt det. Hvorfor? Tjaaaaaa superinspirerende kursus i at sy billeder (og meget andet) på symaskiner – ikke mindst pga. underviseren, kunstneren Solvejg Refslund, som desværre døde (alt for tidligt – 64 år) i 2012. Vi fik dog genset hinanden efter højskoleopholdet, da jeg besøgte hende på Helnæs, hvor hun havde et kursuscenter og B&B. Nu er huset tømt og sat til salg.
På højskolen knoklede vi næsten døgnet rundt. Mange kom ikke i seng, grundet de havde så travlt med et eller andet syprojekt, som bare ikke kunne slippes – se billederne nedenunder fra dengang. Men mad skulle der til, og den kan jeg fortsat huske. Det var intet mindre end noget af det bedste mad, jeg nogensinde har fået – altså dengang.
Derfor, når jeg nu var i Sønderjylland, ville jeg rigtig gerne gense højskolen i Uge. Jeg kunne intet huske, om hvordan højskolen så ud, adresse eller noget som helst. Kun at den lå tæt på kirken. Så vi kørte lidt rundt og jeg genkendte intet. Måtte spørge nogle af de lokale møjnfolk, som fortalte, hvor højskolen havde ligget, for den var selvfølgelig revet ned i 2019. Men hovedhuset stod tilbage – kan ses på billede nr. 2. Jeg var der sammen med min kusine og moster. Vi boede på samme værelse. En morgen fortæller min moster, at hun om natten, lige måtte op og tjekke, om vi trak vejret, da vi var så stille. Jeg var 26 og min kusine 29 år.
Skøn oplevelse og skønt at gense stedet.