os ad. Stort set ikke til at holde ud, at tænke på, men det sker jo for os alle. På ét eller andet tidspunkt. Derfor er jeg ved at være total forberedt på min bortgang. De efterladte skal ikke stå og tænke: hvad gør vi her? Hvad var hendes ønske lige mht. det og det og det?

Der er lavet fremtidsfuldmagt, som er godkendt hos notar. Skrevet min sidste vilje. Der er gemt et musik-“album” på Spotify med 20 yndlingsnumre samt, hvis de efterladte ønsker at have mig stående, må det meget gerne være i krukken på billederne, som er lavet af keramiker Lisbeth Voigt Durand

Da vi flyttede tæt på Fur, var det det oplagt mål, at besøge samtlige butikker, kunstnere og spisesteder. Det er efter snart 3 år ved at lykkedes, men der mangler heldigvis en del steder endnu. Men den ene butik, som er besøgt x mange, er Fur Antik. Her kan virkelig findes meget af det, som du overhovedet ikke mangler eller har brug for. Krukken så jeg ved første besøg, men synes godt nok det var en heftig pris: kr. 3.995

Har aldrig brugt så mange penge på ét stykke keramik, så den fik lov til at blive stående. Min veninde og jeg kom året efter og den stod der fortsat til samme pris. Efter lang forhandling kom krukken med hjem til kr. 2.000

Jeg turde simpelthen ikke fortælle det til min bedre halvdel, for det er fortsat mange penge for ét stykke keramik. Det endte med, at krukken blev stillet i vores keramiksamlingsvindue og så var det bare at vente på, hvornår den blev opdaget. I løbet af et år sendte jeg flere gange billeder til min veninde, af min mand, som vasker keramikudstillingsvinduet – udefra – og han ser ingenting.

Der går over et år, før han opdager krukken og jeg fortæller sandheden. Nemlig. Han bliver mere og mere glad for krukken, som flyttes væk fra keramikudstillingsvinduet og sættes i et vindue, hvor lyset rigtigt kan vise, hvor smuk den er. Jo jo