Har overlevet
Bonde | tirsdag d. 28. oktober 2008 kl. 07:28
helt alene, og fik i går gjort rigtig mange af de ting, som var planlagt. Bl.a. kom jeg ud af døren og gik 40 min. i regnvejr, ryddet op i nogle flere mapper, flyttet rundt og om på nogle møbler, støvsuget, søgt 2 job, fjernet tomatplanter og ryddet lidt op rundt omkring i haven. Derfor var samvittigheden ok til at sætte sig og se en film, hvilket jeg normalt aldrig gør. Men sønnen havde lagt en “ny” dvd, sådan helt tilfældigt, så man ikke kunne undgå at falde over den.
Rich Kids – vor tids “Christiane F”, som alle skoleklasser bør se og forholde sig til. Måske burde der også stå, at alle forældre bør se den.
Det er simpelthen rædselsfuldt, hvor svigtet disse børn er. Den får elendig kritik rundt omkring, men som forældre, ser man jo bag om disse totalt triste skæbner.
De spiller flot – de unge – og det kan ikke ha været nemt, at være skuespiller i den film. Her en lidt om handlingen:
De er unge, priviligerede og forsømte af deres velhavende forældre, der tilhører indflydelsesrige Nordsjællandske familier. Sammen lever de unge et hemmeligt liv, der er domineret af penge, sex og stoffer. De afprøver grænser og bevæger sig langt uden for de gængse normer for moral og etik. Denne livstil er ikke uden omkostninger, og mange af de unge må betale en høj pris.
godt du overlevede 😉
Jeg siger bare som Lene 😉
Tak skønne tøser 😀
Hvor er jeg glad for at du overlevede :0) Jeg har ikke set “Rich Kids” men jeg husker tydeligt “Christiane F” Barsk film!
Yngste har set den – og jeg “bestilte” den til hende på bibliotket – men jeg var da ikke helt klar over hvad det egentlig var for en film – jeg burde vist også have set den – måske endda sammen med hende …
Tak Annie – se den, hvis du tør ;o)
Et cetera – det burde du i den grad. Det er en meget voldsom film, især bliver der ikke skjult noget som helst i sex-scenerne. Det kan godt virke skræmmende for de helt unge – vil jeg gætte på. Altså, skal jeg virkelig kunne præstere det og det?
Prøv at spørge, om I skal se den sammen. Er ret nysgerrig efter, hvad yngste vil svare ;o)
Wow, sikke meget du har nået.
Jeg kan huske at filmen fik meget opmærksomhed i medierne da den kom frem. Jeg synes den lyder meget uhyggelig.
Som Lotte Heise siger: Ahhh – det er da ingenting.
Jens – den var uhyggelig – frygteligt, som disse børn lider.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2024 All Rights Reserved.