Er der nogen, som har tid
Bonde | tirsdag d. 30. december 2008 kl. 09:10
til at give en uforbeholden mening om nedenstående tekst.
"Det er selvfølgelig problematisk definitivt at afgøre eller love noget på forhånd. Når det er sagt, skal du vide at den manglende lugtesans er et meget kendt symptom, og sædvanligvis en ubalance, der nemt kan rettes op på.
Kineserne siger: Lungen styrer luftvejen, næsen, bihulerne, hud og slimhinder. Dette betyder, at styrkes lungens energi med de rette akupunkturpunkter, bliver der igen balance i lungen, og lugtesansen vender tilbage.
I min praksis har jeg ofte set lugtesansen vende tilbage, det er almen erfaring, at der kan være flere årsager til at lungens energi bliver svag. Forudsætningen for vellykket akupunkturbehandling er altid et forudgående diagnostisk interview, hvor årsagssammenhængen afdækkes, således at de rette akupunkturpunkter kan vælges."
Den 23. december skrev Hanne P til mig, at hun havde hørt om en, som havde været til akupunktør, og som havde fået sin lugtesans retur.
Nu har jeg jo flere gange skrevet, at håbet er opgivet. Men når man så modtager sådan en kommentar, skrev jeg straks til en akupunktør, tæt på arbejdspladsen, som har svaret i dag. Det som hjælpen går ud på, er om det lyder for fantastisk? Eller skal man prøve alt?
Toni – det ER den Jens, som har skrevet 😀
Se det var jo en rigtig fin anbefaling, som jeg vil give videre, hvis jeg en dag møder ham ;o)
Tak for dine gode ord.
PRØV DET!!!
Jeg har haft stor glæde af akupunktur – ikke mod manglende lugtesans, men andre skavanker, som lægevidenskaben gav op overfor.
Jeg stemmer for, at det er et forsøg værd.
Tak Lotten – så gør jeg det altså. Godt spændende nytår til dig.
Jeg er IKKE “alternativ” og bliver det heller aldrig – MEN alt tyder på at mange, mange traditionelle behandlere anerkender akupunktur som velunderbygget behandlingsmetode, efterhånden. Jeg tror, at akupunkturen måske virker individuelt på det enkelte individ (forstået sådan at dét den ene har god effekt af – det har den anden måske ikke) – men det gør medicin, m.m. jo også … Selv har jeg prøvet for menstruationssmerter, som Bibo, på mig virkede det ikke – til gegæld får jeg det for øjeblikket for tennisalbue og musearm og DET virker. Samtidigt har min husbond også fået det for smerter i “computer-siden” – og han tror SLET ikke på dén slags, men har nødtvungent måttet indrømme at også på ham virkede det.
Desuden synes jeg godt om det svar du har modtaget fra den kontaktede behandler – det lyder både professionelt og tillids-vækkende …
Kæreste tvilling et cetera – kæmpetak for dine ord, afsted må jeg i det nye år. Det kan ikke gå være end galt, og måske godt for noget andet 😀
Knus og kram til dig.
Hvordan gik det egentlig med lugtesansen? Har samme problem og søger en behandlingsform…
Jens – det går ikke og kommer desværre aldrig tilbage. Held og lykke i din jagt på behandlingsform.
Hejsa. Hvordan går det dags dato….2019….Er der sket en ændring, så du kan lugte igen ? Prøvede du akupunktur?
Kh Helle
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og, havde i de første 13 måneder af min levetid, mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien", fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret, derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2021 All Rights Reserved.