Her kommer endnu
Bonde | søndag d. 8. februar 2009 kl. 09:24
et af mine "hvorfor"-spørgsmål. Nogen bliver provokeret, andre tænker yes, og de fleste tænker: nu igen.
Men altså om jeg begriber, hvorfor man fortsætter med at masseproducere disse grimme, og totalt intetsigende butikker. De bliver plantet hvorsomhelt, og nårsomhelst, der er et lokale ledigt. Det gør ondt.
Denne gang er det i den utrolig flotte gamle sukkerfabrik i Stege, hvor det under ingen omstændigheder er klædeligt. Her burde være en stor specialforretning, som dem man finder i Frankrig eller Italien, fyldt med de lækreste oste, vine, grøntsager, fisk, kød osv. Hvorfor skal vi danskere overdænges af norske og tyske kæder/varer, når vi er så dygtige til lave de fineste varer – selv. Bygningen skal bl.a være det nye kulturcentrum med biograf, kunstudstillinger osv. osv. og det er jo dejligt.
Hvorfor skal det være så ens i samtlige byer, man kommer til? Er så træt af, at se de samme kæder overalt, man kan dælme snart ikke kende den ene by fra den anden, med mindre gps-gurli fortæller, hvor du er.
Gad vide, hvorfor herren skal så langt ind over båndet?
Ja, kønne er de butikker ikke. Og herren skal da ind over båndet for at få fat i “fidusen” til at skille hans varer fra de næste – tror jeg!!
Jeg er enig med dig. Men der er vel os forbrugere der skaber efterspørgslen og behovet for det ene eller det andet!
Men hvor ville jeg ønske, at vi var tilbage ved den gode gamle købmand og de gode specialbutikker med gode varer og suveræn betjening!
Susanne – måske han har en stregkode på jakken? Nej de er absolut ikke kønne.
Tak Oline – tror du virkelig at forbrugerne bliver spurgt i disse sager? Tvivler.
Nemlig – vi må kræve den “gamle” købmand tilbage – eller nogle franske/italienske kæder til landet.
Desværre tror jeg at “vi” selv er skyld i det. For hvis ikke der var kunder i butikken, ja så fik det jo hurtigt en ende, men tendensen er jo desværre at vi vil have alt på samme sted til ingen penge! Hø,hø hvad laver Jens i grunden i den butik;o) Knuzzer herfra og tak for et indlæg der kan sætte gang i debatten….
Jeg har ikke en forklaring, men et gæt: Her i Vejby og omegn (eller Nejlinge og omegn, se min nyeste video, dette er ikke en reklame:) er der ikke nok indkøbsmuligheder. En købmandinde købte den gamle købmandsgård i Vejby og, nyindrettede og havde “alt”; omsatte i starten 10mio om året. Dem, der ellers ville køre til Netto (og vi er mange) gik til vores lokale Vejby (eller tilsvarende på Vejby Strand osv.osv.)
Den næste forretning kan så blive en specialforretning, som ikke konkurrerer med Helsinge og som heller ikke har alt, men der er endnu mange steder, man kan blive millionær ved at bygge en moderne butik. Der var lukket flere tusinde af de små, hørte jeg i radioavisen for nyligt, så der mangler butikker på de strategisk bedste steder.
(Planlæggere: Vent til krise-tegnene er dæmpet!)
Frau Kok – du har sikkert ret, at vi selv er skyld i det. Men jeg tror altså på det er ved at vende. Vi vil have kvalitet, lækre varer og er villige til at betale for det. Tænk bare på, hvor godt de økologiske varer har det – efterhånden. Det har da ikke været nemt, at få sat skub i folk på det område.
Her købes aldrig Arla-produkter – næsten kun Theise. Bare en lille reklame.
Jens, han skulle lige have lidt guf 😀 Jeg købte intet – kan du se glorien?
Donald – er hun der ikke længere, jeres købmandinde? For det lyder da ellers supert.
Øv, at disse mastodonter, har midlerne til at få de bedste lokaler, det er tarveligt.
Kigger over til dig, for at se film 😉
Jeg er helt enig med dig, Sister. Men jeg bruger dem også selv. Og det har nok noget med tid at gøre. At man kan få det meste på ét sted og ikke behøver at køre rundt flere stede efter dagligvarerne. Men jeg forstår så heller ikke, hvorfor der skal være så mange forskellige af dem: Føtex, Rema1000, Fakta, Netto, Aldi, ALTA, Bilka , Lidl o.s.v. Kan der virkelig være kunder til alle dem? Ja, åbenbart. Jeg bruger kun et lille udvalg af dem, så på den måde er der mange af dem, der ikke får min støtte.
Men grimme, det er de bestemt!
Tak Nina – jeg ville bare ønske måske en lille bitte IRMA i nærheden, det er da på vej til noget af det lækre.
Kan dælme heller ikke forstå der er kunder til alle disse kæder.
Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg tror bare, at med de fødevarepriser vi har nu, er en lille børnefamilie med to biler (for at kunne passe deres arbejde i hver sin retning), og 3 børn i daginstitution, som hver måned tapper budgettet for 5.000 kr, nødt til at købe billigt ind, der skal meget på bordet og i madpakkerne hver dag.
Vi, der har børnene i vej, kan bedre købe lidt, men godt.
Men det er ærgerligt, at udviklingen går den vej.
Birthe – de er da faldende priserne – endelig. Og så tror jeg ikke det varer længe, før der bliver lavet om på momsen på fødevarer. Det er mit ønske og håb 😉
Måske især for børnefamilierne.
Har fortsat hjemmeboende barn – på 23 – men han skal give tilskud til kosten, dælme.
Jeg tror, at der er en stor forskel i mentalitet på den måde, danskerne handler og den mentalitet man ser sydpå. Oprindeligt har det uden tvivl været det samme, men så skulle flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet – og tingene skulle gå hurtigt og nemt…
I syden er der stadig – på trods af kvinder på arbejdsmarkedet – en fundamental respekt for råvarerne; man bruger gerne tid på at handle i forskellige forretninger med hvert sit speciale.
Desuden er lovgivningen i Danmark sikkert også strammere, når det kommer til udendørs markeder. Frugt og grønt går an – men fødevarer skal tit gemmes væk i kølediske osv. – og så mister det meget af charmen og distancerer forbrugeren fra produkterne.
Selvfølgelig har vi også kæder – og de er mindst lige så ucharmerende som i DK. Men man supplerer dem med specialforretninger og de forskellige markeder.
I min lille gade er der et kæmpe supermarked – men også 3 slagtere, 1 vinhandel, 2 delikatesseforretninger, 2 chokoladeforretninger… osv. På blot 50 meter! De lever alle glimrende og forsøger ikke at udkonkurrere hinanden fordi det er almindeligt at handle hos dem alle på samme indkøbstur!
Nille – tusind tak for dine ord, og hvor er det dog bare sandt. Men jeg tror og håber altså på en snarlig ændring, nu hvor arbejdstiden er sat ned, osv. osv. osv. Tror altså også den “alm. danskere” er ved at komme efter det, med de gode råvarer.
Men for dælen, hvor er de svære at få fat i, især her, hvor vi bor. Køber dyre små cherry-tomater den ene dag i den lokale brugs (for at bevare de lokale) og den næste kan du smide dem ud pga mug.
Ville da elske at have sådan en gade, som din, tæt på – må hellere flytte til byen.
Jeg tror, det er fordi, vi ikke ville handle i specialbutikken… jeg har ihvertfald ikke råd. 🙂
Tror du virkelig det fortsat er sådan Helle? Altså, at vi ikke vil . . . .
Det rigtige ord er nok – har ikke råd… men jeg ville godt, hvis jeg havde råd… men jeg kender mange mennesker herude på landet, som ikke kunne drømme om at betale mere for varen uanset om den er af bedre kvalitet eller ej.
Du har fuldstændig ret – det er så svært at lave om på – og skal nok komme fra regeringen, så der bliver lavet en speciel madmoms.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.