Dette er en
Bonde | onsdag d. 11. februar 2009 kl. 13:21
gentagelse af et spørgsmål: hvorfor det er så svært at komme ud, når det nu er så vidunderligt derude? Man bliver bare så stolt og "sund" (får dejlige røde kinder), når man kommer retur til hjemmet, efter en HEL time. En lille billedekavalkade fra dagens gåtur i skov og ved strand.
Billedet er til Lone, som er vild med lygtepæle og hunde. Nu varer det ikke længe, før alle de gamle pæle bliver fjernet, de nye lave – er plantet.
Det er muligt jeg er skør (ja, ja, ja – det er godt med jer), men det er altså trygt, når min gå-ven er med.
Udsigt til sneklædt Nyord. Hvis man ikke har været på de kanter, er det et besøg værd. Der er simpelthen så hyggeligt, fredeligt og skøn stemning.
Italienersønnen kom sin mor i møde. Jeps, han bor her fortsat, selvom han på det kraftigste er blevet bedt om, at finde et andet logi. Hans far synes dog, at vi skal tage det helt roligt, det kommer nok helt af sig selv en dag 😀
Dejlige billeder, Sister. Og du har ret, vi må virkelig sparke os selv og hinanden bagi, så vi kommer ud i de skønne andskaber! 🙂
Og så spørger jeg bare: hvor mange ænder er der i et andskab??? Jeg mente naturligvis L-andskaber 😆
Nina der er faktisk rigtig mange – hvis du blæser Nyord billedet stort. Og så tog jeg også et billede af andesøen, men det havde jeg jo næsten lige haft bragt.
Så masser og atter masser af andskaber 😀
Sikke dejlige billeder 🙂 Jeg ønsker mig noget vand i nærheden 🙂
Du kommer da bare, hvis du er i nærheden 😀 og tak for skøn rose.
Min mellemste spurgte mig engang hvor vi skulle bo når hun fik mand og børn! (Hun var sikker på, at hun skulle blive boende hjemme og vi skulle flytte) 🙂
Du har ret, det er så godt at komme ud og få frisk luft.
hvor er du bare sej 🙂 og billederne viser jo hvor smukt du bor, tæt ved skov og vand.
Åhhhhh ja Oline – den kender vi – “så kan I godt smutte, men vi bliver her”. Sådan lød det dengang vi flyttede første gang med vores ½-store børn.
Men vores yngste kommer HØJST hjem 1 – 2 gange om året, hun er flyttet hjemmefra 😀
Dejligt at komme ud – må prøve om det lykkedes igen i morgen 😉
Nemlig Lene – det var ligefør overskriften havde været: Til Lenes ære 😀
Altså den der motorcykeltur – do – og I kan altså godt overnatte her. Får da bare lige fruens soveværelse – godt skal det være.
Det er godt at have en gå-ven. Hvis det ikke var for hunden, tror jeg ikke jeg kom ud hver dag. Og sikke meget, man kan opleve, selvom det er det samme sted, man går hver dag, eller næsten. Dejlige store billeder.
Når jeg ser dine billeder Sister, så er det lige før at jeg får lyst til at flytte fra byen og ud på landet hvor der er lidt højere til loftet, men jeg tror nu jeg bliver hvor jeg er lidt endnu 🙂
Lise – det er vidunderligt at have en hund, som man kan bruge til at passe på én, og så pænt aflevere og sige tak for lån. Alle er glade: ejerne, som ikke har tid, hunden for at blive luftet, og mig for trygheden og selskabet.
Uhhhhh, det er bestemt ikke samme sted, her er så utroligt mange muligheder for at gå rundt i rimelig afstand, det er dejligt.
Tak for roser til billederne 😀
Bare kom Pernille – her er plads til alt og alle 😉
Tak for billedet, Sister 😀
Jeg elsker billederne af jeres gåture. Dejligt, at du løsrev dig fra din affaldsrute og gik til skov og strand. Det var en skøn tur at være med på :o)
Hvad mener du med, at den nye, lave er plantet? Har det noget med pælene at gøre? Kablerne bliver gravet ned i jorden…
PS: Billedet af din mors heste ligger på mit skrivebord, så jeg kan klikke det op og nyde det med jævne mellemrum.
Velbekomme Lone 😀
Der er, som skrevet, mange ruter, så det er svært nogen gange at vælge, hvad vej i dag. Det er skønt.
Jeps, der er gravet kabler ned, og nye lidt lavere vejbelysning er på vej.
Heldigvis bliver vores helt fjernet, så ikke hele huset er oplyst om aftenen/natten. Dejligt.
Har du fået ringet til mor og bestilt en tur?
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.