I sne og blæst og slud
Bonde | fredag d. 20. februar 2009 kl. 12:40
skal affaldet bæres hjem. Narjjjjj, det er ikke så nemt, der ligger temmelig meget sne fortsat. Men det som ses i posen, er bare fra 2 ture, den ene dag den ene vej og omvendt. Det er en trækning på kun små 3 kilometer – jamen altså – det er da forfærdeligt, hvad folk glemmer, at tage med hjem.
Havde skrevet til den lokale avis, vedhæftet mit collageopsamlingsbillede, om de ikke kunne skrive lidt om det.
Det gjorde de så på denne måde (i går), ved at lade min mail, blive til et læserbrev. Hmmmm. Fordi, billedet er kun 1/3-del af det oprindelige, og overskriften har jeg ikke fundet på.
Men bedre end ingenting og jeg håber da at budskabet kommer ud, så alle husker, ikke at forurene vores skønne natur.
Tror jeg vil spørge på Teknisk afd. i Kommunen, om der kan bevilges sådan en dims, så ryggen ikke skal bukkes hele tiden.
Gad vide, hvad sådan en hedder?
Hej Sister. Igen må jeg sige at det er et godt initiativ. Det er lige før du skal have en trækvogn til alt det skrald. Mon det er en ‘grab-klo’ du mener? Sådan burde de bestemt udlevere til borgere der samler skrald op 🙂
Mvh Malou
Malou – det er da et superforslag, altså både navnet og at kommunen skal udlevere. Det må vi lige gøre noget ved 😀
Rigtig god weekend til dig.
Jeg synes, at det er absolut bedre end ingenting, at de bringer NOGET!!! Forhåbentlig kan det få folk til at tænke sig om. Du gør et rigtigt flot arbejde – du ligner julemanden med sin sæk på ryggen 😉
Hvad med at køre det ned foran Teknisk forvaltning? Så kan de slev se, hvor meget det fylder!
Det er det helt bestemt Nille – bryder mig bare ikke om overskriften, den er alt for bydende.
Juledamen med affaldssækken 😀
God ide at køre på teknisk afd – det gør jeg på mandag, så kan jeg måske få udleveret sådan en gribeklo, eller hvad den så end hedder 😉
Ih, du mangler da bare lige den røde hue. Men så vil vi altså også have noget andet indhold, tak! 😉
Bibotøs – du må sende en ønskeseddel, så skal affaldsdamen se, hvad hun kan samle op 😀
Måske noget lys og varme 😉
Jaaaaaah! Global opvarmning tak. 😆
Coming up – my dear 😀
den hedder et 7-tal, den der samle-op-ting!
Tusind tak Mette – vil forsøge at få en på kommunen.
Så længe der ikke findes nogen som helst former for sanktioner som for eksempel en bøde, når folk “taber” deres affald i naturen, så vil det nok desværre forsætte.
Det er det samme her, hvor jeg bor, nu kan vi igen ikke komme af med vores køkkenaffald, fordi containerne til det igen er blevet brugt til storskrald. 🙁
Forsat go kampånd. Jeg håber, at du får noget ud af det.
Tror desværre du har ret Tine.
Og stor tak, for jeg fortsætter, det ser jo allerede meget pænere ud, når jeg går de daglige ture 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.