Skøn oplevelse
Bonde | torsdag d. 26. februar 2009 kl. 11:53
og en meget anderledes oplevelse, fra “de normale” film.
Det er simpelthen så sjældent, at jeg får sat mig ned (nej det er ikke sjældent) og set en film. Har da også måtte skære filmen over i 2 dele/dage, men det skete der intet ved. Den er fantastisk til at fastholde seeren.
Og så er den spækket med skuespillere af allerhøjeste karat. Bl.a er det skønt at se ham, som synger: Welcome i filmen Cabaret.
Jeg har en dum tendens til, at fastholde skuespillerne i deres flotte glansroller, og lade dem hvile der. Dermed bliver man gladeligt overrasket, når de sørme også kan spille andre roller.
Her er lidt, hvad den handler om, taget fra nettet:
Prag 1919. Vi følger historien om en mand ved navn Franz Kafka, som arbejder for et stort forsikringsselskab om dagen, og skriver sære historier bl.a. om mennesker der vågner op som kakerlakker.
En dag møder hans trofaste ven og arbejdskollega Eduard ikke op på arbejde, og politiet finder ham snart død. Først ser det hele ud som selvmord, men efter at have snakket med Gabriela, Eduards tidl. elskerinde fra samme arbejdeplads, ser det ud som om mere stikker bag, og måske er politiet og ja, hele staten involveret i en stor sammensværgelse.
Se den endelig, hvis du skulle falde over den.
Sødeste Sister,
Din film lyder rigtig rigtig spændende – og ikke alt det der amerikanske pladder! Lige min type film… og Jeremy Irons er en fantastisk skuespiller!
MEN!!!!!!!!!! Mon det er sundt for øjet at sidde der foran skærmen??? Pas nu på det øje altså…
Og god bedring! Håber, at lægen snart giver lyd!
Sødeste Nille
Tror nemlig lige det er noget for dig. Den er intet mindre end fantastisk.
Så kun ½-delen med det ene øje 😀
Har fortsat ikke hørt en lyd fra lægen – men pyt – det går meget bedre. Prøver igen i morgen, hvis der fortsat er klister 😉
Filmen kan faktisk købes for den nette sum af 20 kr i Tiger-butikkerne pt. Jeg så den så sent som i går;)
Hold da op Sus – godt nok billigt, hvis det er noget for dig, så brug 20 kr. på den, eller som gave 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.