Drengene på værkstedet
Bonde | tirsdag d. 10. marts 2009 kl. 13:23
har forlangt visit af MIN bil – i dag. Hvorfor lige i dag, og ikke for 2 uger siden, for hvornår får jeg den tilbage?
Det er uhørt, den skal nemlig bare stå herude, og ikke forsvinde fra mit åsyn.
Den sovser fra dieselpumpen, og “det lyder dyrt”, sagde den ene af drengene på værkstedet.
På fredag skal jeg være i Næstved kl. 09:30, og hvis jeg skal nå det nogenlunde med offentlige transportmidler, skal jeg tage afsted kl. 05:56 og så er jeg på bestemmelsesstedet kl. 09:50. Det er jo for sent. Dvs. jeg skal tage afsted dagen før.
I bil tager det 35 min.
Der er en grund til, at samtlige huse på landet har 2 biler stående. Det har vi også, men Jens skal på arbejde, eller kan han mon holde “kone-syg-dag”?
Nå, nu ikke tage sorgerne på forskud, måske bliver de gode gutter færdige på torsdag, har da lov at håbe.
Han kan holde ‘bil-syg’-dag 😉
Sikke nogle transportfobindelser! Kan du ikke kidnappe en ko til at ‘ride’ på?
Nille – det hører jeg ham om, når vi kører bilen på værksted – god ide.
Jeg kan og vil, hverken ride på en ko eller en hest, så hellere gå. Men så skal jeg vist gå et par dage før 😀
Der er sandelig ikke noget at sige til, at offentlig transport ikke vinder mere frem, …dagen før…..de skulle lige prøve det selv, alle de “kloge” på Christiansborg.
Lige meget, hvor meget de forsøger Birthe i Silkeborg, så synes jeg ikke det hjælper, i hvert fald ikke herude på landet. Der bliver tværtom fjernet flere og flere ruter.
Ja det lyder ikke nemt med de offentlige transportmidler hos dig, det er lige før det ville være hurtigere på cykel.
Nå mon ikke drengene tager sig sammen 🙂
Pernille – tror der kører 2 busser om dagen – en den ene vej og en den anden 😀
Og jeg ejer ikke en cykel.
Håber godt nok at drengene tager sig sammen, eller at Jens holder “bil-syg-dag”.
Ja det er ikke kun af lyst, men vel mere af nød at vi har 2 biler i carporten. Begrebet “offentlig transport” er ligesom ikke slået igennem herude på landet:)
Det er helt klart fordi det bliver man simpelthen nød til Oline – du har ret.
Men der bliver vel også nedlagt flere og flere busruter, på den konti – folk vil hurtigere frem og ikke stå og vente på en bus, samt skifte 7 steder, og tage afsted dagen før 😀
Jeg krydser fingre 🙂
Det gør jeg også Pernille – men dyrt bliver det. De har lige ringet fra værkstedet, at de skal have en mand udefra til at lave det – uuuuuuhhhhhhadadadada.
Jeg er SÅ glad for at være gift med en mekaniker! 🙂
Kan jeg godt forstå Sanne – min er landmand – det er nu heller ikke så ringe endda 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2023 All Rights Reserved.