film i går eftermiddags – hører i den grad til sjældenhederne – at vi får det gjort. Sat os ned og blive siddende, men denne film holdt os fast.
“Livet er ikke let for den 11-årige Allan, der tvinges til at påtage sig ansvaret for at holde sammen på sin familie og sin medlidenhedstyranniske far i starten af 70’ernes Sønderjylland. Moren har givet op, søsteren er sygnet hen og storebroderen er flyttet til Sønderborg. Så drengen føler, at alt vitterligt hviler på ham. Farens eneste opmuntring er, når han kan bruge sit sproglige talent til at holde begravelsestaler for lillebyens troende. Der er bare ikke nok begravelser til at holde fars humør oppe og uden skelen til almindelig moral, må drengen hjælpe lidt til…”
Utroligt velspillet af Jesper Asholt og drengen Jannik Lorenzen. Se den – hvis du har modet – for det er en stærk og uhyggelig ærlig film.
Jeg var i biografen og se den. Den er virkelig virkelig god!
Jeg blev færdig med bogen her den anden dag – hvis den ikke er lige så meget, så er den mere anbefalelsesværdig!
Den må jeg læse Mona – tak for anbefalingen.
Den kommer nok ikke i den belgiske videoshop… men det lyder som en rigtig god film. Jesper Asholt spiller fantastisk synes jeg. Og coveret er da også fyldt af stjerner… tak for anmeldelsen!
Du må låne den Nille – skal jeg sende den til dig?
Filmen er fantastisk og bogen formidabel!
Som en lille ekstra historie kan jeg fortælle, at Jesper Asholts forældre er lånere på det bibliotek min kæreste arbejder på. De fortalte, at Jesper havde levet sig så meget ind i rammen at han havde brug for seriøs psykologhjælp. Det er virkelig skræmmende, men hvor gør han det dog godt.
P.S. Han har det godt igen!
Det er snart mange måneder siden, at jeg – helt tilfældigt – fandt bogen på biblioteket, men den fængslede godt nok meget, så jeg videregav den til Rimkogeren, der absolut heller ikke blev skuffet…
Da filmatiseringen senere kom, og anmelderroserne næsten ingen ende ville tage, så gav det en vis idé om, at instruktør har givet bogen gode kår ved “oversættelsen” til film. Du, sister bonde, kan glæde dig til bogen, og vi på Midtlolland skal nok senere få set filmen 😉
Det er en rigtig god film. Vi så den for et stykke tid siden:) En af dem der bider sig fast, og giver stof til eftertanke!!:)
Den er rigtig god, svært sprog at forstå. Men selve historien er jo vildt skræmmende. Hvad den dreng ikke gør for sin far.
Stine – havde læst det om Jesper, fantastisk skuespilpræstation, og det at man giver alt, hvad der skal til.
Anjoe – jeg må låne bogen.
Mona nr. 2 – velkommen til min blog – det er så dejligt med nye, og du har ret, den bider sig fast.
Kæreste datter – ja, der er nogen børn, som gør alt for sine forældre ;o) Vidste ikke at du havde set den. På dvd’en var der “dansk”-oversættelse – for fars skyld.
Jamen, så lader det til, jeg er i mindretal 🙂
Jeg læste bogen, da den lige var blevet udgivet. Var skrevet op allerede før udgivelsen.
Jeg var vildt begejstret for bogen.
Allerede kort efter premieren blev filmen vist her på øen.
Og hvor blev jeg skuffet. Jeg kan direkte ikke li´ den film. Den er en helt anden fortælling – med et helt andet budskab – end den bog, jeg havde læst.
Johanne – bogen er ALTID bedre, så jeg bestiller den med det samme, det lover jeg dig.
Vi købte bogen til min svigermor da hun havde fødselsdag sidste år, hvorefter hun fortalte at hun havdet set den i biografen, og synes den var røve dårlig.. mildt sagt…
Bogen skulle byttes.. hah.. så den snuppede jeg. Synes den er virkelig god, og vil se frem til, at se filmen også en dag.
Johanna – jeg har bestilt den på biblioteket, laaaaang ventetid, og det fordrer jo for kvaliteten.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.