Fest på stranden
Bonde | søndag d. 28. juni 2009 kl. 10:04
I det ene af de to sommerhuse (5 i alt på stranden), som bliver udlejet, bor der hvert år de samme lejere. Det er en stor glæde, at det er folk, som i den grad elsker at komme her og føler for stedet – lige så meget som os andre.
Vi har fornøjelsen af dem i samtlige 3 uger vi er her, og så er det skønt at vide, der er en læge tilstede, hvis nu osv. osv. Hun har pensioneret sig som 60-årig, da hun ville have mere tid til sine børn og børnebørn og det har hun. Der er fyldt op med glade børn hver eneste dag. På billedet ses resultatet af hygge med et af børnebørnene.
Knapt så skønt er det med dem, som camperer her i flere dage, selvom vi godt kan forstå det. De bruger desværre klitterne som affaldsspand og toilet. Er der nogen af jer derude, (som måske er campister), der kender reglerne for, at det at campere i naturen. Har søgt på nettet, men kan ikke finde noget.
God søndag til alle.
Jeg troede faktisk det i Danmark er forbudt at campere andre steder end på campingpladser.
Dit spørgsmål fik mig til at søge lidt på nettet og jeg fandt dette: http://www.icamp.dk/tema/teltcamping/
Det viser sig at der er mulighed for det der i Sverige hedder allemandsret, at man må slå sit telt op i naturen, væk fra andre mennesker. Det er der åbenbart også åbnet op for i Danmark, men kun på udvalgte stedet og vigtig, ikke i nærheden af fastboende og betemst ikke i klitter og på strande.
Hvis du skal have loven helt på din side, må du kunne ringe og få helt eksakte oplysninger; måske hos Skov og Naturstyrelsen, det ser ud til, det er deres områder, der må bruges.
Håber det kan bruges 🙂
Hold da fest Pernille – tusind tak – meget flot arbejde og kommentar.
Har sendt billedet til det lokale politi, for at høre om det er tilladt, at parkere der i flere døgn.
Du skal nok høre, hvis vi får et svar.
Jeg forsøgte at finde samme link som Pernille inden jeg så det var smidt her.
Man må nemlig, som udgangspunkt, ikke campere i det fri her i DK. Kun på udvalgte steder.
Og i Sverige gælder allemandsretten også kun i den udstrækning at man ikke skader naturen osv. Så selv i Sverige ville ‘dine’ campister overtræde loven, fordi de smider med affald og besørger sig i klitterne.
Jamen Mona – så er der jo kun tilbage, at vente på en reaktion fra politiet, og det kan jo tage år og dage 😀
Men så ved vi det – tusind tak.
Vi skal dog ikke have noget af, at håndhæve lov og ret, tænk hvis osv.
Men de holder der fortsat nu på 6 døgn.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.