Mission sister
Bonde | mandag d. 29. juni 2009 kl. 14:59
Ret skal være ret, og naturen skal passes og plejes. Det ved I alle, som læser med her, at det er en af mine kæpheste.
Derfor har politiet her til formiddag, været og fjernet de 4 beboelsesvogne/campingvogne, som i 6 – 7 døgn har holdt her. Havde skrevet en pæn – synes jeg selv – mail til politiet, om det var lovligt at campere lige der. Ikke noget svar, men en sød og glad politimand, som trængte til at komme væk fra et varmt kontor, kom og hilste på i dag.
Det er ikke lovligt at campere i fri natur, så lærte vi det, og de mange store vogne er nu kørt videre. Når nu lovens lange arm var inden for rækkevidde, spurgte vi, om det var blevet tilladt, at parkere direkte i klitten, da flere og flere gør det.
Det vidste politimanden ikke noget om, og bad os rette henvendelse til kommunen – er gjort – venter på svar.
Fik derefter, desværre, en ufattelig dum trang til, at fortælle en af parkeringklitholderne, at det vist ikke var/er tilladt at parkere i klitten, hvortil manden svarede, at han var indenfor politiet og nu havde han f…… holdt der i 10 år osv. osv. samt brokkede sig over, at politiet, havde tid til at køre herned en mandag formiddag.
Fint, sagde jeg, så kan du jo undersøge det til bunds, om det er lovligt eller ulovligt og gik min vej 😀 Lidt efter havde han flyttet sin bil over på den modsatte side, hvor der er fine parkeringsforhold.
Ret skal være ret – så godt gået søster (havde næsten skrevet skrap, men jeg gør det ikke!)
Lise – nix – DET gør du ikke, det har du gjort nok, og skrap er jeg ikke – måske retfærdig 😀
At han måske har holdt der i ti år gør det vel næppe lovligt ?
Godt gået, sådant noget foretager jeg mig også ret tit. Det er godt nok ikke lige frem noget, jeg bliver populær på, men det gør ikke spor, nogen skal jo passe på vores fælles natur.
Godt sister sådan skal det være …. vi har brug for flere løftede pegefingre for du og jeg kan jo ikke klare både jylland og øerne på een gang;o)
Tine – det er jo lige det. Dumsmart bemærkning. Kom til at sige det til nogle andre forleden dag, og de havde holdt der ALTID. Yes, men det gør det jo netop ikke mere lovligt.
Det værste er, at de danner precedence, så andre gør det samme.
Men nu skal det være slut – nemlig.
Frau Kok – og de skilter jo ikke med, at de er fra Politiet, når de bare står i badebukser – altså.
Skulle nok lige have ventet til besked fra kommunen – pyt, pyt.
Vi løfter videre i flok – pegefingre 😀
Det var hurtigt ekspedition fra Politiet.
Så vidt jeg forstod på det jeg læste om mulighed for overnatning ppå offentlige steder gælder det kun små telt og kun et døgn samme sted.
Hvor er det lækkert at opleve, det faktisk kan hjælpe at spørge/undersøge/vidergive oplysninger 🙂
Rigtig godt initiativ fra din side.
Det jeg bliver mest sur over når jeg ser campister overnatte på steder der ikke er beregnet til det, er svineriet der som regel efterlades til irritation for mange og til skade for dyr.
Et stort klap på skulderen til dig for din reaktion overfor “politibetjenten”, hvem pokker tror han dog han er? En person der er hævet over lovgivningen? Det er da utroligt hvad man kan blive udsat for.
Godt gået.
Pernille – vi havde jo nærmest frygtet, at de ulovlige campister, var kørt inden en reaktion fra politiet. Men heldigvis gik det hele som det skulle.
Det hjælper at undersøge og turde gøre 😀
Annette – tusind tak – det var dejligt at læse.
Ja, ham forstår jeg altså heller ikke. Men han brød sig vel ikke om, at gøre noget ulovligt, og det skulle jeg dælme ikke, være den der fortalte ham.
Pyt – nu får vi se om missionen lykkedes. Foreløbig har jeg da fået 2 biler væk fra klitten, og det er jeg svært tilfreds med. Må nok lige vente til jeg hører fra kommunen, inden jeg fortsætter 😀
God du passer på naturen, jeg kan blive så sur når folk parkerer, hvor det passer dem. Det var godt du fik de ulovligt parkerede campingvogne fjernet.
Ejjjjj Conny – det var godt nok lang tid siden, hyggeligt at have dig tilbage.
Tak for skønne roser, det glæder mig stort, at vi er mange der passer på naturen.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.