Der ryddes
Bonde | onsdag d. 8. juli 2009 kl. 17:35
og gøres rent – tror det ender med en præmie. Jens vil hjem og jeg følger med. Dermed skal hele sommerhytten gøres klar til næste hold, og det bliver den.
Desværre bliver der så ikke nogen “kongelig” (lidt har man vel lov at være) overrækkelse af den forlængede køkkenterrasse, nyanlagt flisetrappe og stenbed samt ryddet bed ved drikkevandsbeholderen, til de næste. Havde ellers købt champagne og planlagt, at swester skulle klippe den røde tråd – lidt øv – men han vil hjem.
Det har været helt igennem vidunderligt, at være her i så lang samlet periode. Der er jo mange, som deles om huset, så det har godt nok været en gave, og hvor har vi været heldige med det skønne sommervejr.
Det skulle jo også være en slags “væk-fra-indbruds-hjem”-terapi for mig, mener det er lykkedes, har ikke tænkt særlig meget på det derhjemme. Nu får vi se, når vi vender retur, om det hele vælter frem igen. Derfor er det farvel, da jeg ved, at der ikke bliver tid til, at fordybe sig i indlæg osv. før den faste base er nået.
Glæder mig til at gense Bøvs og vaskemaskinen.
Go’ tur hjem, Mum2. Dejligt at læse at du har formået at slappe meget af. Sådan skal dét gøres. 😉
Tusind tak min pige – og se så at komme i seng, så du kan være frisk og veludhvilet i morgen 😉
Har – udover alt arbejdet – slappet totalt af.
Jeg siger som Bibo – rigtig god tur hjem!
– og inderligt tak for alle de dejlige oplevelser og ture vi læsere har haft/og fået lov at komme med på – i et sommerland, som du/I har forstået at nyde og skildre, så man, foruden at se – også har kunnet bruge de andre sanser og næsten har kunnet dufte, smage og mærke det hele.
Du er en perle – til både det ene og det andet!
– og så forresten: hils din søde mand, vaskemaskinen – og Bøvs 😀
Nåååååå et cetera – bliver da helt rød i kinderne. Tusind tak for smukke og dejlige ord. Det glæder mig oprigtigt, at I har fornøjelse af at være med i sommerhuset 😀
Har hilst – han kører bilen – men fruen styrer sin pc. Det er skønt 😉
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.