Tror det er
Bonde | tirsdag d. 8. september 2009 kl. 15:26
nemmere at spinde et net, end at strikke min bluse. Det er altså fortsat chokerende, hvor tæt man kan komme på, med et digitalkamera. Tænk, hvad vi ikke har set, i gamle dage.
Har opgivet at strikke videre. Det gik ellers så godt med ryg og sidestykker, som nu er strikket sammen. Tænk det ku jeg fortsat efter over 20 års strikkepause. Men ærmerne skulle jo gerne have en "kuppel", så de kan syes fast på blusen, men efter, hvad der står i opskriften, skal jeg ikke strikke længere:
Alle og enhver – selv dem, som ikke strikker – kan da se, at hvis der stoppes nu, er der noget, som overhovedet ikke passer sammen.
MandagspigenAnne har lovet at springe til med superstrikkeekspertviden, det er bare så godt. Måske det ender med at blusen bliver færdig inden årskifte.
Umiddelbart vil jeg skrive, at der mangler nogle linier i den opskrift, men hvis du prøver at folde ærmet en gang på midten og så lægger det ind i ærmehullet, hvordan der det så ud ?
Jeg kan ikke lige ser, om det er billedet, der snyder mig, eller om du rent faktisk har taget en del ud på ærmets øverste tredjedel, før du begyndte på indtagninger.
Jeg glæder mig til at se det færdige resultat. 🙂
P.S.
Billedet med edderkoppen og dens spind er helt fantastiske.
Tine – tror du har ret – der må mangle noget. Nu venter jeg spændt på Annes bud, ellers ringer jeg til garnbutikken i Fåborg, ejeren havde jo selv strikket blusen.
Har taget ud, som man skulle, hele vejen op til aflukning til ærmegabet.
Jeg glæder mig også vildt til det færdige resultat.
Tak for rosen til spider i spindet 😀
Edderkoppen spinder sit spind på smukkeste vis og du fotograferer det rigtig flot 🙂
Og trøjen skal da blive færdig, den vil klæde dig 🙂
Jeg er startet på en sommerbluse, mon ikke den bliver færdig til næste sommer 🙂
Din tålmodighed ejer jeg ikke. Den babybluse, jeg ikke kunne finde ud af, det er trævlet op igen. Jeg anede ikke mine levende råd. Garnet bliver nu genbrugt til sokker!
Ønsker dig held og lykke…det bliver en smuk bluse.
Ja, altså…. det er ret almindeligt ikke at have mere kuppel på et strikket ærme.
Prøv at lave et kontrolmål – det er en god ide med lidt hjælp – fra den knogle der stikker ud i nakken, over skulderen, og ned ad en let bøjet arm via albue til håndled. Hvis det mål passer med det samme mål på blusen er det sikkert rigtigt nok, ærmet ikke skal være længere.
Ellers strikker du bare videre indtil ønskede længde nås og lukker af i samme tempo som hidtil – så kuplen får den samme skråning hele vejen op 🙂
….. Eller venter på Anne,, hvis det er mere trygt 🙂
Lene – tusind tak for rosen, ofte fotograferer man jo edderkoppen fra den anden side (med korset), der er den måske også meget “kønnere” 😉
Glæder mig så meget til den bliver færdig, havde håbet den kom med til Firenze – færdig – men det gør den ikke.
Johanne – der er jo ikke noget der haster, det var bare for at komme igang igen med at strikke, at det så var en meget vanskelig opskrift, hidser mig ikke op 🙂
Du er jo også supergod til sokker, var det ikke Nina’s poder, som du forsynede?
Jamen Pernille – der er da ikke nok, at sy rundt i kuplen. Den vil blive så stram, at min arm ikke kan komme igennem 😀 og det ville da være ærgerligt.
Tusind tak for dine gode råd, som vil blive prøvet i dag. Anne er i fuld gang med gåden.
Hej Sister
Skal jeg ikke også arve denne sag?
Jeg kan godt lide farverne ……
og en hjemmestrikket bluse er altid pæn at tage på
…
…
Hm, det kan være, den passer dig selv denne gang
– desværre
Hej Berit
Aaargghhh, giv lige strikkedamen i butikken en chance 😀 Har fået kontakt til hende, og hun ville have, at jeg sendte strikketøjet over til hende, så skulle hun nok klare den. Flot service.
Altid pæn – godt du er glad for den sidste mislykkede 😉
Ikke opgive, der er lang vej endnu.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.