Keramik i lange
Bonde | lørdag d. 3. oktober 2009 kl. 18:49
baner, og hvad er mere skønt for to keramik-elskere? Det var det allerførste vi mødte, da vi steg ud af bussen, og så har man jo ikke den store lyst til at slæbe tunge, skønne ting rundt i byen. Men det gjorde vi.
For selvom man siger, at vi kommer tilbage i morgen, så er det endnu aldrig nogensinde lykkedes, at komme retur til det man gerne vil have med hjem – senere.
Købte en krukke af denne kvinde – simpelthen nytænkende inden for brugsting. Hun var gennem hele sin barndom, slæbt til Danmark, Sverige og Norge, fordi hendes far elskede de nordiske lande. Hun kunne godt li, at hendes keramik nu skal stå i Danmark.
Der blev gået rigtig mange kilometer, og taget et hav af billeder, men I får ikke mere i dag, skal afsted igen – ud og spise lidt. Men I får lige en lille opgave, hvorfor er det, at der er disse låse mange steder?
Det kunne næsten ligne en bro i Moskva.
Her er det en tradition at brudepar, kommer til en af byens broer, for at hænge en lås som symbol på deres kærlighed. Nøglen bliver smidt i vandet, og deres kærlighed vil aldrig brydes.
Der er dog en skilsmisse procent på over 90%!!!
Dejlige billeder. Det ser meget sommerligt ud.
Men det er det ikke Lise – det er Firenze.
Men det var dejligt med en meget fin forklaring – tusind tak for den.
Det er skøn, skøn sommervarme 🙂
Jeg har snydt lidt og googlet Firenze samt hængelåse – og jeg får altså den samme forklaring som Lise, nemlig at unge mennesker hænger låsene på broen og smider nøglen i vandet, som symbol på deres ubrydelige kærlighed.
Dejlige billeder, og sjovt at I fandt en keramiker, der havde så godt et kendskab til Skandinavien – det giver god mening at bringe hendes kunst herhjem.
Nina – du kan glæde dig til at se hendes krukke, venter lige til den er kommet i rette element og spot.
Og ved du hvad – det ser faktisk forfærdeligt ud, på alle disse smukke broer. Også den gamle guldsmedeforretningsbro i baggrunden, er fyldt med hængelåse.
Men sådan er der jo så meget 😀
Rigtig god ferie til jer, Sister 🙂
Er det på denne tur, I skal bo på det hotel, som et ungt par vandt i TV?
Som det dog ser spændende ud! Er I helt sikre på, at I ikke er døde – og endt i himlen: Italien OG keramikmarked – kan det blive meget bedre 😀
Lone – det var det, men de reagerede ikke på mange, mange henvendelser, så desværre blev reservationen aldrig bekræftet. Vi finder på rigtig meget andet. Der er utrolig smukt.
Et cetera – Jens sagde: Hun er da utrolig morsom 😀
Og nej, der findes næsten ikke bedre himmerige. Knus til dig.
Kære Inger å Jængs.
Just hjemme fra Ravenna (nå!) iler vi med at anbefale Monaci Cistercensi, Certosa di Firenze – et stort kloster et kort stykke udenfor Porta Romana og efter byen Galuzzo; en stor oplevelse m. bl.a. fresker af Pontorno. Å hvis man ka likør, laver munkene også det, samt parfumer.
Fortsat dejlig tur
L&F
L&F – godt nok sødt af jer – det gør vi, en af dagene.
Vi har det så skønt.
Knus til jer to – håber snart vi ses.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.