besøgt rigtig mange i dag – på meget kort tid. Føler mig helt høj.
Det var jo i bund og grund meningen, at jeg skulle lære noget i dag – altså forstået på den måde, at der skulle skrives journaler på Amager Hospital. Kørte hjemmefra lidt i 8 og på vej på motorvejen, kommer der sms fra min bror om vores faders tilstand.
Tager en hurtig beslutning, at det ikke er i dag, at der skal skrive journaler, men kører dog til hospitalet og giver dem besked, og får afleveret en lille valnøddesnaps 😉
Derefter over til Malenes lejlighed, hvor der skulle afleveres en ny router, så der igen kan komme trådløst internet. Her findes både kusine og datter hjemme – kl. er lidt over 10. Vred mor/faster fortæller de unge mennesker, at det nok ikke er vejen frem, at sove. Men glade er de for "morgen"-besøg og nyt trådløst netværk.
Videre til Anja, som havde ventet mig til eftermiddagste, og ikke formiddag. Men te fik jeg og mere til, det var så hyggeligt at møde dette fantastisk spændende menneske i virkeligheden, det må gøres længere næste gang – altså besøget.
Videre til forældrene i Hillerød, som ikke vidste jeg kom, men dog stod klar med sildemad. Dejligt.
Far har lige været indlagt til operation, og der er komblikationer, så jeg måtte lige se om alt var, som det skulle/bør være osv. osv. Kørte derfra med ro i sindet.
Videre hjem – en tur på i alt 290 km på 6½ time og 4 besøg – ikke så ringe endda.
Kedelig er du og dit liv altså ikke og i al den tid har jeg bare siddet her i rækkehytten og gloede indholdsløst på tilværelsen. Jeg håber at alt bliver okay med din far og jeg er sikker på at dit besøg har haft en god betydning for hans videre forløb efter operationen.
Sødeste Marianne – vinkede vildt og voldsomt til dine vinduer – det må du have kunnet mærke 😀
Næste gang kommer Anja og jeg på besøg – ingen prostester – for det gør vi.
Nej kedelig er jeg aldrig blevet beskyldt for at være.
Tak for gode ønsker til min far – dem har han brug for, i den grad. Knus til dig og dine.
Hold da op – du har haft fart på.
Det lyder hyggeligt med besøg både her og der og moderlige formaninger, hvor det var på sin plads. 😉
God bedring til din far.
Kære Sister. Tak for visit, det var rigtig fint at ses:-)
Helle – skønt med en bil, der kører selvom den lige fik et smækkys med et træ 😀
Tak for god bedring.
Kære Anja – det var i meget stor stil 🙂
Hvad har du gjort ved bilen? Et smækkys? Uha.
Donald – bare ramt et lille vejtræ, kan ikke ses, men mærkes 😀
Hvor hyggeligt, at du nåede så meget på så “kort” tid 🙂
Rigtig god bedring med din far 🙂
Tusind tak Margrethe, ja, så føler man virkelig, at man udnytter tiden positivt. 😀
Det var dog utroligt, hvad du kan nå på så kort tid. Men jeg forstår sandelig godt, hvis du føler dig lidt udmattet bagefter. Det er hårdt, at være så selskabelig. 😀
Jens – jeg var nu ikke udmattet, mere høj af alle de indtryk – og hvorfor gør man det ikke noget oftere 😀
Det var en skøn dag.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2026 All Rights Reserved.