Opfølgning
Bonde | fredag d. 13. november 2009 kl. 08:33
på dagen i går.
Det startede fint med, at lige efter indlægget om "Træk stikket ud" var udgivet, blev maskinen smækket sammen og gemt væk. Ville med det samme ud af huset, bare væk, derfor: god ide at hente Jens julegave.
Sidder i bilen og ser "dimsen" til, at man kan tale i mobil, uden at holde mobilen, søgte efter mobilen. Jamen dog, tænker fruen, har jeg ikke fået den med? Stopper op og nå nej, den skal jo ikke med. Men går dog ind og henter den, for hvis nu 😉
Fik lagt dej sammen til boller – uden peber – og bagt dem, fik lavet skøn råkostsalat – bare til mig selv til frokost, hvaba? Læst det nye Billeblad godt og grundigt, hængt endnu mere vasketøj op og strøget alt det fra i går, skrevet endnu flere julekort OG sat frimærker/julemærker på alle kuverterne.
Men så skulle dyret jo findes frem, for der manglede lige nogle print, og Malene ringede – det er vigtigt – mobilen blev taget. Desværre blev det ikke helt overholdt med at holde sig væk fra alt det elektroniske, men det skal nok blive bedre på næste torsdag.
Men om det gav indre ro og mere energi – hmmmmm – så skal der nok flere torsdage til, for egentlig gav det mere uro, ikke at være "på" hele tiden.
Dén uro – det kaldes “afvænning”, Sister 😉 – men dejlig aktiv – og sund – torsdag, lyder det ellers til 🙂
Et cetera – det er jo lige det det gør 😀 Nu mangler jeg bare at komme ud, har ikke været ude og gå i over 14 dage eller var det i Toscana? 😉
Godt du noed din dag og fik en masse ud af den. 🙂
Det er jo slet ikke nogen dårlig ide – at holde en elektronisk fridag 🙂
Sikke en masse du fik ordnet igår.. jeg er helt misundelig, haha.
Tina – DET gjorde jeg, eller jeg nyder hver eneste dag 😀
Margrethe – det er det faktisk ikke, men godt nok svært, så som et cetera skriver, er det jo i bund og grund dyb afhængighed 😉
Det er da godt nok lidt skræmmende, at vi bliver så afhængig af alt det elektronik vi har, men du klarede det da fint og sikke meget du fik lavet.
Kan du ha en god weekend.
Conny – meget skæmmende. Tak for rosen og rigtig god weekend til dig 🙂
Jeg er slet ikke afhængig af det elektroniske – min telefon er aldrig med på tur – kun hvis jeg venter en opringning… ellers kan det vente til jeg er hjemme igen. Jeg gider ikke, at man altid kan få fat i mig.
God fornøjelse med dine næste off-dage 🙂
Helle – du er jo dermed supermoderne. Det er jo lige det der er in 😀
Tak, tak – lige i øjeblikket vaskes der gulve 😉
Jeg går ikke på afvænning. Jeg synes min mobil og min computer er geniale opfindelser og jeg er ikke mere “afhængig” end jeg godt kan finde ud af at slukke og/eller gå min vej for at gøre andre ting. Så jeg er sådan set ligeglad, hvad der er moderne – gør som JEG har lyst til 🙂 Rigtig god weekend!
Deborah – vi gør vel hver især, hvad der passer os, og hvad vi finder nødvendigt 😀
God weekend retur.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.