Siden de to skønne kvinder Fr. Nielsen og Catarina ændrede bloggens layout, har jeg ikke kunne få mine indlæg ud via Windows Live Writer.
Meget, meget mærkeligt, for der er jo ikke ændret i koder på div. servere eller som administrator hos WordPress. De 2 kvinder har virkelig gjort, hvad der stod i deres magt, men måtte opgive.
I dag tog jeg fat i supportafdelingen, der, hvor siden “ligger” trygt og godt. Det er altså nogle drenge af stor kaliber. Lige meget på, hvad tid af døgnet man skriver og forstyrrer, så forsøger de at hjælpe. Kan stort anbefale i123.dk, hvis du søger nyt “hotel”.
Denne gang meldte de dog pas, men lige pludselig virkede det alligevel. Dejligt.
Kunne simpelthen så godt tænke mig, at der blev afholdt et kursus, hvor superwordpresskvinder og mænd, kunne udøse af deres fantastiske viden, overfor for sådan nogle som mig, som bare ikke TØR ændre noget som helst, og ikke forstår sproget.
Var det noget? Mit hus står til rådighed og der er masser af internet og sovepladser.
Kunne du ikke lave det om til en blog-dag? for så kunne du hjælpe mig med blogger og wordpress hajerne kunne hjælpe dig 🙂 . Jeg har lige set på Lenes side, hvor er den dog flot med de store billeder, men jeg tør ikke selv rode med sådanne sager 🙂
Anne – eller blog-weekend. Jeg hjælper gerne det jeg kan og håber at nogle wordpress-eksperter melder sig. Men det ser lidt sløjt ud 😀
Så må vi jo bare Anne – måske Lene vil med 😉
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.