Turen i går
Bonde | fredag d. 4. december 2009 kl. 10:46
blev i sandhed et mareridt – for mig. Det er meget sjældent jeg er bange, men det var der grund til her.
Vi besluttede os til at køre fra Lissabon mod Silves, og bad gps “Gurli” om at undgå betalingsmotorvejene. Det skulle vi aldrig have gjort. Vi endte på de værste små veje, aftenen var faldet på, Gurli stået af. Vi var total alene oppe i nogle bjerge og anede ikke, hvordan og om vi nogensinde fandt civilationen igen. Det var så forfærdeligt. Jens prøvede virkelig at få beroliget mig, det var svært.
Heldigvis havde vi, inden mørkebjergkørslen, været i den lille havneby Setubal, hvor et vidunderligt måltid blev indtaget, så vi var godt rustet. Også mht. hvad klokken var, for Jens blev i den grad lokket af en gadehandler.
Ud af byen og mod byen Sines, hvor det øverste billede er fra. Og så var det ellers mod bestemmelsesstedet, hvor Faster havde booket hotel og sørget for aftenmad.
Det tog os omkring 4 timer, at tilbagelægge en rute på 165 km, normaltid ca. 2 timer. Heldigvis vågnede Gurli, og vi blev først sikkert videre. Det kan være nok så smukt, at fravælge motorvejene, men det skal nok gøres i daglys, bare en anbefaling. Nu vil vi trave ud i Silves og glæde os til stor 80 årsfødselsdagsfest i aften.
Det var da en skrækkelig træls oplevelse … Jeg lurer alligevel på, om det ikke er én af dem der kan gå hen og blive en god historie, når angsten ikke længere sidder i kroppen? – og kan I nu have en rigtig dejlig fødselsdag i aften 🙂
Pas på med hende der Gurli, hun er en sirene, der lokker én på afveje.
Kort er godt.
Fortsat god tur.
Sikke en grim forskrækkelse, men som et cetera skriver, så bliver det forhåbentlig en god historie, når den er fortalt tilstrækkelige mange gange. Ha en rigtig god fødselsdag 🙂
Sikke skønne billeder, trods alt…. og hvor ser der “varmt” ud 🙂
Et cetera – tusind tak og jo, du har sikkert ret, men for dælen, hvor er det lang tid siden jeg har været så bange.
AagePK – tror ikke kort havde hjulpet, for vi anede simpelthen ikke, hvor vi var og det var bælravende mørkt.
Vi er i hvertfald kørt fuldstændig på tværs af landet – som kunne være undgået, hvis Gurli ikke var faldet i søvn.
Tak for gode ønsker.
Lene – det håber vi – men det var rædselsfuldt. Tak også til dig for gode ønsker 🙂
Tusind tak Marianne – og når solen skinner er det omkring 20 – 25 grader og totalt vidunderligt.
Uha har prøvet noget lignende på Bali hvor vi var ved at køre tør for benzin oppe i regnskoven;)) Blev til sidst kørt med politi-eskorte til et vandrehjem… Fik følelsen i maven igen da jeg læste med her hos dig!!!!
Frau Kock – dejligt med en som forstår. Vi har én gang prøvet, at få en taxa til at køre foran os, for at finde vej til biltoget. Total stress, for den kunne heller ikke finde vej. Det er altså ikke sjovt.
Håber din mave har det bedre nu.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.