Har du det
Bonde | lørdag d. 9. januar 2010 kl. 08:37
lige som mig, at det bliver værre og værre? Min far påstår ellers at det bliver bedre og bedre – med årene.
Der var jo engang, hvor man var en hip hippie med runde briller – med vinduesglas i – for så var man godt nok in.
Nu er jeg efterhånden på en plus 3’er, hvis chancen for at tyde skriften, skal være optimal.
Synes ikke det er sjovt længere og overvejer kraftigt, at få lavet en opstramning – eller er det kun rynkerne, som man kan gøre sådan noget med?
Jeg tror bare du må acceptere livets påvirkning 😉 Jeg ved ikke om, man kan træne sit øje op i vores alder 🙂
Og så afslører du mit bløde punkt, jeg kan simpelthen ikke huske styrken på mine briller, har jo lige fået nye, hvor læsestyrken gik lidt op (har glidende overgang). Hver gang jeg er ved optiker spørger jeg, jeg ser det også på skrift, men det vil ikke lægge sig på plads i hjernen 😉
Ha en god dag 🙂
Åhhhh Lene – du skønne kloge kone – jamen du har da ret, men det er svært at acceptere, synes jeg.
Tror altså også der efterhånden skal glidende overgang til – her. Især ved bilkørsel, kan ikke se, hvad der står på instrumentbrættet – og det går jo ikke.
Men du har da altid dine briller på – ik? Er det så “bare” alm. glas i øverste felt? Jeg har ingen problemer med at se langt.
Selv rigtig god lørdag.
I piver; jeg er så langsynet, så det kaldes “forudseende”.
Min kone er til gengæld kortsynet, men ved læsning nærmer hun sig normalsyn. Hun spurgte endda øjenlægen, om hun kunne få glas med glidende overgang med læsefelt i normalsyn, så hun var fri for at tage brillerne af, hver gang hun skulle nærlæse noget.
Piver ikke Aage – men håber og ønsker – der er forskel 😉
Min lillebror gør det samme, når han skal nærlæse noget, så er det af med brillerne. Men det er jo det der gør det hele spændende, forskellen på os hver i sær, ellers var det vel ikke til at holde ud.
Når jeg skrev “piver” var det, fordi du “nærmer” dig de 3+, hvor jeg er lige over 6+, og har bygningsfejl, og jeg derfor, sidst jeg prøvede, ikke mere kunne få passende kontaktlinser.
De var nu så praktiske, men pga alderens dårligere akkomodationsevne blev springet mellem at bruge venstre øje til langt syn og højre til læsesyn for stort.
Nu må jeg leve “bag de duggede ruder”.
Tak skal du ha, kan man få 6+ i Netto – altså i læsebriller?
Du er da godt nok hårdt angrebet, så kan jeg godt forstå, at du mener vi piver.
At leve bag de duggede ruder – og nynne med – er vel ik så ringe endda.
Næh jeg har også styrke på det lange 🙂
Jamen, så må jeg nok give Aage lidt ret, at jeg piver 😉
Jeg bruger minus 3 billigbrille uden overgang til PC og bilkørsel. For at se TV bruger jeg dyre minus 3 briller med glidende overgang. På denne øjenlæges hjemmeside kan du læse en del om forskellige former for synsstyrker m.m.:
http://www.peterbrincker.dk/
Det er altså ikke for at anbefale laser, at jeg linker til øjenlægen, men alene fordi siden er informativ.
Tak skal du ha Søren, så fik vi da lige aflivet det ønske. Kr. 11.500 pr. øje.
Det er simpelthen for dyrt – eller de penge kan bruges til rigtig, rigtig mange billige læsebriller.
Men tror nu, jeg vil prøve om det med glidende overgang kan bruges til bilkørsel.
Tak for ord og altid sjove og informative link.
Søren har allerede givet det svar, som jeg ville give, sådan nogenlunde, men da jeg er nærsynet og bruger kontaktlinser til at se under bilkørsel, så er det jo alligevel omvendt.
Jeg bruger (billige) briller med mellemstyrke til at læse og normal indendørs orientering.
Mine kontaktlinser er ikke det, som optikeren måler mit syn til, men lidt svagere, det insisterer jeg på fordi jeg ved (og optikeren ved) at man ser dårligere visse dage og i skumringen, mens jeg en kold Martsmorgen kan have optimalt syn med samme styrke linser. – og når jeg er istand til at stille skarpt så får optisk måleudstyr ikke samme resultat. (Jeg har prøvet en automatisk maskine på en udstilling, og den gav helt forskellige resultater hver gang. Jeg kan også se optikeren vride sig når de tager en automat-test om og om igen.)
Jeg overvejer at få et par skumringsbriller! 🙂
Ejjjjj, hvor godt Donald – skumringsbriller 😀 Det er da lige det vi har brug for.
Tak for din gode kommentar.
Jamen det er jo den perfekte mulighed for at komme sydpaa;) begge oejne kan ordnes for under 10000 kr og du kan feriere samtidig I Hotlanta:)
Kat for dælen da – det er nu anden gang du inviterer/lokker. Datteren blev jo helt vild: MOAR så skal vi til Atlanta 😀
Det er godt nok flot af dig – at tilbyde til en familie du overhovedet ikke kender 😉
Det er godt at læse så mange kommentarer, som man kan blive klogere af. Jeg har en lille tilføjelse, hvis den kan bruges. Mine briller med glidende overgang ville være glimrende til bilkørsel, hvis det ikke havde været for stellet. Det er simpelthen for bredt. Jeg kan ikke se over skulderen uden at stellet forhindrer udsynet.
Tilføjelse slut 😀
Det sidste års mode med indbyggede skyklapper burde da også være forbudt af færdselspolitiet, lige som visse hovedbeklædninger. Det er én grund mere, til at jeg savner kontakt-linserne: vi brillebærere ser måske klogere ud, men er dog på en måde mere snævertsynede. Ikk’?
Tak for tilføjelser til jer begge 😀
Jeg har det ikke helt ligesom dig, og så alligevel, for det nye år startede med, at jeg fik vænnet mig til at bruge læsebriller. Og jeg er så begejstret, at jeg nok er startet på den vej, du er kommet lidt længere ud af
Nina – det er nemlig så vidunderligt, at få de briller på – første gang 😀
Men efterhånden er det et mareridt, hvor er brillerne, man kan nemlig ingenting se – tæt på.
Der er jeg allerede, i hvert fald der, hvor brillerne altid er væk 🙂
Og ved du hvad? Det er så ubehageligt – og ikke en hjælp – det med at have dem i snor om halsen.
Glemte at sige at jeg var ved at dø 🙂 over at man gik med briller med vinduesglas i! Meget skal man høre. Hvis det er dig på billedet (det ligner godt nok) så må man jo på den anden side sige at det er lykkedes at skabe et indtryk i den mundering. Meget charmerende, lidt utilnærmelig studentikos protestvæsen, synes jeg. Undskyld hvis det kommer lidt for tæt på.
Donald – børn er onde med deres grimme bemærkninger.
Jo, jo, det er skam mig, fra min efterskolehippietid, hvor fruen forlangte at blive kaldt Trille.
Måske var jeg bare ikke vild med fotograften – det kan jeg ikke huske, hvorfor jeg ser sådan ud 😀
Ingen undskyldninger her – please.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.