Det er bare
Bonde | søndag d. 10. januar 2010 kl. 08:10
for meget, for koldt og ALT for blæsende.
På DMI’s vindstyrketabel – som "kun" går til 12 – står der ved dette tal: Orkan = voldsomme ødelæggelser. Lige nu er der hernede hos os, kuling fra nordøst mellem 13 til 18 m/s, som kan komme helt op på 20 m/s.
Pjevs – i daglig tale kaldet Bøvs – vil ikke ud om natten i dette vejr. Ved 3-tiden kaldte han, at nu var det nu, han måtte ud. Søvndrukken og total kold, stod jeg pænt og ventede til han blev færdig, men pludselig blæste han væk.
Nå – jeg blev stående yderligere i 5 min. – og blev efterhånden iskold, tænkte at det var madras og dyne nok også, så jeg gik i seng. Efter 15 min. op igen, han kan da ikke være ude i det vejr. Han var væk. Vi har et skur med kattelem, hvor der er en sækkestol, som han i nødstilfælde kan overnatte i. Endelig faldt fruen i søvn igen.
Kl. 07:30 blev foldegardinet hevet op, og det første som jeg ser, er en sort klump komme flyvende, nu skulle han godt nok ind, det kom han, til varm brændeovn, hvor han nu ligger og spinder.
Godt Bøvs kom hjem igen og jeg forstår ham godt, jeg har heller ikke specielt meget lyst til at komme ud i kulde og sneen.
Så på en måde er det jo godt, at når jeg nu skal have en dårlig ( syg ) hæl, at det så er imens det er vinter, for så kan jeg jo helt legalt på grund af min hæl blive indendørs. 🙂
Man skal jo helst kunne finde noget godt også i det dårlige.
Tine – det var nemlig helt godt – gad vide, hvor langt han blæste væk 😉
Det er nu en dårlig ankel, og den er faktisk i bedring, efter at der ikke er blevet gået for meget, så det er ikke så tosset.
Tror jeg får syet ærmer på “blusen” i dag, så må vi finde ud af, hvornår du har tid til at hækle . . . . .
Nååå – det var mig der skulle lære 😀
Hvor meget tager du i timen?
God bedring med din ankel.
Problemerne med min hæl startede jo med en svag ankel, som har gjort, at min fod har “sat sig fat” i et forkert leje, der så har gjort, jeg har gået forkert på min fod, så jeg har fået beskadiget trædepuden under hælen. Det tager nok mindst cirka 6 til 12 måneder, før den er rask. Det værste af det hele er, at jeg ikke må gå, løbe, stå eller på anden måde støtte på den hæl, som om det er noget, der kan overholdes ?
Send mig en mail, så finder vi ud af, hvornår det passe ind i både din og min kalender / jeg skal til fysioterapeut to gang om ugen i de næste mange uger, men ellers er det bedst om formiddagen ), at du kigger forbi, så skal jeg nok prøve på at lære dig at hækle.
Timeløn ? … det kommer an på … hvor “tungnem” du er. 😉
Måske er der noget andet, du kan lære mig i stedet for ?
Det er noget værre noget med de fødder – vi håber på bedringer.
Om formiddagen sidder jeg på skolebænken og det er til et godt stykke over middag, men jeg sender en mail.
Jeg har hæklet enormt meget – engang – så der skal nok bare lige startes 😉
Selvom vi mennesker efterhånden er noget træt af al den kulde og sne, så har dyrene det nok værre. De kan jo ikke lige tage vanter, støvler og skijakke på, når de skal ud. For slet ikke at tale om de dyr, der er tvunget til at være derude hele tiden. Uhhhh, det løber mig koldt ned af ryggen mens jeg lægger mere brødt og flere fuglekugler ud i sneen 🙂
Nina – jeg ved ikke om jeg er træt af den, det er bare forbandet blæsende i dag.
Så du den udsendelse om ham som havde et hav af grønlandske slædehunde? Han var lykkelig for endelig at kunne bruge dem optimalt og som speakeren sagde: De kan tåle helt ned til minus 70 grader.
Hvor mange slædehunde er gået til i sådan et eksperiment?
Jeg så en udsendelse om klima og Grønland på tysk tv, der også besøgte Sirius-patruljen. Kun chefen var hjemme, og han skulle fodre 100 hunde, eller deromkring, verdens bedst opdragne: de ventede, allesammen, til der blev sagt:” Værsågod, hundene!” før de gik til fadet. Fascinerende.
Lige udenfor hegnet ligger Grønlands største koloni af edderfugle: hundene giver god tryghed, de holder polarrævene væk. Men man skal ikke forvilde sig for tæt på dem!
Aage – det var flot – tak for ord om et utroligt spændende dyr. Jeg kan bare ikke li deres øjenfarve – ufff, den er uhyggelig.
Det er en dejlig varm beskrivelse du giver af en kold nat for dig og Bøvs. Nu er klokken http://www.godtforden.dk/klokken.asp
og iflg. vores aftale skal vi huske noget kl. 12.30.
Hvad er det Sister 😀
Jamen Søren – det er kl. 12:17 – det hørte jeg selv Margareth sige i fjernsynet. Der er jo 60 år fødselsdag 😀
Tak for rosende ord.
Godt at I har dejlige varme huse i Danmark. Her på Mallorca er det også koldt, (hvis det kan være nogen trøst), vi har fået sne i bjergene og her er det ikke alle som har varme i hele huset.
En god (selv om kold) søndag ønskes du her fra 🙂
Lene – Jens har tapet døre og lofter, bare for at holde noget af blæsten ude, så hvis vi skal ud, er det gennem et vindue 😀
Tak og stort i lige måde – down there.
Nåååh, godt han er inde i varmen igen 🙂
Jeps et cetera – og han sover trygt i sin bedstefarstol med øreklapper 😀
Plejer du ikke at “strande” et par timer i Roskilde hver eftermiddag, når du er på skole ?
Hvis ja, så finder vi ud af et eller andet en af disse eftermiddag, men send lige en mail så vi kan aftale nærmere, for jeg har ikke lyst til at skrive på hverken din eller min blog, hvornår jeg ikke er hjemme.
Jeg skriver Tine på mail – når jeg ved nærmere 😉
Jeg har det lige som Bøvs – sne og kulde er egentlig rigtig dejligt. Særligt når man sidder inde i en varm stue og kigger ud! 😉
Jeg håber at I alle nyder brændeovnen!
Jens – mon ikke alle har det lidt sådan. Men Jens skal og må ud, hver eneste dag uanset vejret, jeg kan sagtens blive indendørs.
Vi hygger og nyder.
Vindstyrke-tabellen er ikke meter i sekundet, men “Beaufort-skalaen” som navnet til trods er lavet af en engelsk sø-officer, 13-17m/sek svarer til Vindstyrke-7, “High wind, Moderate gale, Near gale”, stiv kuling, på land beskrives det således:
“Store træer bevæger sig. Vanskeligt at gå mod vinden.”
Uh – det plager mig under alle omstændigheder, jeg er på Pjevs-holdet og har hygget mig indendørs i et helt døgn nu 🙂
Ejjjjj, hvor godt Donald – så fik vi da lagt vinden lidt 😀
Men for dælen, hvor har det blæst i gennem marv og ben, totalt iskoldt.
Bøvs har åbenbart fået en fan-klub, måske han skal have sin egen fæsebook-profil 😉
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.