Dagens kunstner XVII
Bonde | tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 08:39
Christina Louise Christiansen et af de skrøbeligste og fineste mennesker jeg nogensinde har mødt, og som via sin kunst, formår at få et totalt kraftfuldt og spændende udtryk ud til os andre.
Når hun får en krammer, er man helt bange for at hun går i stykker. Det gør hun dog ikke, det er nok mere hendes kunst af glas, som går i stykker ved tab eller hårdhændet behandling.
Disse "to" billeder var hun i gang med, da jeg besøgte hende privat. Spørg lige om jeg var solgt? Men de er slet, slet ikke færdige, sagde hun, og hvornår de blev det, var ikke til at vide.
For Christina er snart færdig som lægesekretær, dermed er der meget andet der skal passes. Da hun spurgte, om jeg ville komme til fernisering i Falkoner Centret og om hun skulle reservere billederne, sagde jeg nej tak til forslag nummer to.
Billederne kom ikke med på udstillingen, for de er fortsat ikke færdige (i Christinas øjne) og vi har slet, slet ikke de midler, der skal til at købe hendes store smukke malerier – meget stort desværre – men måske en gang.
Dette lille ikon-glasmaleri blev købt og nu hænger det, hvor det skal.
Skulle også ha købt et af de små glaskors, til at hænge om halsen – perfekt gave til kusinen – uhhhh, hvor var de smukke i den turkise farve. Billedet af korset er fra Christinas hjemmeside.
Waauv sikke nogle billeder – det er da helt fantastisk så storslået kunst, fra et så lille menneske. Smukt også glaskunsten og specielt da ikonmaleriet – hende hører vi bestemt mere til 🙂 Dejligt sister …..
Ejjjjj, hvor godt fru KOK 😀 Det tror jeg virkelig Christina bliver glad for at læse. Besøg endelig hendes hjemmeside, og se billederne af hendes katte sammen med malerierne – så flotte.
Stort tak og knus til dig.
Forstår godt at du er forelsket – sikke farver og sikke et udtryk.
Jeg er da vild med det kors … hvad mon prisen er? Jeg må hellere lige tjekke hjemmesiden 🙂
Helle – det kan jeg høre hende om, men tror det var omkring de kr. 250 inkl. sort “kæde” – meget smukt.
Uhhhh, glæder mig til Christina ser disse kommentarer, hun bliver så glad.
Tak Helle 🙂
Det er nogle varme farver. Jeg bliver glad af at se på hendes billeder. Det er moderne malerier, når de er bedst, synes jeg 🙂
Dejligt at læse Søren – tusind tak.
Dine mail havner i min spamkasse – lige pludselig – ikke sket før, men nu er du godkendt igen.
Har nemlig først lige opdaget det.
Jeg kan god forstå du var solgt, det er jeg også jeg ,farverne er så smukke, jeg kommer til at tænke Per Kirkeby når jeg ser dem.Der er også nogle skønne farver i glas ikonen den mørklilla farve er så smuk.
Nemlig Conny – det er meget smukt – og den lilla farve i ikonet, passer lige til en kunst-glas-skål, som jeg købte for mange år siden. Rigtig dejligt.
Jeg er rigtig vild med korset. Det er helt vildt flot. 😀
Jens – håber snart at høre fra Christina om hun har flere, så skal jeg købe et til dig – også 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født uden for ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2023 All Rights Reserved.