Liam Neeson en tidl. CIA-agent og overbeskyttende far til en datter på 17 år. Hun er taget på rundtur i Europa sammen med en veninde, og fars værste anelser bliver til uhyggelig virkelighed, da iskolde albanske menneskehandlere bryder ind i lejligheden i Paris, hvor pigerne befinder sig, og bortfører dem. Far bruger nu sine dødbringende evner for at finde pigerne, før de sælges til prostitution og forsvinder for evigt.
Temaet er forfærdeligt, det at menneskehandel med kvinder er blevet en af de allerstørste industrier i denne verden. Men hvis man som far bare tæver og skyder løs, for at finde sin datter, så skal det nok gå. Hmmmmmm.
Der er måske lidt for mange unødvendige biljagter og lidt for mange, som bliver skudt, uden at far får en skramme. Men moralen er ikke til at tage fejl af, lad din teenagerdatter se filmen, så hun kan være extra forsigtig med, hvem hun tager kontakt til.
Så den i går og den hænger forsat i hovedet, hvor totalt ligeglade disse mennesker er overfor pigerne. Der tjenes penge – rigtig mange.
Jeg så den film engang i efteråret, tror jeg. Og selv jeg er kæmpefan af Liam og en god spændingsfilm med biljagter og machomænd og happy-endings osv…så blev jeg altså lidt mundlam af Taken. I min optik er den et godt stykke ud over kanten til det realistiske. Alene scenen hvor han løber den der bil op på kajkanten. Lige lidt for godt løbet af en ældre, pensioneret CIA-agent.
Temaet havde, efter min mening, fortjent en anelse mere seriøsitet 🙂
Annette – du har fuldstændig ret. Men det er nu ikke en bil han løber op, men en båd, som lige er sejlet, og så kører og kører han langs kajen. Man skulle tro det var en speedbåd, men det var det ikke. Lidt søgt scene.
Men mundlam bliver man af de forfærdelige scener f.eks. på byggepladsen, og der hvor der bliver budt – FØJ.
Men sådan er virkeligheden: en afrikansk kvinde koster under 75.000, hun skal præstere et vist beløb hver dag, og resultatet af konkurrencen er 8 € pr besøg i en by som Piræus, Grækenland. Så en tema-udsendelse på arte-tv den anden aften.
Derfor er det så forfærdeligt, at Mette Frederiksen og Dan Jørgensen ikke kan finde på andet end at kriminalisere kunderne, deres dovenskab skriger til himlen, for det flytter jo ikke noget, men gør det bare mere skjult, som i Sverige og Norge.
Der skal en autorisation til, så det hele er fremme i lyset, så kan man bedre få fat i bagmændene. Og både pigerne og kunderne, AF BEGGE KØN, kan leve mere sikkert.
Godt brølt har løve – nemlig.
Ja, jeg tænker nok også mest som AagePK. Der er simpelthen for stor grobund, for korruption og fordægthed, når man ikke har mulighed for at arbejde åbentlyst. Lad kvinderne lave en ordentlig og lovlig forretning.
Anne F – tror vi er rigtig mange, som tænker sådan. Det er en totalt syg verden – stakkels piger.
Man kan tilgive Liam Neeson meget, for han spillede hovedrollen i “Kinsey”.
Men det mærkelige er at vi aldrig får at vide om de tåbelige voldsfilm virkelig tjener flere penge ind? Er det ikke bare filminstruktørerne, som tror at det forholder sig sådan?
Du har helt ret Donald – pengene burde gå til at hjælpe pigerne.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.