Lidt ankomst
Bonde | onsdag d. 24. marts 2010 kl. 12:47
Denne lille bil, tog i mod os i Nice lufthavn. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var VARMT. Når nu man ku, så sku taget da rulles ned, og 60 km. blev kørt med åben himmel og én blev forbrændt – tænk.
Da vi efter 260 km. ankom til Avignon og dejlige venner, blev vi modtaget med champagne, knus og smukke smil.
Lørdag og søndag var planlagt til besøg på markeder, det ene i Avignon og det andet i Isle sur la Sorgue.
Det er virkelig lækre ting og sager som kan findes på disse markeder. Ikke som herhjemme, hvor det ofte er nye sager, som kan købes.
Fik købt 2 antikke kander til olie og eddike. Hanken har været knækket på den ene kande, så der blev givet et pænt afslag. Men de skal ikke bruges til det, som de i sin tid er tænkt til, men bare stå til pynt.
Jens fik købt nøgler. Ved ikke, hvad der lige skete, men pludselig var alle gamle nøgler meget interessante. Nøglen til livet – måske?
Efter et par timer, var det tid til pause og Jens skulle for første gang prøve at smage østers. Som det måske ses tydeligt, var han godt nok ikke meget for det, men der røg sørme 3 stk. ned og det var han svært tilfreds med.
I morgen er det allerede torsdag og dermed sabbat, så I må vente med lidt mere til senere.
Hvor ser der pragtfuldt ud, jeg ville godt have drysset lidt rundt på det marked i et par timer ☺.
Nyd ferien.
Avignon er en vidunderlig by Annette – og så er der næsten lige så meget vand, som i Amsterdam 😉
Vi er kommet hjem, men jeg har heldigvis ferie en uge mere samt i næste uge, og så kommer Påsken – herfra ingen klager 🙂
Hvor ser det spændende ud, der på markedet 🙂
Jeg kan godt forstå at din Jens ser lidt betænkelig ud ved at skulle spise østers – uha, jeg synes det er noget underligt noget at spise :0)
Margrethe – der er spændende og så virker det så oprigtigt og hammerdyrt 😀
Nr. 3 sagde Jens, at han kunne li 😉 Så der er håb forude. Man må og skal unde sig alverdens lækkerier, ikke bare på forhånd sige man ikke kan li det og det. Går glip af alt for meget skønt.
Næh hvor er det godt at I er kommet afsted! Hvor er det godt at du gør det 🙂 Det er ikke alle, der kan tillade sig at holde ferie. Jeg kan huske engang jeg holdt ferie selv om jeg fik at vide, at det måtte jeg ikke. Det har jeg faktisk aldrig fortrudt. 15 år efter døde chefen af dårligt hjerte, så måske man ser et mønster?
Donald – og kommet hjem igen 😀
Elsker at rejse og opleve, så bliver man nødt til at gøre det 😉
Stemningen damper ud af billederne 🙂
Tak søde Helle – der kommer flere stemninger hen ad vejen 😀
Når I nu så alt det vand ved Avignon – alors, ou est le pont D’Avignon? – og sang I dén … “Sur le pont d’Avignon …”? 😉
Dejlige stemningsbilleder ellers …
et cetera – den er der fortsat 😀 og vi sang ikke, men snakkede løs i timevis hver dag.
Tak for rosen 🙂
Smukke billeder, hvor ser det hyggeligt ud. Sådan nogle markeder tror jeg heller ikke vi har her, til gengæld har vi mange “billigbras” markeder som jeg kalder dem 😉
Har aldrig smagt østers, har egentlig heller ikke lyst, men man skal måske bare tvinges?
Tusind tak Lene – der skal nok komme flere 😉
Godt ord: billigbras-markeder – nemlig lige hvad det er.
Man må bare ikke nægte sig selv alverdens lækkerier Lene – og man skal ikke tvinges af andre, men have lysten til selv at smage på livet 😀
Al’så, i Københavnstrup har de da Israels Plads, på Frederiksberg er det mellem Rådhuset og Møstings Hus, og Århus har da også sit loppemarked. Er det ikke så nogenlunde samme sag?
Og én ting er, hvad Jens synes om østers, hvad synes Sister om effekten efter kun 3?
😉
AagePK – det har de da, og det bliver de vel ved med at ha 😀
Sister synes godt om effekten og tog selv for sig af retterne 😉
….og jeg, som troede, at champagnen skulle virke på damen og østerserne på herren, hmmm.
😉
Nååååå – troede det var omvendt 😉
Velkommen hjem 🙂
Din mand er modig 🙂 mon jeg turde?
Tak Lene – min mand og mig er modige 😀 Så tør du også – ikke gå igennem livet uden at smage på det 😉
Sikke et spejl der ligger på markedet! Det lige sådan et jeg en dag skal ha’. Ser ellers rigtig lækkert ud 🙂
MaleneAnna – sødeste skat – det får du helt sikkert én eller anden dag 😉
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Sister Bonde 2025 All Rights Reserved.