Nøjjjjj, hvor
Bonde | tirsdag d. 30. marts 2010 kl. 10:49
kan man nogen gange blive belønnet for sin frækhed, og i den grad, så det er lige før man bliver flov.
Anne har lavet 3 skønne høns – til mig – just ankommet, fint pakket ind i påskeæg. Er bare så glad, tusind, tusind tak. Du kan tro de skal kommet til at pynte på påskebordet.
Var i gang med, at lave de røde sild, da posten bankede på døren, så det var med silde/kapersfingre, der blev taget imod pakken.
Hvis du har lyst til at prøve dig med de røde sild til påskefrokosten, kommer opskriften her:
2,5 dl tomatjuice, 3-4 spsk olivenolie, salt, kværnet peber, 1-2 spsk sukker, 1-2 spsk sherryeddike, 1 hk. rødløg, ½ dl afdryppede kapers samt 250 g afdryppede kryddersild i mundrette stykker.
Rør det hele sammen og læg sildene i. Lad dem gerne trække køligt i nogle timer eller dage, det bliver de kun bedre af. Jeg har lavet dobbelt af ovenstående, som er til 4-6 pers. God fornøjelse.
Hvor er de dog fine de gule kyllinger. Heldig, det er hvad du er. Glædelig påske, når den kommer.
Superheldig Anne F – de er så skønne.
Også glædelig påske til dig.
Ku´ik´la´vær´ 🙂
Bare’så’dejligt’Anne 😀
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Læs kommentarene!
Administration
Tilbageblik
Emner
Om mig
Hvorfor Sister Bonde som navn på en blog?
Jeg er født udenfor ægteskab og de første 13 måneder af min levetid, havde jeg min mors efternavn. Mine forældre blev gift og jeg var med som den eneste til vielsen. Her fik jeg fars efternavn.
Knap 2 år efter, kom den første lillebror til verden, han fik fars mellemnavn Bonde. Der gik yderligere 2 år, så kom den næste lillebror, han fik Bonde som mellemnavn.
Da jeg var 19, kom sidste lillebror til verden (fortsat de samme forældre), han fik Bonde som mellemnavn.
Da det blev gratis, at skifte/få andet navn, spurgte jeg min far, om det var ok jeg tog Bonde som mellemnavn. Det var det, men ikke fra brødrenes side: "Det hører kun til den mandlige del af familien" fremturede de.
Efterhånden tror jeg de har accepteret mit valg, og derfor blev det til Søster Bonde (sister - da det er bedre på div. sider med i i stedet for ø), og det er jeg stolt af.
Er en årgang 1956 og gift med Jens som jeg har Stefan og Malene sammen med.
Hvor andet ikke er anført, er al tekst og billeder min(e) - og må kun anvendes efter udtrykkelig aftale med mig.